FKJnjkKAJNFWJKNKFJDNJKF

LYKKE?
Skrevet af Jonas

Lykke, hvad er lykke? Er lykke en selvfølge til livet? Kan man nemt glemme lykken? Det er svært at sige. Meget svært, endda. En af tidernes største mænd, Abraham Lincoln, sagde engang at mennesker er ligeså lykkelige, som de beslutter sig for at være. Er det virkelig sandt? Kan man virkelig bestemme sig for at være lykkelig? Det er det, jeg vil prøve at tænke lidt over, på de næste par sider.

Lykke, hvad er lykke?

Lykke er jo bare et ord. Man kan finde det i ordbogen, hvor det defineres: ”Følelse af dyb glæde over og stor tilfredshed med den (livs)situation, man befinder sig i.” Det er nok også måden, at de fleste ville definere lykke på. Men jeg synes selv, at lykke er en ting der hurtig kommer og hurtigt går. Jeg kan føle mig lykkelig i det ene sekund, og være ked af det i det næste. Er lykke virkelig ikke noget, der holder? Man kan jo spørge sin bedstefar, som der kommer til at sige, ”Årrh, jeg har levet et lykkelig og yndigt liv.”Men var de faktisk lykkelige, mens de levede det? Eller er lykke virkelig noget, der først kommer når man har overstået det at leve? Det tror jeg faktisk mere på, når jeg ville definere lykke. Jeg har selv oplevet det. Sidste uge, da jeg var i praktik, kedede jeg mig, knoklede jeg osv. Men da jeg kom hjem om Fredagen, var jeg så ulideligt lykkelig, over at jeg havde været der. Selv om, jeg egentlig havde det ad helvedes til. Hvordan kan det dog være, spørger jeg bare. Jeg ved virkelig ikke hvorfor det er sådan. Jeg burde jo frygte det sted, og håbe at jeg aldrig kommer tilbage. Men det gør jeg ikke. Er det fordi hjernen kun husker de gode ting, eller faktisk vender de dårlige ting om, og ser dem som gode ting?

Er lykke en selvfølge til livet?

Jeg tror mange ville kalde det en selvfølge at være lykkelig. Alle personer i verden har sikkert prøvet at være lykkelige. Men, er det en selvfølge? Som man måske har hørt, så er Danmark blevet kåret til verdens lykkeligste land, ville i sig selv er en mærkelig pris at udgive, men det er en helt anden historie. Jeg gætter på, at dem der har lavet undersøgelsen, har sikkert spurgt et par hundrede folk på gaden, i de lande hvor de har lavet testen. Og det er klart, at hvis man spørger nogle folk på strøget, så ville de fleste sige ja. ”Ja, det er jeg vel” er nok hvad de fleste har svaret. Men, de få, som der faktisk tog spørgsmålet seriøst, og virkelig tænkte over det, har nok lige gjort forskellen for Danmark. Jeg tror grunden til det, er, at vores statshoveder i dette ganske lille land, har givet mange folk en falsk følelse af sikkerhed. En sikkerhed over, at hvis man taber sit arbejde, vil man stadig have et tag over hovedet, bil, Kabel-TV, internet osv. Og grunden til jeg kalder den en falsk følelse, er, at det kommer jo ikke til at ske. Men, på en eller anden måde, har politikerne bare fået manipuleret folk, til at tro på det. Men, det er en hel anden diskussion. Lad os nu hoppe over til lidt religion, siden det er jo en meget vigtig ting, når man taler om lykke. Jeg tror nemlig også, at hvis man spurgte alle religiøse i Danmark bare, ville de alle sammen sige, at de var lykkelige. Fordi, at tro på en højere gud, betyder at tro på en, der vogter over dig, nærmest passer på dig. Jeg tror nemlig virkelig på, at folk kan lide at have et sikkerhedsnet, og det gør en lykkelig. Det kan godt være at jeg fuldstændig fejl her, men det er bare hvad jeg tror. Det kan da også være, at de tager det, at være religiøs, så seriøst, at de ikke virkelig når at leve livet. Nærmest, venter på at dø, så de kan komme ind i ”Paradis”.

Kan man nemt glemme lykken?
Ja, det ville jeg mene. I det mindste efter min mening. Jeg har allerede været lidt inde på det før, med folk der først føler sig lykkelige, når tingene først er afsluttet. De lever ikke i nuet, de tænker kun på, at de kommer til at have det sjovt dér, og glemmer lidt at tænke i nuet. Hvilken er en skam, fordi efter min mening, tager man mange ting for givet. En person der siger hej til en på gaden, ens venner, ens kæreste. At have en der faktisk kan lide en så meget, at personen ville dele livet med en. Det burde man være lykkelig over. Selvfølgelig kan man sagtens glemme lykken, der er klart.