John

Jeg har valgt at interviewe min mor, som er 54 år og arbejder som en Adminstrativ leder på en skole, så¨hun er offentlig ansat. Hun stemmer på SF. Hun interesser sig for politik og stemmer altid.

Jerg har spurgt hende ditte spørgsmål:
Hvad synes hun om demokratiet?
Hun synes at det er godt der er demokrati, og at alle mennesker får deres menmning hørt.

Synes hun at det er godt at flertallet bestemmer?
Det kan hun ikke lide. Hun synes at alle personer har ret til at få deres stemme hørt, selvom det kun er en der siger det.

Hvad bidrager hun til demokratiet?
Hun stemmer, som sagt, altid. Selvom hun er leder, lytter hun efter sine medarbejdere, og siger ikke bare "Du skal gøre dit, du skal gøre dat."

Er der fordele og ulemper ved demokratiet?
Hun synes der er begge. Fordele: Alle har inflydelse på hvad der skal ske, og at det forpligter alle at deltage.
Ulemper: Det kan være svært at nå frem til beslutninger, for et eksempel skal man stemme om alt, selv om, det er det mindste. Der er nogen der ikke får ikke indflydelse, fordi flertallet bestemer.

Hvad ville hun gøre uden demokrati. (F.e.k.s. hun boede

f

I aften er aftenen, og det kommer til at ske igen og igen og igen. København er en god by, jeg elsker virkelig maden. Men, lige nu, er jeg sulten efter noget andet...
Der er han, Mikael Hansen, ham der har fortjent det. Fortjent at blive sendt nedad, hvor sindere for hvad de fortjener. "Du er min nu, Mikael!"
"Hvad vil du have? Penge, min bil?"
"Jeg vil have at du skal være stille. Kør!"
"Drej her og stop." Jeg tog ham ind, hvor jeg tager hånd om alle dem der troede de havde vundet over loven.
"Hvad er det her. HJÆLP!" Jeg tog ham om munden, så andre ikke hørte hans skrig.
"Du ved udmærket hvad du er her for."
Jeg gav ham lov til at tale, bare for at høre hvilken undskyldning, han ville komme med.
"Du må forstå det. Jeg kunne ikke lade være med det."
"Jeg forstår det sagtens, men børn? Det ville jeg aldrig gøre."
"Du må forstå det, jeg kunne ikke...Jeg vidste ikke...Det var ikke min skyld...HJÆLP!" Av, han skar mig med sin negl. Nu er det nok.
"Nok ud af dig..."



Jeg vågnede og så på uret, klokken var 7, tid til at starte endu en dag med at fange mordere. Jeg tror, jeg tagere lidt mit brød og kaffe, det almindelige måltid. Jeg kørte til arbejde, og købte nogle Doghnuts på vejen for at få noget "Morgen glæde" til politistationen. "En Doghnut?"
"Nej tak, jeg ikke i humør til en Doghnut." "Hvorfor det? Du plejer ikke at kunne leve uden dem."
"Endu et mord er sket, Dexter."
"Wow, hvem er det denne gang?"
"Mikael Hansen, han var vist ude med sit barn og pludselig blev han dræbt."
"Hold da kæft." Jeg håber virkelig ikke at jeg forladt noget, der kunne vise sig tilbage til mig. Det er jeg helt sikker på at jeg ikke gjorde. Eller hvad? Nah, det er jeg sikker på.
"Ja, vi har allerede en mistænkt."
"Hvem?"
"Joe Prado. Siges at Mikael skyldte ham nogle penge."
"Men, først skal du ned til dræbs scenen og analysere bloden."
"Blod?"
"Ja, vi fandt en dråbe blod der."
Jeg vidste det! Hvordan kunne jeg være så dum? Oh well, det er sikkert bare hans blod, men stadig.
Jeg kørte ned til mordstedet, og ja, der lå en dråbe blod der.
Jeg tog nogle billeder af det og tog den op i en beholder, så jeg kunne tage det tilbage til stationen. "Hvad tror du der skete?" spurgte min søster, der også var en mordopklarer. "Når man ser på blodet her, ville jeg gætte på at morderen stak ham ned her over i hjørnet." "Hvad er der galt med dig forresten, Dex?"
"Hvad mener du?"
"Du ryster overalt, som om du var i sydpolen."
"Ja, jeg fryser lidt." Nej, jeg gjorde ej. Hvorfor ryster jeg ligepludselig? Hvad sker der med mig?

Tilbage på stationen, havde Politichef, Peter Jensen, begyndt at afhøre Joe Prado. Han spurgte ham spørgsmålene på engelsk, siden han ikke var god til dansk, men det hjalp ikke. Joe Prado sagde at han intet vidste til det. "Bullshit!" råbte Politichef Jensen. "Har vi ret til at torterrere ham?" Spurgte Politichef Jensen. "Måske ved han ikke noget." Sagde min søster. "Ja, måske har du ret. Men hvem skulle det ellers være?" "Vi kan spørge hans kone."
"Ja, okay. Vi tager der ud."
"Dexter, du bliver her og tager et eksempel af blodet fra Mordstedet."
Nu, er det nu. Man vil aldrig om blod, det kan afslørere en, hvis det vil. Jeg tog det igennem maskinen, og det var...Dexter Morgan? Jeg vidste det, hvordan kunne jeg være så dum?
Jeg bliver nødt til at få noget af Joe Prado's blod. Men hvordan? Jeg gik noget til hans holdecelle.
"Hvem er du?" Spurgte vagterne uden for cellen. "Politichef Peter Jensen sagde at jeg skulle prøve at få noget ud af ham, mens han var væk."
"Den information har vi ikke fået. Jeg ringer lige og spørge Politichefen."
"Det behøves slet ikke, jeg er også bror til Kriminal Chefen, Debra, så i kan stole på mig."
"OK, men hvis vi hører noget som helst mærkeligt der inde fra, så går vi ind."
"Fantastisk." Okay, hvordan gører jeg det her? Han meget stor.