mandag den 19. december 2011

FACEBOOK – DET SOCIALE MEDIE
Skrevet af Jonas

Facebook er verdens største sociale netværk, og det foregår alt sammen på internettet. Og det, at det foregår på internettet, er jo problemet.

”Facebook er spild af tid! Facebook er for let at hacke! Facebook overskrider privatlivet! ”

Argumenter mod Facebook er der mange af. Rigtig mange, endda. Men, lad os starte med at se på hvad Facebook egentlig er.

Facebook er en hjemmeside, der blev åbnet i 2004, af Harvard studenten, Mark Zuckerberg. Det skulle originalt have været en datingside for universiteter, og på det tidspunkt havde man ingen ide hvad Facebook.com ville udvikle sig til.
Lad os så springe lidt i tiden. I 2011 har siden over 800 millioner brugere over hele verden. Over 2.5 millioner danskere er på siden, og tallet fortsætter med at gro. Det er den anden mest besøgte side i verden, kun overgået af Google. Og, min mening? Ja, jeg synes det er noget lort. Ideén er overhovedet ikke original. Der har været andre sociale netværks sider ude på internettet, i årevis før Facebook.

Lad os lige tænke over det. Før Facebook var der faktisk mange sociale netværks sider ude på markedet. Sider som Myspace, Friendster var alle aktive før Facebook. I 2006 begyndte Facebook dog at gro langt over sider som Myspace og Friendster. Hvad var det så, der gjorde Facebook så populært? Var det layoutet? Layoutet var nu ikke meget imponerende før 2011. Var det navnet? Jeg synes da heller ikke at navnet er særlig imponerende. Er det fordi man kan spille spil der inde? Spillene er egentlig ikke særlig imponerende, og det er spil man let kan finde på sin mobil. Hvad er det dog så? Er det virkelig bare fordi at Mark Zuckerberg er, et eller andet, geni? Det er jo svært at sige, og det er et spørgsmål, som nok aldrig bliver besvaret.









Jeg ved godt, at jeg sagde, at jeg hadede Facebook tidligere. Men, det betyder ikke, at jeg ikke har en konto. Jeg bruger faktisk Facebok meget tit. ”chatter” lidt med vennerne, måske spiller jeg et spil. Det er mere ideén med det. En så simpel ide, kan tjene så mange penge. Det overrasker mig bare. Jeg mener, enhver der nogensinde har været på internettet, ved at det handler meget om at tale med andre. Der er også mange der har hævdet, at Facebook var deres ide. De tænkte sikkert også de samme ting, dengang Facebook blev skabt. De var åbenbart bare for sent på den. Så simpelt er det.

Men, i forhold til Facebook i praksis, synes jeg da ikke, at det er en dårlig ide. Det er da godt for venner at kunne dele billeder, og skrive nogle sjove kommentarer. Det er der vel ikke noget galt med, er der? Det er der faktisk mange der synes. Problemet er, at når man uploader et billedet, ”ejer” Facebook det teknisk set. Det vil sige, at når man sætter et billede ind på sin profil, kan Facebook gøre hvad de vil med det. Teknisk set. Selvfølgelig gør de højst sandsynligt ikke noget med det. Men, de har billedet siddende i deres databaser. Og, det er problemet.

Ingen kommentarer: