Psychosis b Super Calo with a Guillotine Legdrop **1/4
Raven b Van Hammer with the Evenflow *1/2
Rey Mysterio, Jr. b Billy Kidman **3/4
DDP/Kanyon b Benoit/Saturn ***1/2
tirsdag den 24. november 2009
tirsdag den 3. november 2009
3 ÅR EFTER
Smilja var ude at handle, hun skulle købe et TV fordi deres gamle virkede ikke. Hun var blevet gift med en kroatisk mand, hun havde mødt i den by hun flygtede til.
Hun kunne ikke finde det rigtige tv, og skulle spørge efter hjælp. Der stod en ekspedient bag hende, han sagde “Smilja, er det dig?” Hun vendte sig om for at se det var MARKO!! Marko sagde “Smilja det er dig, hvad laver du her?” Smilja så mærkelig ud i ansigtet, Smilja sagde “Marko? Jeg troede du døde I den busulykke for 3 år siden.” Marko svarede tilbage “Nej det gjorde jeg ikke, jeg nåede væk før jeg ville brænde ihjel.” Marko så ringen på Smilja’s finger og sagde “når du er blevet gift?” Smilja sagde “Nah, jeg er kun forlovet.” Marko sagde “Oh, hvem er den heldige mand?” Smilja: “bare en jeg har mødt på den vej jeg bor på, han heder Mark.” Marko: “hvornår er brylluppet?” Smilja var bange for at sige datoen, fordi hun ville ikke have at han kom der, han ville bare ødelægge noget. “det er den 22...” Marko: “Den 22. Hvad?” Smilja “den 22. Ehm.. Juni” Smilja skyndte hurtigt at sige noget andet før Marko nåede og spørge om han kunne komme med. Smilja “så… hvorfor arbejder du så her?” Marko “jeg har bare brug for nogle penge, til at betale for lejligheden. Smilja: “OK, hvor bor du så?” Marko: “jeg bor bare lige her nede ad gaden, vi kan få en kop kaffe hvis du vil. Jeg har alligevel fri om lidt.” Smilja “det vil jeg da gerne.”
Da de kom ind i Marko’s lejelighed, det var et lillebitte sted. Smilja syntes der stank, men lod vær med at sige noget. Hun vidste efter hun så denne lejelighed hvor hårdt han havde det, Marko bragte Smilja noget koldt kaffe. Smilja: “godt lille sted du har her,” hvor lang tid har du boet her? Marko: “Siden jeg kom til byen, har jeg bare boet her.” Marko gik op for at tage nogle kiks, imens smid Smilja hurtigt kaffen ned i en plante. Marko spurgte hvordan det gik med hendes mor, Smilja sagde “Hun døde, jeg vil helst ikke snakke om det.” Marko satte sig ned for at trøste Smilja, en lille tåre kom ud af Smilja’s øje. “Det skete for 2 år siden, jeg skulle ud på en date med Mark. Vi skulle ud at feste med nogle venner, da vi kom hjem la hun på gulvet. Der lå blod over alt, vi ringede 112 men det var forsendt.” Smilja begyndte at græde og Marko trøstede hende. Lige pludselig gav Marko, Smilja et kys på læben. Smilja skubbede ham væk, hun sagde “Marko, jeg vil ikke være kæreste med dig igen det er bare for hårdt.” Smilja skyndte sig at tage sin jakke, og hun flygtede ud af døren. Marko sad bare tilbage, og så helt tom ud.
Smilja var ude at handle, hun skulle købe et TV fordi deres gamle virkede ikke. Hun var blevet gift med en kroatisk mand, hun havde mødt i den by hun flygtede til.
Hun kunne ikke finde det rigtige tv, og skulle spørge efter hjælp. Der stod en ekspedient bag hende, han sagde “Smilja, er det dig?” Hun vendte sig om for at se det var MARKO!! Marko sagde “Smilja det er dig, hvad laver du her?” Smilja så mærkelig ud i ansigtet, Smilja sagde “Marko? Jeg troede du døde I den busulykke for 3 år siden.” Marko svarede tilbage “Nej det gjorde jeg ikke, jeg nåede væk før jeg ville brænde ihjel.” Marko så ringen på Smilja’s finger og sagde “når du er blevet gift?” Smilja sagde “Nah, jeg er kun forlovet.” Marko sagde “Oh, hvem er den heldige mand?” Smilja: “bare en jeg har mødt på den vej jeg bor på, han heder Mark.” Marko: “hvornår er brylluppet?” Smilja var bange for at sige datoen, fordi hun ville ikke have at han kom der, han ville bare ødelægge noget. “det er den 22...” Marko: “Den 22. Hvad?” Smilja “den 22. Ehm.. Juni” Smilja skyndte hurtigt at sige noget andet før Marko nåede og spørge om han kunne komme med. Smilja “så… hvorfor arbejder du så her?” Marko “jeg har bare brug for nogle penge, til at betale for lejligheden. Smilja: “OK, hvor bor du så?” Marko: “jeg bor bare lige her nede ad gaden, vi kan få en kop kaffe hvis du vil. Jeg har alligevel fri om lidt.” Smilja “det vil jeg da gerne.”
Da de kom ind i Marko’s lejelighed, det var et lillebitte sted. Smilja syntes der stank, men lod vær med at sige noget. Hun vidste efter hun så denne lejelighed hvor hårdt han havde det, Marko bragte Smilja noget koldt kaffe. Smilja: “godt lille sted du har her,” hvor lang tid har du boet her? Marko: “Siden jeg kom til byen, har jeg bare boet her.” Marko gik op for at tage nogle kiks, imens smid Smilja hurtigt kaffen ned i en plante. Marko spurgte hvordan det gik med hendes mor, Smilja sagde “Hun døde, jeg vil helst ikke snakke om det.” Marko satte sig ned for at trøste Smilja, en lille tåre kom ud af Smilja’s øje. “Det skete for 2 år siden, jeg skulle ud på en date med Mark. Vi skulle ud at feste med nogle venner, da vi kom hjem la hun på gulvet. Der lå blod over alt, vi ringede 112 men det var forsendt.” Smilja begyndte at græde og Marko trøstede hende. Lige pludselig gav Marko, Smilja et kys på læben. Smilja skubbede ham væk, hun sagde “Marko, jeg vil ikke være kæreste med dig igen det er bare for hårdt.” Smilja skyndte sig at tage sin jakke, og hun flygtede ud af døren. Marko sad bare tilbage, og så helt tom ud.
Abonner på:
Opslag (Atom)