adsfojlasfdklfsdrfhjiaewutjfcj

Selve folkedrabet begyndte stille og roligt at starte i 1913 da man boycottede Armenske forretninger, og man beskyldte forskellige armenere for at være landsforrædere. Så springer vi lige lidt i tiden, og når frem til 1915. I begyndelsen af 1915 da man fratog alle Armenske soldater fra det Osmanniske millitær. De blev så sendt på slavelejr, hvor de fleste soldater endte med at dø af underærnering, eller noget lignende. Udryddelsen begyndte så stille roligt at ske, og de begyndte at invadere landet. De dræbte mændene, og de tog kvinderne og børnene til fange, og tvang dem til at gå på sådan nogle ”dødsmarcher” i ørkenen. Det var først umuligt for Armenierne at informere omverdenen, fordi den 25. April blev dvs. præster, politikere og folk arresteret, så de ikke kunne informere omverdenen. Det tog dog stadig ikke alt for lang tid, før man fik information ud til omverdenen. Problemet var bare, at landene ikke ville hjælpe. Der var simpelthen ikke noget for gavn til dem hvis de hjalp. Det var i stedet for private hjælpe organisationer, der besluttede sig for at hjælpe med at bære de syge ud af farezonerne og få hjælpet dem. Det eneste man manglede var bare en stor millitær hær til at hjælpe. Det fik de desværre ikke, og det var også derfor der var så mange mennesker, der døde.

fdsjkhkjsdfjkklslekdlæaesæ

Armenien plejede at være en kristen minoritet på omkring 2 millioner mennesker, og Armenien var del af det daværende Osmannerrige. Osmannerriget var et rige der blev ledt af Tyrkiet. I perioden 1915-1918 indledte en ny Tyrkisk regering et forsøg på at lave en Etnisk udrensning og udslette alle Armeniere fordi de var kristne. De startede med at dræbe armenierne i det Osmanske militær. Efter de Armenske soldater var blevet dræbt, var det tid for Tyrkerne at tage til Armenien og dræbte især Mændene. Kvinderne og Børnene blev ikke dræbt med skud og sådan noget, men de blev taget til fange og blev tvunget til at gå på ”dødsmarcher” i ørkenen. Man prøvede at informere omverdenen om det, men der blev skabt et brevcensur. Dog, lykkedes det at smugle fotografier og detaljerede rapport om hvad der skete ud til omverdenen. Omverdenen hjalp dog ikke, det var kun private organisationer der hjalp. Det armenske folkedrab varede fra 1915 til ca. 1918, og der blev dræbt omtrent 1 til 1,5 millioner.