fgnkjdfknksdkgjsdfljgdflgjldfjghldhjlkthjkdg

BILLEDANALYSE
AF
DEN GAMLE KONE OG DØDEN

SKREVET AF: JONAS, 9.V
MALET AF: LAURITS ANDERSEN RING

Præsentation:
Billedet heder ”Aften. Den gamle kone og døden.”, og er malet af Laurits Andersen Ring, eller som han bedre er kendt som, L.A. Ring. Det er malet i ”Det Moderne Gennembrud”, og billedet kendetegner også meget den tid, ved at det er meget realistik og lidt deprimerende malet. Maleriet er fra 1887. Det, som vi ser på billedet, er en gammel dame der sidder oven på en stor pose, midt ude på en grusvej. Hun har sort beklædning, og et meget beskidt hvidt forklæde på. Grusvejen går lige gennem en mark, så man kan se, at hun sidder ved et meget ødet sted. Det, der gør billedet specielt, er at man kan se et skelet, som der nærmest er gemt i billedet. Skelettet kommer oppe fra den meget skyet himmel.

Formen:
Det er et normalt perspektiv billedet bruger. Lige i midten af billedet, vil man se, at der er en lille belysning, i de ellers meget grå skyer, som er i centrum. En ting, det kunne vise, er, at der er lys i enden af tunellen for damen, at måske kommer hun i himlen, fordi hun har ledt et godt liv. Det er dog kun en teori. Hvis man laver det gyldne snit, vil man se, at det er kvinden og skelettet, der er i fokus. Især deres ansigter er meget i fokus, og det giver mening, fordi man kan se meget af meningen i billedet, i både den gamle kones og skelettets, eller rettere Dødens, ansigt. Hun ser meget træt og trist ud, næsten som om, hun er klar til at dø. Det er meget kolde farver, som han bruger. Det ligner at vinden blæser, og at det måske er Efterår. Græsset er ikke grønt, hvilket jeg også tror, betyder noget. Jeg har nemlig set andre billeder, bl.a. ”Barnemordet”, hvor græsset også var mere mørke grønt, end lysegrønt. Både det her maleri, og ”Barnemordet”, er jo meget deprimerende, så det kan være at malerne prøver at undgå de lyse og varme farver. Den eneste varme farve, er det gule lys, som der er helt i baggrunden af billedet. Det er et oliemaleri, og billedet er af genren ”Socialrealisme”.

Indhold:
Jeg har søgt lidt efter information på maleriet, og fundet ud af, at maleriet er blevet inspireret af Henrik Pontoppidans' novelle, ”Knokkelmanden”. Novellen handler om et ægtepar, som har arbejdet hårdt hele deres liv, for at få betalt lånet på deres gård tilbage. Da de så endelig blev gældfrie, døde konen. Så, efter hvad jeg har fundet frem til, er det konen fra novellen, som er på maleriet. Handlingen på billedet, er altså en nedslidt gammel kone, som der lige tager lidt hvile, efter en hård dag. Man kan se at hendes tøj er beskidt. Hun ser meget træt ud i ansigtet. Og, som jeg tidligere har nævnt, ligner det næsten, at hun er klar til at dø. Hun har simpelthen arbejdet for hårdt gennem sit liv. Skelettet i billedet skal forestille døden. Handlingen i maleriet er, altså en gammel kone, som der venter på døden. Lidt ligesom titlen henviser til. Jeg tror også, at de grå skyer har en mening, nemlig at henvise til dødens ankomst.

fjkdekhggf

FYSIKRAPPORT

Lavet af: Jonas
Makker: Rasmus


AFMAGNETISERING AF SØM











FORMÅL:
Formålet ved forsøget er, at se hvor lang tid det tager at afmagnetisere jern, eller rettere finde curiepunktet af jern.

TEORI:
Jerns Curiepunkt er 770 grader celsius. Curiepunktet er den temperatur, hvor et stof bliver afmagnetiseret. Jernets molekyler, skulle efter sigende, bevæge sig så hurtigt, når det når til 770 grader celsius, at Jernet ikke længere kan holde styr på de små magneter inde i den, og derved blive afmagnetiseret.

Apparatur:
Dette er de følgende ting, som vi har brugt til forsøget:
-Stativ
-Gasbrænder
-Stativmuffe
-Snor
-Stangmagneter
-Tape
-Kobbertråd
-Søm

Forsøgopstilling:

Billede af opstillingen på næste side.


































Forsøgsbeskrivelse:
Man stiller et stativ på et bord, og sætter en Stativmuffe fast på stativet. Så hænger man Kobbertråden fast på stativmuffen, mens man taper de to Stangmagneter sammen, Nordpol mod Nordpol, Sydpol mod Sydpol. Man binder så et søm fast på Kobbertråden, og sætter Sømmet tæt på de to stangmagneter, så sømmet bliver tiltrukket af dem. Man finder så en gasbrænder, og tænder den. Man peger den op mod sømmet, og venter på at sømmet vil nå sit curiepunkt, og altså blive afmagnetiseret.

Måleresultater:
Vi forsøgte at nå Curiepunktet på sømmet fire gange, og fik disse resultater:
Første gang tog det 48 sekunder for sømmet at nå sit Curiepunkt, anden gang tog det 44 sekunder, tredje gang tog det 45 sekunder, mens fjerde og sidste forsøg tog kun 35 sekunder.

Fejltagelser:
Man kunne have lavet den fejltagelse med at stille stangmagneterne op, i stedet for at ligge dem på fx en maskine, som vi har gjort på billedet. Så snart sømmet bliver tiltrukket af stangmagneterne, ville stangmagneterne jo falde ned og sømmet ville allerede dér, være afmagnetiseret. På den måde, ville det være umuligt at finde Curiepunktet.

Konklusion:
Vores mål i starten blev opfyldt. Vi fandt ud af, hvor lang tid det tog for Jern at blive afmagnetiseret. Det tog jo omkring de 40 sekunder. Jeg tror endda, at hvis vi havde fortsat, kunne det går endnu hurtigere med at finde Curiepunktet. Fjerde forsøg var jo en 10 sekunder hurtigere, end de tre første.
Mere er der egentlig ikke at sige til denne fysikrapport.