FÆNGSLET
Af Jonas
”I er klar til at gå hjem nu.” Sagde han. Typisk af det Danske socialvæsen, smide en ud, selvom man stadig har brug for hjælp. Og hvad, hvis det man kaldte hjem, var brændt ned? Måske hvis jeg fortalte dem, kunne de forstå? Jeg kunne vel ligeså godt prøve. ”Vi har et lille problem.” Han var allerede på vej ud af døren, da han sukkede og spurgte ”Ja, hvad er Deres problem?” Jeg svarede hurtigt tilbage, så han ikke nåede ud af døren ”Vores hus blev jo brændt ned, så...” lægen forstod godt hvad jeg prøvede at sige, og var egentlig fuldstændig ligeglad. Han kom med det officielle svar: ”I ved godt, at Valby børnehjem venter på jer, ikke?” ham ved siden af mig, begyndte at græde. Det var min lillebror. På en alder af kun 5 år, har han oplevet noget, intet barn skulle opleve. Jeg, med min alder på 14, tog det bedre end ham. Jeg var adopteret, og var højt elskede i mine første 4 år. Men da det lykkedes for dem at få deres eget barn, var jeg som glemt. Lægen sluttede af med at sige, at vores kontaktperson ventede nede ved indgangen. Vi gik ned til kontaktpersonen. Med en cigaret i munden, så hun egentlig ligeglad ud. Jeg vidste at jeg måtte være som en mor for Børge, hvis det var sådan nogle mennesker, der var på børnehje..., eller rettere fængslet. ”Så, jeg forstå at I hedder, Børge Lobo og Fie Lobo, er det korrekt?” Jeg mumlede bare et hurtigt ja, og spurgte hvor langt der var. Hun havde cigaretten i munden igen, så det var lidt svært at forstå det hun sagde. Hun bragte os ind i en, minibus agtig ting. Der sad andre børn der inde. De så ligeså sørgmodige og tomme ud, som os. Før vi overhovedet kunne sætte os rigtig ned, begyndte chaufføren at køre. De skulle vel begge to nå hjem, til deres kedelige og rare liv. Glemme alt om os ”psykopater”. Men, hvor dårligt kan det dog være?
Vi ankom sen aften, og blev vist til vores værelser. Lidt ligesom i filmen ”Shawshank Redemption”, så alle på os, piftede, og anså os. Der var nogle, der begyndte at græde, heriblandt Børge. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at trøste ham. Vores værelse var lille, grimt og kedeligt. Der var egentlig bare to senge og et skab, næsten ligesom et rigtigt fængsel. Alle de nye fik en hurtig snack, de andre havde åbenbart allerede spist. Vi måtte altså gå sulten i seng, i aften. Det var dog rart, at vi ikke skulle dele værelse med andre. Jeg kyssede Børge godnat, og lagde mig selv. November var stille og roligt begyndt, så det var ekstra koldt, siden varmen ikke virkede. Børge havde allerede faldet i søvn, jeg har dog ikke sovet i noget tid. Jeg får altid det samme mariedt. Jeg sidder bare i stuen og spiser sammen med mor, far og Børge. Alt virker helt normalt, men så pludselig går der ild i de tre. De siger slet ikke noget. De sidder bare og smelter stille og roligt, indtil de ikke er der mere. Jeg begynder selv og brænde, indtil jeg endelig vågner op. Det kan tage timer før jeg endelig vågner. Men, jeg kan jo ikke blive oppe resten af mit liv.
Jeg vågner ved et sæt. Det er Børge. Han skriger. Jeg skynder mig over til ham, og ser hvad der er sket. Han begynder at græde. Man kan høre, at der også er folk i andre værelser, som græder. Jeg holder Børge i hånden, og trøster ham med at mor og far, nok skal komme tilbage og hente os, bringe os tilbage til vores eget hjem. Jeg lægger tæppet godt over ham, og kigger ud af vinduet. Det ser utrolig mørkt og tomt ud. Stjernerne har aldrig været så store. Børge har stadig en tåre i øjnene. Der var en hund udenfor, som lignede vores gamle familiehund. Hunden hed Baxter, og løb væk, for aldrig at blive set igen, da branden startede. Hunden udenfor var hvid, ligesom Baxter.
Jeg viste Børge hunden, og sagde det var Baxter, som beskyttede os fra alt der var ondt. Han fik et lille smil på læben, og begyndte stille og roligt at lukke øjnene igen. Jeg fortsatte med at holde ham i hånden i timevis, selvom han sov. Som om det skulle give ham en rolighed inde i hjernen.
Vores kontaktperson kom ind og vækkede os. Hun sagde, at der var åben morgenmad i den næste time. Jeg havde ingen ide hvad klokken var. En sang spillede i mit hoved, da vi gik ud af døren og så de andre børn. Sådan en sang, der siger, så det her er mit kommende liv, jeg må acceptere det. Og acceptere, det må jeg. Bliver jeg nødt til, hvis jeg skal have håb om at overleve dette.
tirsdag den 9. august 2011
torsdag den 5. maj 2011
grfdgtf
SAMFUNDSFAGSOPGAVE
Af Jonas
1. ”Find eksempler på historier, hvor man kan sige, at pressen varetager sin rolle som 4. statsmagt”
Jeg har læst en artikel i avisen ”24 Timer” fra d. 5 maj. Artiklens overskrift hedder ”Blufærdige kvinder raser over drenge i badet”, der handler om, at når en mor tager i svømmehallen med sin dreng på 7-8 år, og bringer dem ind i kvindernes omklædningsrum, gør det kvinderne ubehagelige. Det kommer jo så måske op til diskussion, at man skal sænke alderen på hvor gamle drenge må være, for at komme i kvindernes omklædningsrum med mor. Den fortsætter så til noget større, at børn pjækker fra deres svømmetime, fordi at de ikke kan lide at omklæde sammen med de andre. Så siger de løsningen kunne være, at mødrene ikke skal være så blufærdige.
Et andet eksempel på pressen som 4. statsmagt er også fra 24 Timer fra samme dag. Overskriften står ”Syge grønlændere skal ikke betale”. Den handler om at patienter som ikke kan dansk, skal fra 1. juni selv betale for at få oversat samtalen med lægen. Den går så dybere med den ”never ending” diskussion om, hvis man bor i Danmark, skal man så kunne dansk? Fordi nemlig Grønlændere der bor i Danmark, lærer ikke så tit dansk, men arabere gør. Jeg ville selv sige, at hvis man vil bo i Danmark, så skal man da også lære dansk, lige meget om man er grønlænder, araber, grøn eller blå. Men, bare sådan en lille historie, kommer igen til at bringe op diskussionen, om man skal kunne dansk for at blive integreret ind i Danmark.
2. ”Hvorfor siger John Erhardsen at Ulrik Torp skal være læsernes ambassadør?”
John Erhardsen siger det nok så Ulrik bliver mere oprigtig mod læserne og få en historie der har beviser og der bygger på sandheden. Læserne kommer nok også til at stole mere på ham, siden at han taler lidt for læserne.
En "læsers ambassadør", er jo en, der stiller de rigtige spørgsmål og lytter til hvad læserne har at sige.
3. ”I hvilken grad kan man sige at historien om Mads Kjeldsen og hans børnehjem har klar almen interesse?”
Historien handlede jo om hvordan Mads Kjeldsen og hans kone havde brugt penge, der skulle have været brugt på et børnehjem, på en luksusrejse. Det endte jo med at Mads begik selvmord på grund af historien, og så kan man spørge, burde historien overhovedet have været printet? Selvfølgelig ikke. Men historien var jo af klar almen interesse, siden det var vores penge, der var blevet brugt. Man skal heller ikke glemme, at det var jo den kommende regeringsmagt, historien handlede om. Så, jeg ville sku nok også have printet den. Ulrik skulle nu nok have været helt sikker på at historien var sand, før han printet den. For den krænket jo virkeligt Mads Kjeldsens privatliv.
4. ”Find eksempler på historien i avisen der domineres af flere nyhedskriterier, og hvilke kun har 1 nyhedskriterie”
Et eksempel på en historie der har flere nyhedskriterier, ville nok være historien om Osama Bin Ladens død. Den har både væsentlighed, aktualitet og sensation. Væsentligheden er jo, at det bringer i hvert fald USA sammen, en morder på mange mennesker er blevet dræbt. Selv om, jeg ved nu ikke lige hvor meget "væsentlighed" den har, men den er da i hvert fald væsentlig. Aktualitet har den i hvert fald. Terror er jo et meget aktuelt emne at tale om og noget man frygter. Og, siden den 11. september, har man jo talt hyppigt om ham. Det den nok er mest, er at den er en sensation. Her er en fyr, man har ledt efter i flere år, og så ligepludselig en dag, bliver han fundet og dræbt. Det er da noget af en sensation.
Når man kigger igennem Ekstra Bladets hjemmeside, kan man nemt finde historier der kun domineres af et nyhedskriterie. Bl.a. er der en historie der hedder "Shania Twain mistede både mand og stemme". Den domineres jo helt klart af nyhedskriteriet identifikation. Når man læser den, får man det dårligt for hende, men man tænker stadig "godt det ikke er mig".
5. ”Hvilke historier kan siges at være væsentlige?”
For at uddybe tanken om Osama historiens væsentlighed, kan man jo også sige, at den betyder noget for Barack Obama. At det sker i hans præsidentsembede, giver ham måske en større chance for at vinde næste valg. I hvert fald større chance, end han havde før. Barack Obama som præsident, betyder jo noget for mange folk. Han prøver jo at gøre landet bedre, for dem, der ikke har særlig mange penge. Hvis man nu siger, at den gamle hvide mand vinder næste valg, så letter han jo nok bare skattene igen, og lader de fattige i stikken. Og endelig bare ødelægge alt det Obama har prøvet at gøre. Før Osamas død, var der jo overhovedet ingen chance for, at Obama vandt næste valgt. Ingen chance, overhovedet. Men man må da tro, at dette har hjulpet lidt.
6. ”Hvilke nyhedskriterier styrer Ulrik Torps arbejde i begyndelsen og slutningen af filmen”
I begyndelsen af filmen vil jeg mene, at der er 2 nyhedskriterier, der styrer Ulrik Torps arbejde. En af dem er konflikt, selvfølgelig ved at de bruger pengene på en luksusrejse, ville jeg i hvert fald sige var et stort konfliktpunkt. Historien har også noget sensation over den. Det er sensationelt at en mand der er så højt op i hierarkiet, bliver beskyldt for sådan noget.
I slutningen af filmen, synes jeg at det er 4 ud af de 5 nyhedskriterier. Der, hvor Ulrik Torp og Henrik Mol arbejder sammen for at afsløre fupnummeret, som Erik Dreier og hans spindoktor prøver at sætte op, er der andre nyhedskriterier end i starten. Vi har igen sensations kriteriet, hvor formanden, der er ved at vinde valget, har løjet ad helvedes til. Væsentligheden, aktualiteten og konflikten er nemme at finde. Det er jo nemt for befolkningen at identificere sig med historien, fordi hvem vil have en statsminister, der baserer sin politik på korruption? Ikke mig.
7. ”Se TV-Avisen på TV2 og DR1 og sammenlign nyhedsudbuddet med morgenavisernes. Hvor mange historier er opfølgninger af historier, der er sat i gang i aviserne?”
Jeg har set TV2 Nyhederne kl. 14.00 og DR Nyhederne kl. 15.00, og læst aviserne ”24 Timer” og ”Urban” d. 5. Maj 2011.
Overraskende nok, var der faktisk ingen historier der blev opfulgt. DR1 havde overhovedet ikke nogen af de samme historier som aviserne. TV2 havde en. Den handlede om børns sundhed, og om hvis børn havde 6 timers idræt hver uge, ville de være meget sundere. Andet end at TV2 havde uddybet historien lidt mere, med bl.a. at have undervisningsministeren i studiet, havde de ikke noget mere nyt om den. Alle de andre historier, var overhovedet ikke i morgenaviserne. Bl.a. var der en historie om DSB First direktøren der blev fyret, den kom åbenbart ud efter aviserne var blevet publiceret. Også historier aviser sagtens kunne have skrevet, var heller ikke med. Bl.a. var der en historie der handlede om at Erik Skov skulle i retten i dag, den valgte aviserne overhovedet ikke at skrive om, selvom de nok vidste at han skulle i retten om Torsdagen. Så min endelige konklusion ville være, verden går hurtigt nu om dagen, så hvis man gerne vil være opdateret på de nyeste nyheder, så se TV-Nyheder, i stedet for at læse morgenavisen. TV-Nyhederne er nok også en tand mere seriøse end aviser, og aviserne kan jo kun skrive om i gårs nyheder, siden de bliver færdiggjort om aftenen/natten.
8. ”Hvor i Danmark, og i hvilke sociale lag foregår filmen i?”
Filmen foregår i Københvan, fordi den bl.a. foregår på Christiansborg. Den foregår i et meget fint socialt sted. Folkene i filmen er rige, veluddannet og taler ikke så grimt. Ulrik Torps far var jo også en tidligere minister, så Ulrik voksede op i et godt samfund.
9. ”Hvilket billede får vi af det politiske system i Danmark? Og hvilke relationer har politikerne og journalisterne i filmen. Også, er det realistisk?”
I filmen får vi det indtryk at det politiske system er meget korrupt. Partierne prøver at bringe hinanden ned, ved at sprede falske historier om hinanden. Aviserne kysser partiernes røv for at få gode historier, som vi jo så i scenen, hvor alle journalisterne prøvede at bliver gode venner med politikerne. Det kunne godt tænkes at de overdriver det lidt i filmen, siden det jo er en film. Men, jeg tror at de gjorde sig rigtig umage med, at få et ordentligt overblik, på den politiske verden i Danmark. Det var som om, den startede rigtig realistisk, men ved enden af filmen, var den ikke rigtigt realistisk mere. Jo længere den gik videre, jo mere film agtig blev den. Der var bare noget med Ulrik og Henrik, der jagtede efter information, jeg ikke kunne lide. Det gjorde en film der var ment som et realistisk drama, mere til en komedie.
10. ”Forklar kort hvad der ligger i Grundlovens borgerlige rettighed, samt eksempler hvor disse frihedsrettigheder ikke overholdes”
Ytringsfriheden: Står for at man må sige, hvad man vil.
Trykkefriheden: Man må skrive hvad man vil.
Foreningfrihed: Det betyder at man må oprette en forretning, uden tilladelse fra staten.
Religionsfrihed: Den giver selvfølgelig lov til at alle kan have deres egen tro.
Et klassisk eksempel ville jo være under 2. Verdenskrig, hvor trykkefriheden i hvert fald blev brudt. I Danmark måtte man jo ikke skrive noget ondt om Hitler, hvis man gjorde, blev man arresteret. Det er jo nok det bedste eksempel.
Også i 1989 blev Ytringsfriheden brudt. Det skete da journalisten, Jens Olaf Jersild, blev dømt for at bringe racistiske udtalelser i et DR1 program der hed ”grønjakkesag”. Danmark blev senere dømt for brud på ytringsfriheden af ”Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol”.
11. ”Diskuter om Folketinget med sin sammensætning afspejler befolkningen m.h.t. køn, alder, erhverv og bopæl”
Jeg synes ikke at det afspejler befolkningen. F.eks. er der flest mænd der sidder i folketinget, en statistik viser at der kun er 38% kvinder. De fleste der sidder i folketinget har også en god uddannelse, og for det meste også vokset op i en velhavende familie.
Folketingsmedlemmer tjener også mere end en almindelig dansker. En almindelig dansker tjener i gennemsnit 250.000 kroner om året, mens en folketingsmedlemmer tjener i gennemsnit ca. 560.000 om året. Det vil altså sige, at en almindelig dansker tjener mindre end halvdelen af hvad en folketingsmedlemmer tjener. Gennemsnitsalderen er 45,8 år, så det repræsentere ikke rigtigt de unge. Så nej, jeg synes overhovedet ikke folketinget afspejler befolkningen.
12. ”Ville det være en god ide at hæve spærregrænsen til folketinget fra 2 til 5%. Hvilke konsekvenser ville det have for partisammensætningen i Folketinget?”
Jeg synes ikke selv, at det ville være en god ide. Danmark er et land hvor alle har en stemme, og hvis vi hævede spærregrænsen, ville alles stemme ikke blive hørt. Det synes jeg ikke engang rigtigt, at man kan diskutere.
Litteraturliste:
”24 Timer – 5. Maj 2011 - Blufærdige kvinder raser over drenge i badet”
”24 Timer – 5. Maj 2011 - Syge grønlændere skal ikke betale”
”DR1 Nyhederne – 5. Maj 2011”
http://da.wikipedia.org/wiki/Ytringsfrihed#Sager_om_ytringsfrihed
http://ekstrabladet.dk/musik/intlmusiknyt/article1548730.ece
http://www.ft.dk/Demokrati/Folketinget.aspx
http://www.ft.dk/Demokrati/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Folketingets_medlemmer/kvinder_i_folketinget%20pdf.ashx
http://www.jobigen.dk/hvad-er-gennemsnitsl%C3%B8nnen-i-danmark-10955.htm
http://politiken.dk/pol_oplys/ECE577361/hvad-tjener-et-folketingsmedlem-og-et-medlem-af-europaparlamentet-om-aaret/
”Urban – 5. Maj 2011”
Af Jonas
1. ”Find eksempler på historier, hvor man kan sige, at pressen varetager sin rolle som 4. statsmagt”
Jeg har læst en artikel i avisen ”24 Timer” fra d. 5 maj. Artiklens overskrift hedder ”Blufærdige kvinder raser over drenge i badet”, der handler om, at når en mor tager i svømmehallen med sin dreng på 7-8 år, og bringer dem ind i kvindernes omklædningsrum, gør det kvinderne ubehagelige. Det kommer jo så måske op til diskussion, at man skal sænke alderen på hvor gamle drenge må være, for at komme i kvindernes omklædningsrum med mor. Den fortsætter så til noget større, at børn pjækker fra deres svømmetime, fordi at de ikke kan lide at omklæde sammen med de andre. Så siger de løsningen kunne være, at mødrene ikke skal være så blufærdige.
Et andet eksempel på pressen som 4. statsmagt er også fra 24 Timer fra samme dag. Overskriften står ”Syge grønlændere skal ikke betale”. Den handler om at patienter som ikke kan dansk, skal fra 1. juni selv betale for at få oversat samtalen med lægen. Den går så dybere med den ”never ending” diskussion om, hvis man bor i Danmark, skal man så kunne dansk? Fordi nemlig Grønlændere der bor i Danmark, lærer ikke så tit dansk, men arabere gør. Jeg ville selv sige, at hvis man vil bo i Danmark, så skal man da også lære dansk, lige meget om man er grønlænder, araber, grøn eller blå. Men, bare sådan en lille historie, kommer igen til at bringe op diskussionen, om man skal kunne dansk for at blive integreret ind i Danmark.
2. ”Hvorfor siger John Erhardsen at Ulrik Torp skal være læsernes ambassadør?”
John Erhardsen siger det nok så Ulrik bliver mere oprigtig mod læserne og få en historie der har beviser og der bygger på sandheden. Læserne kommer nok også til at stole mere på ham, siden at han taler lidt for læserne.
En "læsers ambassadør", er jo en, der stiller de rigtige spørgsmål og lytter til hvad læserne har at sige.
3. ”I hvilken grad kan man sige at historien om Mads Kjeldsen og hans børnehjem har klar almen interesse?”
Historien handlede jo om hvordan Mads Kjeldsen og hans kone havde brugt penge, der skulle have været brugt på et børnehjem, på en luksusrejse. Det endte jo med at Mads begik selvmord på grund af historien, og så kan man spørge, burde historien overhovedet have været printet? Selvfølgelig ikke. Men historien var jo af klar almen interesse, siden det var vores penge, der var blevet brugt. Man skal heller ikke glemme, at det var jo den kommende regeringsmagt, historien handlede om. Så, jeg ville sku nok også have printet den. Ulrik skulle nu nok have været helt sikker på at historien var sand, før han printet den. For den krænket jo virkeligt Mads Kjeldsens privatliv.
4. ”Find eksempler på historien i avisen der domineres af flere nyhedskriterier, og hvilke kun har 1 nyhedskriterie”
Et eksempel på en historie der har flere nyhedskriterier, ville nok være historien om Osama Bin Ladens død. Den har både væsentlighed, aktualitet og sensation. Væsentligheden er jo, at det bringer i hvert fald USA sammen, en morder på mange mennesker er blevet dræbt. Selv om, jeg ved nu ikke lige hvor meget "væsentlighed" den har, men den er da i hvert fald væsentlig. Aktualitet har den i hvert fald. Terror er jo et meget aktuelt emne at tale om og noget man frygter. Og, siden den 11. september, har man jo talt hyppigt om ham. Det den nok er mest, er at den er en sensation. Her er en fyr, man har ledt efter i flere år, og så ligepludselig en dag, bliver han fundet og dræbt. Det er da noget af en sensation.
Når man kigger igennem Ekstra Bladets hjemmeside, kan man nemt finde historier der kun domineres af et nyhedskriterie. Bl.a. er der en historie der hedder "Shania Twain mistede både mand og stemme". Den domineres jo helt klart af nyhedskriteriet identifikation. Når man læser den, får man det dårligt for hende, men man tænker stadig "godt det ikke er mig".
5. ”Hvilke historier kan siges at være væsentlige?”
For at uddybe tanken om Osama historiens væsentlighed, kan man jo også sige, at den betyder noget for Barack Obama. At det sker i hans præsidentsembede, giver ham måske en større chance for at vinde næste valg. I hvert fald større chance, end han havde før. Barack Obama som præsident, betyder jo noget for mange folk. Han prøver jo at gøre landet bedre, for dem, der ikke har særlig mange penge. Hvis man nu siger, at den gamle hvide mand vinder næste valg, så letter han jo nok bare skattene igen, og lader de fattige i stikken. Og endelig bare ødelægge alt det Obama har prøvet at gøre. Før Osamas død, var der jo overhovedet ingen chance for, at Obama vandt næste valgt. Ingen chance, overhovedet. Men man må da tro, at dette har hjulpet lidt.
6. ”Hvilke nyhedskriterier styrer Ulrik Torps arbejde i begyndelsen og slutningen af filmen”
I begyndelsen af filmen vil jeg mene, at der er 2 nyhedskriterier, der styrer Ulrik Torps arbejde. En af dem er konflikt, selvfølgelig ved at de bruger pengene på en luksusrejse, ville jeg i hvert fald sige var et stort konfliktpunkt. Historien har også noget sensation over den. Det er sensationelt at en mand der er så højt op i hierarkiet, bliver beskyldt for sådan noget.
I slutningen af filmen, synes jeg at det er 4 ud af de 5 nyhedskriterier. Der, hvor Ulrik Torp og Henrik Mol arbejder sammen for at afsløre fupnummeret, som Erik Dreier og hans spindoktor prøver at sætte op, er der andre nyhedskriterier end i starten. Vi har igen sensations kriteriet, hvor formanden, der er ved at vinde valget, har løjet ad helvedes til. Væsentligheden, aktualiteten og konflikten er nemme at finde. Det er jo nemt for befolkningen at identificere sig med historien, fordi hvem vil have en statsminister, der baserer sin politik på korruption? Ikke mig.
7. ”Se TV-Avisen på TV2 og DR1 og sammenlign nyhedsudbuddet med morgenavisernes. Hvor mange historier er opfølgninger af historier, der er sat i gang i aviserne?”
Jeg har set TV2 Nyhederne kl. 14.00 og DR Nyhederne kl. 15.00, og læst aviserne ”24 Timer” og ”Urban” d. 5. Maj 2011.
Overraskende nok, var der faktisk ingen historier der blev opfulgt. DR1 havde overhovedet ikke nogen af de samme historier som aviserne. TV2 havde en. Den handlede om børns sundhed, og om hvis børn havde 6 timers idræt hver uge, ville de være meget sundere. Andet end at TV2 havde uddybet historien lidt mere, med bl.a. at have undervisningsministeren i studiet, havde de ikke noget mere nyt om den. Alle de andre historier, var overhovedet ikke i morgenaviserne. Bl.a. var der en historie om DSB First direktøren der blev fyret, den kom åbenbart ud efter aviserne var blevet publiceret. Også historier aviser sagtens kunne have skrevet, var heller ikke med. Bl.a. var der en historie der handlede om at Erik Skov skulle i retten i dag, den valgte aviserne overhovedet ikke at skrive om, selvom de nok vidste at han skulle i retten om Torsdagen. Så min endelige konklusion ville være, verden går hurtigt nu om dagen, så hvis man gerne vil være opdateret på de nyeste nyheder, så se TV-Nyheder, i stedet for at læse morgenavisen. TV-Nyhederne er nok også en tand mere seriøse end aviser, og aviserne kan jo kun skrive om i gårs nyheder, siden de bliver færdiggjort om aftenen/natten.
8. ”Hvor i Danmark, og i hvilke sociale lag foregår filmen i?”
Filmen foregår i Københvan, fordi den bl.a. foregår på Christiansborg. Den foregår i et meget fint socialt sted. Folkene i filmen er rige, veluddannet og taler ikke så grimt. Ulrik Torps far var jo også en tidligere minister, så Ulrik voksede op i et godt samfund.
9. ”Hvilket billede får vi af det politiske system i Danmark? Og hvilke relationer har politikerne og journalisterne i filmen. Også, er det realistisk?”
I filmen får vi det indtryk at det politiske system er meget korrupt. Partierne prøver at bringe hinanden ned, ved at sprede falske historier om hinanden. Aviserne kysser partiernes røv for at få gode historier, som vi jo så i scenen, hvor alle journalisterne prøvede at bliver gode venner med politikerne. Det kunne godt tænkes at de overdriver det lidt i filmen, siden det jo er en film. Men, jeg tror at de gjorde sig rigtig umage med, at få et ordentligt overblik, på den politiske verden i Danmark. Det var som om, den startede rigtig realistisk, men ved enden af filmen, var den ikke rigtigt realistisk mere. Jo længere den gik videre, jo mere film agtig blev den. Der var bare noget med Ulrik og Henrik, der jagtede efter information, jeg ikke kunne lide. Det gjorde en film der var ment som et realistisk drama, mere til en komedie.
10. ”Forklar kort hvad der ligger i Grundlovens borgerlige rettighed, samt eksempler hvor disse frihedsrettigheder ikke overholdes”
Ytringsfriheden: Står for at man må sige, hvad man vil.
Trykkefriheden: Man må skrive hvad man vil.
Foreningfrihed: Det betyder at man må oprette en forretning, uden tilladelse fra staten.
Religionsfrihed: Den giver selvfølgelig lov til at alle kan have deres egen tro.
Et klassisk eksempel ville jo være under 2. Verdenskrig, hvor trykkefriheden i hvert fald blev brudt. I Danmark måtte man jo ikke skrive noget ondt om Hitler, hvis man gjorde, blev man arresteret. Det er jo nok det bedste eksempel.
Også i 1989 blev Ytringsfriheden brudt. Det skete da journalisten, Jens Olaf Jersild, blev dømt for at bringe racistiske udtalelser i et DR1 program der hed ”grønjakkesag”. Danmark blev senere dømt for brud på ytringsfriheden af ”Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol”.
11. ”Diskuter om Folketinget med sin sammensætning afspejler befolkningen m.h.t. køn, alder, erhverv og bopæl”
Jeg synes ikke at det afspejler befolkningen. F.eks. er der flest mænd der sidder i folketinget, en statistik viser at der kun er 38% kvinder. De fleste der sidder i folketinget har også en god uddannelse, og for det meste også vokset op i en velhavende familie.
Folketingsmedlemmer tjener også mere end en almindelig dansker. En almindelig dansker tjener i gennemsnit 250.000 kroner om året, mens en folketingsmedlemmer tjener i gennemsnit ca. 560.000 om året. Det vil altså sige, at en almindelig dansker tjener mindre end halvdelen af hvad en folketingsmedlemmer tjener. Gennemsnitsalderen er 45,8 år, så det repræsentere ikke rigtigt de unge. Så nej, jeg synes overhovedet ikke folketinget afspejler befolkningen.
12. ”Ville det være en god ide at hæve spærregrænsen til folketinget fra 2 til 5%. Hvilke konsekvenser ville det have for partisammensætningen i Folketinget?”
Jeg synes ikke selv, at det ville være en god ide. Danmark er et land hvor alle har en stemme, og hvis vi hævede spærregrænsen, ville alles stemme ikke blive hørt. Det synes jeg ikke engang rigtigt, at man kan diskutere.
Litteraturliste:
”24 Timer – 5. Maj 2011 - Blufærdige kvinder raser over drenge i badet”
”24 Timer – 5. Maj 2011 - Syge grønlændere skal ikke betale”
”DR1 Nyhederne – 5. Maj 2011”
http://da.wikipedia.org/wiki/Ytringsfrihed#Sager_om_ytringsfrihed
http://ekstrabladet.dk/musik/intlmusiknyt/article1548730.ece
http://www.ft.dk/Demokrati/Folketinget.aspx
http://www.ft.dk/Demokrati/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Folketingets_medlemmer/kvinder_i_folketinget%20pdf.ashx
http://www.jobigen.dk/hvad-er-gennemsnitsl%C3%B8nnen-i-danmark-10955.htm
http://politiken.dk/pol_oplys/ECE577361/hvad-tjener-et-folketingsmedlem-og-et-medlem-af-europaparlamentet-om-aaret/
”Urban – 5. Maj 2011”
Abonner på:
Opslag (Atom)