sfkjhtklgtrgkj

Titel: Ondskaben (Originale titel: Onskan)

Forfatter: Jan Guillou

Udgivelsesår: 1993

Jeg tror, at han mener når man skal oversætte en bog til film, bliver man nødt til at ændre i den. Fordi man kan jo læse meget mere barske ting, end man kan se. Hvis man f.eks. læser "han skar hende op i stykker", ville det jo bare være noget man læste, men vis man så det på film, ville det værre meget mere grusomt. Så hvad han mener med det er, at hvis man filmatiserer en bog "ord for ord", ville den ikke blive særlig god.

Bogens voldsscener er jo meget mere voldelige end dem i filmen. I filmen brækker Erik jo f.eks. heller ikke nogens arm, han slår dem just kun. I bogen er der jo også mange flere voldelige scener, end i filmen. Det der hvor Erik angriber dem alle sammen med maske på i bogen, er overhovedet ikke vist i filmen, siden at de har ændret historien så meget.

Jeg tror grunden til at forfatteren har valgt at skrive voldsscenerne så barske, er fordi han prøver at gøre den så realistisk som muligt. Det er jo baseret på en sand historie. Så jeg synes helt klart at bogen har brug for de der voldelige, ubehagelige detaljer, for at man får den deprimerende følelse af at læse bogen. Jeg ville faktisk gerne have haft lidt voldelige scener i filmen, voldsscenerne føltes simpelthen bare ikke ligeså barsk og realistiske som dem i bogen. Men, få at opsummere, fik man en meget barskere følelse af at læse bogens voldsscenere, end man fik af at se filmens.


I bogen møder Erik den finske pige til sidst i bogen, mens i filmen møder han hende efter nogle uger på skolen. Så er der til sidst i filmen, hvor Erik møder Pierre i Stockholm, i filmen møder han overhovedet ikke Pierre efter han forladte skolen. I bogen da Erik tager hjem for ferien, er faren ikke hjemme. Mens i filmen er faren stadig hjemme, og fortsætter med at banke ham. Vi ser næsten intet om Eriks bande og skoletid i filmen, mens i bogen fylder det de første 64-sider.
En af grundene til at de lavede ændringerne, var fordi, at de, som historiefortællere, havde deres egen mening om historien. De synes den ville være bedre hvis han blev tortureret hele filmen, og så til sidst kæmpede han endelig tilbage. I bogen var Erik jo mere en Supermand, som der frygtede ingenting, mens i filmen var han lidt mere bange og ikke en så stor supermand. Jeg synes at det er en god ide, hvis det altså er gjort rigtigt. Der var det ikke i denne film. Da Erik endelig kæmpede tilbage, var det bare meget skuffende og føltes som om det bare skete. Helt uden nogle følelser.