adsfojlasfdklfsdrfhjiaewutjfcj

Selve folkedrabet begyndte stille og roligt at starte i 1913 da man boycottede Armenske forretninger, og man beskyldte forskellige armenere for at være landsforrædere. Så springer vi lige lidt i tiden, og når frem til 1915. I begyndelsen af 1915 da man fratog alle Armenske soldater fra det Osmanniske millitær. De blev så sendt på slavelejr, hvor de fleste soldater endte med at dø af underærnering, eller noget lignende. Udryddelsen begyndte så stille roligt at ske, og de begyndte at invadere landet. De dræbte mændene, og de tog kvinderne og børnene til fange, og tvang dem til at gå på sådan nogle ”dødsmarcher” i ørkenen. Det var først umuligt for Armenierne at informere omverdenen, fordi den 25. April blev dvs. præster, politikere og folk arresteret, så de ikke kunne informere omverdenen. Det tog dog stadig ikke alt for lang tid, før man fik information ud til omverdenen. Problemet var bare, at landene ikke ville hjælpe. Der var simpelthen ikke noget for gavn til dem hvis de hjalp. Det var i stedet for private hjælpe organisationer, der besluttede sig for at hjælpe med at bære de syge ud af farezonerne og få hjælpet dem. Det eneste man manglede var bare en stor millitær hær til at hjælpe. Det fik de desværre ikke, og det var også derfor der var så mange mennesker, der døde.