sdjskldfgjkldsf

SYNOPSIS

Overemne: Verden i dag

Delemne: Censurering af internettet

Gruppe: Jonas

Vejleder: Hedda & Lars

Skole: Husum Skole








1
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning...Side 2
Problemformulering...Side 2
Uddybning af problemformulering eller arbejdsbeskrivelse...Side 2
Problembehandling...Side 2-5
Begyndelsen...Side 3
ACTA...Side 3
Kritikere...Side 3-4
Skabelsen af ACTA...Side 4
ACTA vs. Lovgivning...Side 4-5
Løsning...Side 5
Konklusion...Side 5
Bilag:
http://www.youtube.com/watch?v=L1Q0DQFB7Mw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=J8HQmxiPWbk&feature=channel
http://owni.eu/2012/02/23/9-arguments-against-acta/
http://www.youtube.com/watch?v=yabPdR5adxg&feature=channel
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/02/10/172257.htm
http://www.dr.dk/harddisken/blog/2012/02/01/er-acta-et-brud-pa-vores-rettigheder/
http://www.reddit.com/r/fia/comments/p25k0/the_free_internet_act/
http://www.version2.dk/artikel/sfer-til-acta-kritikere-jeg-har-vundet-kampen-jer-43376
http://www.youtube.com/watch?v=N8Xg_C2YmG0
http://en.wikipedia.org/wiki/Anti-Counterfeiting_Trade_Agreement







2
Indledning:
Internettet har lige siden dets start været et fantastisk sted for mange. Det var der, hvor ytringsfriheden blev sendt til bristepunktet, og hvor der var rettighed til at lave hvad man ville. Men, hvad der er fantastisk for mange, kan være stor uretfærdighed for andre. Det mener store private firmaer i hvert fald. De har blandet sig med regeringer over hele verden og tvunget dem til at ændre lovgivningen omkring internettet. Det er firmaer, som er bagmændene bag de film vi ser, det musik vi hører og sådan set alle firmaer, som er trætte af ikke at tjene penge på det produkt de udbyder. De har tvunget regeringer over hele verden til at samarbejde om lovforslag, som dækker deres behov. Det er lovforslag som ACTA og SOPA. ACTA står for ”Anti-Counterfeiting Trade Agreement”, og skal bekæmpe forfalskning af fysiske og digitale varer. SOPA står for ”Stop Online Piracy Act”, og fokusere eksklusivt på internettet, og er kun en amerikansk aftale. ACTA er en mere international aftale, og handler om mere end bare internettet. Kritikere mener, at lovforslagene er i streng strid med ytringsfriheden, og har en teori om, hvordan det kommer til at ændre den enkeltes persons internetforbrug: Ens internetudbyder kommer til at blive tvunget til at overvåge ens internetforbrug, og hvis man gør noget man ikke må, kan det betyde at ens internetudbyder smider en fra internettet, eller i værste fald ryger man i fængsel. Om dette sker, ved man ikke. Men der er helt klart en chance for det.

Problemformulering:
Siden internettets start, har det været et sted hvor ytringsfriheden glødede. Man kunne sådan set lave hvad man vil. Sådan kommer det ikke til at være længere. Sådan er det i hvert fald ifølge lovforslag som ACTA og SOPA, der muligvis vil prøve at begrænse ytringsfriheden på internettet. I årevis har USA og alle EU-lande talt i al hemmelighed om disse lovforslag, og nu er de endelig ved at blive en realitet. Lovforslagene kan indebære, at ens internet aktivitet vil blive overvåget, og hvis man gør noget man ikke må, kan man blive smidt af internettet, eller i værste fald ryge i fængsel. Det værste er, at lovforslagene ikke engang er blevet bearbejdet af de politikere vi har valgt, men af private virksomheder der har blandet sig. Modstandere kalder det et stort brud på ytringsfriheden, og sådan set i strid med grundloven, men det har lande som f.eks. Danmark ignoreret, og prøvede at tale sig borte fra. Hvordan kan lovforslagene gå igennem, uden at vi kan gøre noget ved det? Hvis disse lovforslag går igennem, hvilken betydning kommer det til at have for internettet? Hvad gør modstandere for at bekæmpe lovforslagene? På hvilken måde er ACTA i strid med grundloven?

Uddybning af problemformulering eller arbejdsbeskrivelse:

Jeg vil bruge internettet meget i min søgning. Jeg har også interviewet en person der har meget forstand på emnet, og har en stærk mening om det. Jeg vil også bruge sociale medier, som f.eks. Twitter og Facebook, for at finde ud af hvad folk synes om emnet. Jeg har bevidst udeladt at tale om ting i ACTA, som ikke har noget med internettet at gøre. ACTA er jo også imod kopivarer, der bliver lavet i Asien og sådan noget. Jeg ville bygge min opgave sådan op, at jeg starter fra starten. Starten er der hvor det virkelig begyndte at blive stort, med SOPA og ”SOPA Blackout”. Jeg vil så fortsætte fra der, og så ende op ved lovforslaget ACTA. Jeg vil forklare lidt hvad det handler om, og se lidt på hvad dem der er imod siger om ACTA, og hvad dem der er for siger om ACTA.

Problembehandling: ”ACTA kan betyde enden på det internet, som vi kender i dag” - Anne Theilgaard, Stolt medlem af ”Stop Acta - Danmark”

3
Begyndelsen
Lovforslag mod internettet er ikke noget specielt nyt. Det er blevet prøvet mange gange før, men ikke med meget succes. De har dog fået mere og mere medieopmærksomhed. Man kan jo nærmest ikke have undgået at høre noget om ACTA eller SOPA på det seneste. For lige nogle måneder før 2012 skete der noget. Det handlede om et nyt lovforslag i USA, der hed ”SOPA”. Idéen med SOPA var, at regeringen kunne lukke hjemmesider ned, hvis der var noget på hjemmesiden, der overtrådte en ophavsret. Lovforslaget var meget tilspurgt fra musik- og filmindustrien, som var og stadig er meget desperate efter, at kunne stoppe folk fra at downloade deres ting gratis online. Forslaget gik igennem nogle få måneder, uden at få den store mainstream dækning. Folk der brugte internettet meget kendte til SOPA, men det gjorde den almindelige befolkning ikke. Det var først d. 18 januar, hvor det lige pludselig fik kæmpe mainstream dækning. Det var der, hvor det såkaldte ”SOPA Blackout” fandt sted. Kendte hjemmesider som Wikipedia besluttede sig for at strejke. Det var kun starten, fordi dagen efter blev hjemmesiden ”Megaupload” lukkede ned. ”Megaupload” er, eller rettere, var internettets største fildelings side på det tidspunkt. Det var der hvor krigen for alvor begyndte mellem regeringer og internetsamfundet. Internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som er en sammensætning af internettets største nørder, kæmpede nemlig tilbage med at hacke nogle ret vigtige hjemmesider for den amerikanske regering, som f.eks. FBIs hjemmeside. Det fik regeringen i USA til at bakke ud af forslaget, og udsætte ”SOPA” forslaget på ubestemt tid.

ACTA
SOPA var kun begyndelsen på det hele. Lige pludselig opdagede en masse mennesker ”ACTA” lovforslaget, som faktisk havde været der ude i lang tid, men det var der, hvor almindelige mennesker også fik at vide om den. Idéen med ACTA er, at den skal sikre mod ulovlig kopiering af fysiske og digitale varer. Fysiske varer kan f.eks. være ting som medicin, tøj eller møbler. Mens digitale ting kan være film eller musik. ACTA lovforslaget var et forslag, som begyndte af blive talt om i 2006 af Japan og USA. Snart blev EU, Canada, Schweiz og en masse andre lande en del af diskussionen. I starten var den meget gemt væk fra offentligheden. Det var først i Maj 2008, da hjemmesiden ”Wikileaks” lagde et diskussions papir ud fra en af møderne, at andre fik information om den. Den 20. April 2010 lagde EU endelig selve forslaget ud på sin hjemmeside. Det var et 52 side langt dokument, og det var der hvor kritikken for alvor begyndte. Højt rangerende medarbejdere hos bl.a. Google og Wikipedia kritiserede dokumentet over, at det var meget dårligt formuleret, og de var selv meget skeptiske over, hvad denne lov egentlig ville betyde. Noget af det danske kritikere er skeptiske over, er at vores grundlov bliver brudt. Der har selvfølgelig fikseret mange myter om at det kommer til at ske, men det er alle ikke enige i. Det her er hvad grundloven siger om ytringsfrihed: Grundloven §77: ”"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Det er en af de ting, som man er bange for, at ACTA muligvis kan bryde. Nogle har tolket fra det 52 side lange lovforslag, at det her muligvis kunne ske. I en opdateret version af dokumentet, er det her dog blevet ændret. Man er dog stadig skeptiske over, at det kan stå ”gemt i dokumentet”. Hvad jeg mener med det, er at dokumentet er utrolig dårligt formuleret, og det vil jeg komme ind på lidt senere.

Kritikere
Der er nogle, der har en teori om, at aftalen kommer til at betyde en stor indskrænkning af ytringsfriheden på internettet. De har en teori om, at ens internetudbyder kommer til at overvåge ens internetforbrug, og hvis man gør noget man ikke må, kan man muligvis blive smidt af internettet, eller i værste fald ryge i fængsel. Nogle af de ting, kan f.eks. være at downloade eller streame en film ulovligt på nettet, eller måske endda skrive noget dårligt om f.eks. sin regering. Kæmpe sider som Youtube og Wikipedia kan også komme i fare, fordi de har så mange ting på deres hjemmeside,
4
som overtræder ophavsrettigheder. En af de ting der indgår ved ACTA, er nemlig at have muligheden for at lukke en hjemmeside, hvis man finder en ulovlig video, et ulovligt billede eller en ulovlig fil på siden. Politiske partier, filmindustrien, musikindustrien, forskellige firmaer kan alle have muligheden for at anmelde hjemmesider, hvis de synes, der er noget, som overtræder deres ophavsret. Det er også en af de store problemer ved ACTA, at man simpelthen giver firmaer og politiske partier retten til at anmelde en hjemmeside, og hvem siger ikke at et politisk parti kan finde på at anmelde en hjemmeside, som taler dårligt omkring dem? Eller et firma kan finde på at anmelde en hjemmeside, som har skrevet en dårlig anmeldelse om en af deres produkter. Det er bare en af de mange ting, som kritikere frygter ved ACTA.


Skabelsen af ACTA
Diskussionerne om ACTA, har som sagt, også været meget gemte over for offentligheden. Landene har faktisk holdt tingene hemmeligt, før Wikileaks kom ud med et diskussions papir fra en af møderne, hvor efter de så var tvunget til at være lidt mere offentlige omkring diskussionerne. Der er også mange, som kritiser film- og musikindustriens involvering i det her. De har blandet sig i diskussionerne, og har fået presset nogle ting ind, som kommer til at gavne deres industri meget. Der er et meget stort eksempel på, at der er gået noget helt galt under diskussionerne, for i 2010 var en repræsentant fra filmindustrien inviteret til at sidde med i diskussionerne. Det endte så med at han sagde dette: ”Bring in a censoring firewall to block piracy and you can use it to shut off sites that embarrass your government, like wikileaks.” Han siger basalt, at de skal lave en censurerende firewall, altså en software, som kan kontrollere data, der kommer ind fra internettet og derefter kan den så afvise det. Den skulle være til for at blokere alt pirateri, og også for at blokere sider ligesom Wikileaks, der prøver at nedgøre regeringen. Det er en af de ting, som virkelig har bragt ACTA i dårligt lys. Men også bare det at det er private virksomheder, som har været en stor del i skabelsen af denne lov, og det ikke kun er de politikere, som vi har valgt, der deltager i diskussionerne.

ACTA vs. Lovgivning
Efter at du har læst det her, tænker du nok, hvordan kan loven overhovedet komme igennem, uden at vi kan gøre noget ved det? For hvad jeg ikke har nævnt endnu, er at de fleste lande, inklusiv Danmark, allerede har skrevet under på ACTA loven, uden at vi har vidst noget om det. Heldigvis ved vi noget om det nu, så vi kan stoppe ACTA, før det er for sent. Der skal jo stemmes om ACTA i EU-parlamentet her til Juni, og hvis den får flertal, kan noget af det, som jeg har snakket om måske blive til en realitet. EU har allerede været ude at sige, at alle de myter om at ytringsfriheden bliver begrænset ikke passer, men kan man stole på dem? Google og Wikipedia har jo stadig ikke ændret deres mening på emnet, så det er jo meget svært at sige. En af de ting man kan spørge om, er hvorfor demokratiet ikke får lov til at stemme om ACTA. Det er der en meget simpel forklaring på, og det er at ACTA teknisk set ikke ændrer ved nogle resterende love. Deres mål er bare at håndhæve dem lidt ekstra. Det er i hvert fald, hvad de siger. Kritikere mener dog, at ACTA faktisk kommer til at ændre ved loven. De kommer med nogle eksempler, der står i lovforslaget, som simpelthen er for dårligt formuleret, og der faktisk kan bryde nogle danske love.

ACTAs artikel 27 handler om håndhævelse af ejendomsrettigheder på nettet. Overordnet indeholder aftalen bestemmelser for, hvordan rettighedshavere kan få udleveret oplysninger fra onlinetjenesteudbydere, hvornår en rettighedshaver må indhente oplysninger, og hvilke hensyn der skal tages ved indhentelse af oplysningerne. En af sætningerne handler om håndhævelsesprocedure, som ”finder anvendelse på krænkelse af ophavsret eller beslægtede rettigheder over digitale netværk, hvilket kan omfatte ulovlig anvendelse af metoder til omfattende distribution i krænkelsesøjemed” - Artikel 27 stk. 2, ACTA lovforslaget. Hvilken sætning. Formulering har også
5
fået kritik for at være upræcis og for at åbne op for, at man kan hindre brug af blogs, fri software og
anden lovlig deling af kultur og viden på internettet. Denne bekymring tager dog ikke højde for den udtrykkelige indskrænkning, der er anført i de efterfølgende linjer. Der står nemlig, at gennemførelsen af procedurerne i henhold til ACTA ikke må ske på en måde, som er i strid med et lands nationale ret, som skaber hindringer for lovlig aktivitet eller som overtræder grundlægende principper, som f.eks. ytringsfriheden. Det er ikke den eneste ting i artikel 27, der agter bekymring. Den er blevet kritiseret for at nærmest gøre rettighedshavere til politimænd, fordi det gør det muligt for dem at gå direkte til en onlinetjenesteudbyder og kræve oplysninger om en bruger. Det mener kritikere er i strid med både frihedsrettigheder og databeskyttelsen. Det er alle dog ikke enige med. Nogle forsvarer loven med, at det først skal godkendes af det land, som personen opholder sig i, og at det faktisk også skal gå igennem en officiel myndighed. Det er bare nogle af de eksempler på, at der er mange forskellige fortolkninger på teksten, og at det er svært at vide hvem man skal stole på i alt det her.

Løsning:
Min løsning ville være, at regeringerne skal stoppe med at blande sig i noget, som de ikke har forstand på. Hvad jeg forslår, er at det i stedet for regeringerne, er internetsamfundet, der laver en definitiv lov mod internettet. Det her er allerede blevet prøvet. Lovforslaget bliver kaldt ”Free Internet Act”, eller forkortet FIA. Det er et forslag bearbejdet af internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som jeg har talt om før. Idéen med det er, at det er et lovforslag, som alle folk kan rette på. Hvis man går ind på deres hjemmeside, kan man finde et stort dokument, hvor der står selve lovforslaget i. Det dokument kan man ændre så meget i, som man vil. Det er lidt det samme koncept som Wikipedia. Man vil så en dag låse det, og der vil man så have internettets love. På den måde, ville alle internettets brugere være enige, og ingen krig ville starte over internettet igen.

Konklusion:
For at starte med, synes jeg helt klart, at der er gode side ved ACTA. At ophavsretten bliver brudt hos film og musik industrien er selvfølgelig beklageligt, og noget der skal fikses. Det er også noget af det, som ”The Free Internet Act” kommer til at handle om. De gode sider bliver bare nemt overskygget af de dårlige, når man ser på ACTA. Jeg tror godt, at man kan kalde ACTA bare endnu et forsøg, der fejlede. Jeg tvivler meget på med de mange protester, at forslaget kommer til at blive ført ud. Men, det er sikkert ikke slutningen for film og musik branchen. De vil sikkert fortsætte med at blande sig med regeringer, og prøve at få love der minder meget om ACTA og SOPA indført. Jeg tror, at det er et af de store problemer med lovgivning mod internettet, at det er folk med en meget lille forstand på internettet, som bearbejder dem. Derfor synes jeg, at min løsning ville være bedre. Internettets folk respektere jo ikke menneskerne, der bearbejder lovene. Internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som jeg har været inde på tidligere, kæmper jo stadig en stor kamp mod regeringerne. De er besat på at få ACTA smidt i skraldespanden. Lige nu kæmper de mod Polen, for at få polakkerne til at bakke ud af ACTA. Det gør det ved at hacke vigtige hjemmesider for den polske regering, og hacke ind i e-mails hos højt rangerende folk i Polen. Når de så er færdige med Polen, fortsætter de bare med det næste land. Det næste land kunne sagtens være Danmark. Sådan kommer det også til at være med det næste lovforslag. Og det næste. Og det næste. Det er derfor, at vi bliver nødt til at finde en løsning, ligesom min. Dem der har forstand på internettet, er dem skal kontrollere internettet. Det giver jo mening. Simpelt.