søndag den 3. februar 2013
lawkskæzkp
Show and explain the effect of the tax on Dr. Pepper on:
a. Consumers of Dr. Pepper:
The potential consumers of Dr. Pepper would probably look for another brand of sugary beverages. So if the price went up, demand would most likely go down, unless Dr. Pepper is a luxury thing to drink, which I don't think it is.
b. The producers of Dr. Pepper:
The producers would lose a lot of money on it, since demand would probably fall. Their only option would be to come up with a way to brand the Dr. Pepper drink, so people would pay more money for it. Or, they would have to find a cheaper way to produce it, so they could sell it for the same price as other sugary beverages.
c. Total welfare in the market for Dr. Pepper
If the producers of Dr. Pepper didn't figure out a way to make people want to pay more for it, or somehow produce it cheaper, the welfare in the market for Dr. Pepper would go down. People would buy other brands.
d. The government:
The government most likely would not gain much from it, since people would just buy other brands of sugary beverages. That's why it would be much more effective for them to put a tax on all the brands, thereby having all the brands be more expensive. If all the brands were more expensive, people would still buy it, since it's a very inelastic product.
søndag den 13. januar 2013
ijsljfldf
5.1:
1. If a package of cigarettes in Denmark costs 38 kroner, 31,310 kroner (with 7,6 kroner of that being VAT) of that price is taxes according to http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2041772&vId=0
2. It has, and it keeps getting higher. It's probably because the government wants to try and change the smoking habits of people, so there are less sick people in the country. Also, part of the reason is obviously also to make money.
3. Increase.
4. The government benefits from it, since they make more money. And if the customer stops buying it because of the price increase, they may benefit by living a helathier and longer life. The cigarette companies are obviously the big losers of the whole ordeal.
søndag den 30. september 2012
dfiojgioldfjilgf
MARKETING ASSIGNMENT NO. 1
Which concept is used by Mc Cain Foods?
McCain is the largest producer of chips in the world today. Founded in 1957 by the four McCain brothers, it has grown to hold 33% of the market share for chips production and it has over 20,000 employees working in 57 different locations worldwide. The company is operated from the UK, and is especially big over there. Even though, McCain Foods produce a pretty unhealthy product, that being different brands of chips, it has worked for over 30 years to improve the healthiness of the products. It has worked, even though it's still not the most healthiest thing, it certainly isn't the worst either. They are very outright about what is in their product. To make themselves different from other products, and try to help people with maintaining a healthy diet, they are very straight forward about how many calories and how much fat is in their products.
In an attempt to create a healthy image for themselves, McCain Foods sponsors UK Athletics to promote the Track and Field sport in the UK and also the government's Change4life campaign, which encourages people to “Eat Well, Move More, Live Longer”. It focuses on the casual joe's of the world, and the importance of them exercising and eating healthy. McCain's brand message is “It's all good”. It has the philosophy that it needs to create a good relationship with it's customers, and listen to their feedback. They do so by sending a newsletter, which the customers can respond to with complaints, ideas of improvement, and just general feelings about their products.
They believe that it is important to take care of the environment. Their factories are located near key potato growing areas, in order to prevent food miles. Food miles is how long the food has to be transported, to reach the factories. That of course is good for the environment, because it prevents long transports with it in cars, planes, ships etc. In one of it's factories in the UK it has installed 3 125m high wind turbines, which creates electricity to the factory. McCain foods also strives to get a good image going by helping different charities and generally try to help the community. So really, the concept of McCain Foods is to make food that is quick to make, but also healthy.
Describe the needs and wants of the users of Mc Cain products.
McCain Foods is a basic physical need, in that it is food. It is also a want, in that a person needs food but wants a McCain Foods product, maybe because of the good taste of the product, or because it is a relatively healthy thing to eat, that is easy to make. You can put a McCain product for an example in a microwave, and a few minutes later it is ready for consumption. So obviously it attracts itself to people with long and hardworking jobs, who really don't have time to make something themselves. Of course a person like that could just go to McDonald's on their way home, or order a pizza, but the fact that McCain products are seen as a bit more healthy, definitely helps them. The general trend nowadays seems to be that you need to watch what you eat, and try to follow a healthy diet. Since McCain Foods have embraced that trend, and are marketing themselves as healthy, they are very attractive to modern hardworking people.
McCain Foods focuses both on people wanting to live healthy, and also on people just wanting a good tasting snack. Outside of offering chips, it offers frozen vegetables, but also frozen deserts. By doing so, it offers products to a wider range of people, than if it just sold healthy food, or just sold deserts. You can also say it's a social thing to eat, because the company also sell their products for use in canteens and restaurants.
Discuss why Mc Cain is sponsoring athletes as a part of their marketing mix.
I have already sort of answered this question earlier in the assignment, but I will try and elaborate a little bit more on it. I would say they are doing this to create a better image for themselves. As mentioned earlier, they focus a lot on their products being healthy, and with good reason too. McCain Foods are of course in heavy battle with other “fast food” alternatives, and by creating a healthier image for themselves, they might attract more costumers who don't have time to make their own food, but still want to eat healthy. In a time where your health is seen as more and more important, to sponsor something involving sports will gather you a better image. Why do you think McDonald's or Coca Cola sponsors something like the Olympics? It is to get their name associated with something healthy, and thereby creating an image, that their product is healthy. That is exactly what McCain hope to gain out of this sponsorship. This well tuned athlete eats our product, and is strong, healthy and able to achieve big things. It gives the company great PR, obviously, if the athlete ends up winning an Olympic gold medal.
The sponsorship also fits well in with McCain Foods' whole strategy to promote their food as healthy, and to help the community. It focuses a lot on healthy living, and by giving money to Track and Field it will also give them good PR. It gives them good PR in the sense that it helps a local sports club, so parents with kids participating in it, will probably get a good feeling of the company and might want to support them by buying their products. All very important parts of running a successful business.
Discuss the pros and cons of the Boston Matrix in general.
The Boston Consulting Group Growth-Share Matrix basically shows the worth of a companies different products. It has four different categories a product can be in;
Question mark: That is mostly a new product, where you are not yet sure whether the product will be profitable or not.
Star: A star is what companies hope their question mark will turn into. It is basically a product that has a high market share in a market that is growing quickly. For an example: The Apple iPhone is a star, because it has a high market share in a growing market, but Apple also has to invest a lot of money in it to keep it there.
Cash Cow: They are products that maybe have been stars before, but still make the company a lot of money, and still have a high market share, though in a low growth market. For an example Nokia mobile phones used to be stars, but are now cash cows because they still lead that market, but it's a market that is not growing. The advantage of a cash cow is that you don't have to invest a lot of money in developing the product, and it can finance more question marks, that could eventually turn into stars.
Dog: A dog is something no companies want. It could be a question mark that never became anything, or a product that has been through all the steps, and is now ready to get taken off the market. It may be because technology, innovation or trends have changed. A perfect example of this are VHS recorders. They were a growing market for many years, before DVD players were invented and completely changed the technology. Suddenly no one wanted a VHS recorder, and it quickly died out.
fredag den 13. april 2012
gdjkdgfjdkf
Name: Jonas – 9.v
Unser Thema: Träume und Gedanken
Mein Thema: Jonas' Träume und Gedanken
1. Warum habe ich dieses Thema gewählt
•Es ist wichtig
•Es ist wichtig zu denken über
2. Wo soll ich wohnen
•Möglichkeit 1: Kopenhagen
•Möglichkeit 2: New York
•Wohnung oder Haus
3. Mein Traumjob
•Bildung
•Möglichkeit 1: Eine Job in Dänemark
•Möglichkeit 2: Eine Job in New York
•Wrestling
4. Was mit Familie und Freunde
•Frau und Kindern?
•Freunde
•Mein Schwester
•Mein Mutter und Vater
Unterschrift / Schüler/Schülerin_________________
Unterschrift/ Lehrer/Lehrerin _____________________
Unser Thema: Träume und Gedanken
Mein Thema: Jonas' Träume und Gedanken
1. Warum habe ich dieses Thema gewählt
•Es ist wichtig
•Es ist wichtig zu denken über
2. Wo soll ich wohnen
•Möglichkeit 1: Kopenhagen
•Möglichkeit 2: New York
•Wohnung oder Haus
3. Mein Traumjob
•Bildung
•Möglichkeit 1: Eine Job in Dänemark
•Möglichkeit 2: Eine Job in New York
•Wrestling
4. Was mit Familie und Freunde
•Frau und Kindern?
•Freunde
•Mein Schwester
•Mein Mutter und Vater
Unterschrift / Schüler/Schülerin_________________
Unterschrift/ Lehrer/Lehrerin _____________________
klæklllkjl
Name: Jonas
Unser Thema: Träume und Gedanken
Mein Thema: Jonas' Träume und Gedanken
1. Warum habe ich dieses Thema gewählt
•Es ist wichtig
•Es ist wichtig zu denken über
2. Wo soll ich bleiben
•Möglichkeit 1: Kopenhagen
•Möglichkeit 2: New York
•Gelegenheit oder Haus
3. Meine traumjob
•Bildung
•Möglichkeit 1: Eine job in Dänemark
•Möglichkeit 2: Eine job in New York
•Wrestling
4. Was mit Familie und Freunde
•Frau und kindern?
•Freunde
•Meine schwester
•Meine mutter und vater
Unterschrift / Schüler/Schülerin_________________
Unterschrift/ Lehrer/Lehrerin _____________________
Unser Thema: Träume und Gedanken
Mein Thema: Jonas' Träume und Gedanken
1. Warum habe ich dieses Thema gewählt
•Es ist wichtig
•Es ist wichtig zu denken über
2. Wo soll ich bleiben
•Möglichkeit 1: Kopenhagen
•Möglichkeit 2: New York
•Gelegenheit oder Haus
3. Meine traumjob
•Bildung
•Möglichkeit 1: Eine job in Dänemark
•Möglichkeit 2: Eine job in New York
•Wrestling
4. Was mit Familie und Freunde
•Frau und kindern?
•Freunde
•Meine schwester
•Meine mutter und vater
Unterschrift / Schüler/Schülerin_________________
Unterschrift/ Lehrer/Lehrerin _____________________
onsdag den 7. marts 2012
adsfojlasfdklfsdrfhjiaewutjfcj
Selve folkedrabet begyndte stille og roligt at starte i 1913 da man boycottede Armenske forretninger, og man beskyldte forskellige armenere for at være landsforrædere. Så springer vi lige lidt i tiden, og når frem til 1915. I begyndelsen af 1915 da man fratog alle Armenske soldater fra det Osmanniske millitær. De blev så sendt på slavelejr, hvor de fleste soldater endte med at dø af underærnering, eller noget lignende. Udryddelsen begyndte så stille roligt at ske, og de begyndte at invadere landet. De dræbte mændene, og de tog kvinderne og børnene til fange, og tvang dem til at gå på sådan nogle ”dødsmarcher” i ørkenen. Det var først umuligt for Armenierne at informere omverdenen, fordi den 25. April blev dvs. præster, politikere og folk arresteret, så de ikke kunne informere omverdenen. Det tog dog stadig ikke alt for lang tid, før man fik information ud til omverdenen. Problemet var bare, at landene ikke ville hjælpe. Der var simpelthen ikke noget for gavn til dem hvis de hjalp. Det var i stedet for private hjælpe organisationer, der besluttede sig for at hjælpe med at bære de syge ud af farezonerne og få hjælpet dem. Det eneste man manglede var bare en stor millitær hær til at hjælpe. Det fik de desværre ikke, og det var også derfor der var så mange mennesker, der døde.
tirsdag den 6. marts 2012
fdsjkhkjsdfjkklslekdlæaesæ
Armenien plejede at være en kristen minoritet på omkring 2 millioner mennesker, og Armenien var del af det daværende Osmannerrige. Osmannerriget var et rige der blev ledt af Tyrkiet. I perioden 1915-1918 indledte en ny Tyrkisk regering et forsøg på at lave en Etnisk udrensning og udslette alle Armeniere fordi de var kristne. De startede med at dræbe armenierne i det Osmanske militær. Efter de Armenske soldater var blevet dræbt, var det tid for Tyrkerne at tage til Armenien og dræbte især Mændene. Kvinderne og Børnene blev ikke dræbt med skud og sådan noget, men de blev taget til fange og blev tvunget til at gå på ”dødsmarcher” i ørkenen. Man prøvede at informere omverdenen om det, men der blev skabt et brevcensur. Dog, lykkedes det at smugle fotografier og detaljerede rapport om hvad der skete ud til omverdenen. Omverdenen hjalp dog ikke, det var kun private organisationer der hjalp. Det armenske folkedrab varede fra 1915 til ca. 1918, og der blev dræbt omtrent 1 til 1,5 millioner.
fredag den 24. februar 2012
sdjskldfgjkldsf
SYNOPSIS
Overemne: Verden i dag
Delemne: Censurering af internettet
Gruppe: Jonas
Vejleder: Hedda & Lars
Skole: Husum Skole
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning...Side 2
Problemformulering...Side 2
Uddybning af problemformulering eller arbejdsbeskrivelse...Side 2
Problembehandling...Side 2-5
Begyndelsen...Side 3
ACTA...Side 3
Kritikere...Side 3-4
Skabelsen af ACTA...Side 4
ACTA vs. Lovgivning...Side 4-5
Løsning...Side 5
Konklusion...Side 5
Bilag:
http://www.youtube.com/watch?v=L1Q0DQFB7Mw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=J8HQmxiPWbk&feature=channel
http://owni.eu/2012/02/23/9-arguments-against-acta/
http://www.youtube.com/watch?v=yabPdR5adxg&feature=channel
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/02/10/172257.htm
http://www.dr.dk/harddisken/blog/2012/02/01/er-acta-et-brud-pa-vores-rettigheder/
http://www.reddit.com/r/fia/comments/p25k0/the_free_internet_act/
http://www.version2.dk/artikel/sfer-til-acta-kritikere-jeg-har-vundet-kampen-jer-43376
http://www.youtube.com/watch?v=N8Xg_C2YmG0
http://en.wikipedia.org/wiki/Anti-Counterfeiting_Trade_Agreement
2
Indledning:
Internettet har lige siden dets start været et fantastisk sted for mange. Det var der, hvor ytringsfriheden blev sendt til bristepunktet, og hvor der var rettighed til at lave hvad man ville. Men, hvad der er fantastisk for mange, kan være stor uretfærdighed for andre. Det mener store private firmaer i hvert fald. De har blandet sig med regeringer over hele verden og tvunget dem til at ændre lovgivningen omkring internettet. Det er firmaer, som er bagmændene bag de film vi ser, det musik vi hører og sådan set alle firmaer, som er trætte af ikke at tjene penge på det produkt de udbyder. De har tvunget regeringer over hele verden til at samarbejde om lovforslag, som dækker deres behov. Det er lovforslag som ACTA og SOPA. ACTA står for ”Anti-Counterfeiting Trade Agreement”, og skal bekæmpe forfalskning af fysiske og digitale varer. SOPA står for ”Stop Online Piracy Act”, og fokusere eksklusivt på internettet, og er kun en amerikansk aftale. ACTA er en mere international aftale, og handler om mere end bare internettet. Kritikere mener, at lovforslagene er i streng strid med ytringsfriheden, og har en teori om, hvordan det kommer til at ændre den enkeltes persons internetforbrug: Ens internetudbyder kommer til at blive tvunget til at overvåge ens internetforbrug, og hvis man gør noget man ikke må, kan det betyde at ens internetudbyder smider en fra internettet, eller i værste fald ryger man i fængsel. Om dette sker, ved man ikke. Men der er helt klart en chance for det.
Problemformulering:
Siden internettets start, har det været et sted hvor ytringsfriheden glødede. Man kunne sådan set lave hvad man vil. Sådan kommer det ikke til at være længere. Sådan er det i hvert fald ifølge lovforslag som ACTA og SOPA, der muligvis vil prøve at begrænse ytringsfriheden på internettet. I årevis har USA og alle EU-lande talt i al hemmelighed om disse lovforslag, og nu er de endelig ved at blive en realitet. Lovforslagene kan indebære, at ens internet aktivitet vil blive overvåget, og hvis man gør noget man ikke må, kan man blive smidt af internettet, eller i værste fald ryge i fængsel. Det værste er, at lovforslagene ikke engang er blevet bearbejdet af de politikere vi har valgt, men af private virksomheder der har blandet sig. Modstandere kalder det et stort brud på ytringsfriheden, og sådan set i strid med grundloven, men det har lande som f.eks. Danmark ignoreret, og prøvede at tale sig borte fra. Hvordan kan lovforslagene gå igennem, uden at vi kan gøre noget ved det? Hvis disse lovforslag går igennem, hvilken betydning kommer det til at have for internettet? Hvad gør modstandere for at bekæmpe lovforslagene? På hvilken måde er ACTA i strid med grundloven?
Uddybning af problemformulering eller arbejdsbeskrivelse:
Jeg vil bruge internettet meget i min søgning. Jeg har også interviewet en person der har meget forstand på emnet, og har en stærk mening om det. Jeg vil også bruge sociale medier, som f.eks. Twitter og Facebook, for at finde ud af hvad folk synes om emnet. Jeg har bevidst udeladt at tale om ting i ACTA, som ikke har noget med internettet at gøre. ACTA er jo også imod kopivarer, der bliver lavet i Asien og sådan noget. Jeg ville bygge min opgave sådan op, at jeg starter fra starten. Starten er der hvor det virkelig begyndte at blive stort, med SOPA og ”SOPA Blackout”. Jeg vil så fortsætte fra der, og så ende op ved lovforslaget ACTA. Jeg vil forklare lidt hvad det handler om, og se lidt på hvad dem der er imod siger om ACTA, og hvad dem der er for siger om ACTA.
Problembehandling: ”ACTA kan betyde enden på det internet, som vi kender i dag” - Anne Theilgaard, Stolt medlem af ”Stop Acta - Danmark”
3
Begyndelsen
Lovforslag mod internettet er ikke noget specielt nyt. Det er blevet prøvet mange gange før, men ikke med meget succes. De har dog fået mere og mere medieopmærksomhed. Man kan jo nærmest ikke have undgået at høre noget om ACTA eller SOPA på det seneste. For lige nogle måneder før 2012 skete der noget. Det handlede om et nyt lovforslag i USA, der hed ”SOPA”. Idéen med SOPA var, at regeringen kunne lukke hjemmesider ned, hvis der var noget på hjemmesiden, der overtrådte en ophavsret. Lovforslaget var meget tilspurgt fra musik- og filmindustrien, som var og stadig er meget desperate efter, at kunne stoppe folk fra at downloade deres ting gratis online. Forslaget gik igennem nogle få måneder, uden at få den store mainstream dækning. Folk der brugte internettet meget kendte til SOPA, men det gjorde den almindelige befolkning ikke. Det var først d. 18 januar, hvor det lige pludselig fik kæmpe mainstream dækning. Det var der, hvor det såkaldte ”SOPA Blackout” fandt sted. Kendte hjemmesider som Wikipedia besluttede sig for at strejke. Det var kun starten, fordi dagen efter blev hjemmesiden ”Megaupload” lukkede ned. ”Megaupload” er, eller rettere, var internettets største fildelings side på det tidspunkt. Det var der hvor krigen for alvor begyndte mellem regeringer og internetsamfundet. Internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som er en sammensætning af internettets største nørder, kæmpede nemlig tilbage med at hacke nogle ret vigtige hjemmesider for den amerikanske regering, som f.eks. FBIs hjemmeside. Det fik regeringen i USA til at bakke ud af forslaget, og udsætte ”SOPA” forslaget på ubestemt tid.
ACTA
SOPA var kun begyndelsen på det hele. Lige pludselig opdagede en masse mennesker ”ACTA” lovforslaget, som faktisk havde været der ude i lang tid, men det var der, hvor almindelige mennesker også fik at vide om den. Idéen med ACTA er, at den skal sikre mod ulovlig kopiering af fysiske og digitale varer. Fysiske varer kan f.eks. være ting som medicin, tøj eller møbler. Mens digitale ting kan være film eller musik. ACTA lovforslaget var et forslag, som begyndte af blive talt om i 2006 af Japan og USA. Snart blev EU, Canada, Schweiz og en masse andre lande en del af diskussionen. I starten var den meget gemt væk fra offentligheden. Det var først i Maj 2008, da hjemmesiden ”Wikileaks” lagde et diskussions papir ud fra en af møderne, at andre fik information om den. Den 20. April 2010 lagde EU endelig selve forslaget ud på sin hjemmeside. Det var et 52 side langt dokument, og det var der hvor kritikken for alvor begyndte. Højt rangerende medarbejdere hos bl.a. Google og Wikipedia kritiserede dokumentet over, at det var meget dårligt formuleret, og de var selv meget skeptiske over, hvad denne lov egentlig ville betyde. Noget af det danske kritikere er skeptiske over, er at vores grundlov bliver brudt. Der har selvfølgelig fikseret mange myter om at det kommer til at ske, men det er alle ikke enige i. Det her er hvad grundloven siger om ytringsfrihed: Grundloven §77: ”"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Det er en af de ting, som man er bange for, at ACTA muligvis kan bryde. Nogle har tolket fra det 52 side lange lovforslag, at det her muligvis kunne ske. I en opdateret version af dokumentet, er det her dog blevet ændret. Man er dog stadig skeptiske over, at det kan stå ”gemt i dokumentet”. Hvad jeg mener med det, er at dokumentet er utrolig dårligt formuleret, og det vil jeg komme ind på lidt senere.
Kritikere
Der er nogle, der har en teori om, at aftalen kommer til at betyde en stor indskrænkning af ytringsfriheden på internettet. De har en teori om, at ens internetudbyder kommer til at overvåge ens internetforbrug, og hvis man gør noget man ikke må, kan man muligvis blive smidt af internettet, eller i værste fald ryge i fængsel. Nogle af de ting, kan f.eks. være at downloade eller streame en film ulovligt på nettet, eller måske endda skrive noget dårligt om f.eks. sin regering. Kæmpe sider som Youtube og Wikipedia kan også komme i fare, fordi de har så mange ting på deres hjemmeside,
4
som overtræder ophavsrettigheder. En af de ting der indgår ved ACTA, er nemlig at have muligheden for at lukke en hjemmeside, hvis man finder en ulovlig video, et ulovligt billede eller en ulovlig fil på siden. Politiske partier, filmindustrien, musikindustrien, forskellige firmaer kan alle have muligheden for at anmelde hjemmesider, hvis de synes, der er noget, som overtræder deres ophavsret. Det er også en af de store problemer ved ACTA, at man simpelthen giver firmaer og politiske partier retten til at anmelde en hjemmeside, og hvem siger ikke at et politisk parti kan finde på at anmelde en hjemmeside, som taler dårligt omkring dem? Eller et firma kan finde på at anmelde en hjemmeside, som har skrevet en dårlig anmeldelse om en af deres produkter. Det er bare en af de mange ting, som kritikere frygter ved ACTA.
Skabelsen af ACTA
Diskussionerne om ACTA, har som sagt, også været meget gemte over for offentligheden. Landene har faktisk holdt tingene hemmeligt, før Wikileaks kom ud med et diskussions papir fra en af møderne, hvor efter de så var tvunget til at være lidt mere offentlige omkring diskussionerne. Der er også mange, som kritiser film- og musikindustriens involvering i det her. De har blandet sig i diskussionerne, og har fået presset nogle ting ind, som kommer til at gavne deres industri meget. Der er et meget stort eksempel på, at der er gået noget helt galt under diskussionerne, for i 2010 var en repræsentant fra filmindustrien inviteret til at sidde med i diskussionerne. Det endte så med at han sagde dette: ”Bring in a censoring firewall to block piracy and you can use it to shut off sites that embarrass your government, like wikileaks.” Han siger basalt, at de skal lave en censurerende firewall, altså en software, som kan kontrollere data, der kommer ind fra internettet og derefter kan den så afvise det. Den skulle være til for at blokere alt pirateri, og også for at blokere sider ligesom Wikileaks, der prøver at nedgøre regeringen. Det er en af de ting, som virkelig har bragt ACTA i dårligt lys. Men også bare det at det er private virksomheder, som har været en stor del i skabelsen af denne lov, og det ikke kun er de politikere, som vi har valgt, der deltager i diskussionerne.
ACTA vs. Lovgivning
Efter at du har læst det her, tænker du nok, hvordan kan loven overhovedet komme igennem, uden at vi kan gøre noget ved det? For hvad jeg ikke har nævnt endnu, er at de fleste lande, inklusiv Danmark, allerede har skrevet under på ACTA loven, uden at vi har vidst noget om det. Heldigvis ved vi noget om det nu, så vi kan stoppe ACTA, før det er for sent. Der skal jo stemmes om ACTA i EU-parlamentet her til Juni, og hvis den får flertal, kan noget af det, som jeg har snakket om måske blive til en realitet. EU har allerede været ude at sige, at alle de myter om at ytringsfriheden bliver begrænset ikke passer, men kan man stole på dem? Google og Wikipedia har jo stadig ikke ændret deres mening på emnet, så det er jo meget svært at sige. En af de ting man kan spørge om, er hvorfor demokratiet ikke får lov til at stemme om ACTA. Det er der en meget simpel forklaring på, og det er at ACTA teknisk set ikke ændrer ved nogle resterende love. Deres mål er bare at håndhæve dem lidt ekstra. Det er i hvert fald, hvad de siger. Kritikere mener dog, at ACTA faktisk kommer til at ændre ved loven. De kommer med nogle eksempler, der står i lovforslaget, som simpelthen er for dårligt formuleret, og der faktisk kan bryde nogle danske love.
ACTAs artikel 27 handler om håndhævelse af ejendomsrettigheder på nettet. Overordnet indeholder aftalen bestemmelser for, hvordan rettighedshavere kan få udleveret oplysninger fra onlinetjenesteudbydere, hvornår en rettighedshaver må indhente oplysninger, og hvilke hensyn der skal tages ved indhentelse af oplysningerne. En af sætningerne handler om håndhævelsesprocedure, som ”finder anvendelse på krænkelse af ophavsret eller beslægtede rettigheder over digitale netværk, hvilket kan omfatte ulovlig anvendelse af metoder til omfattende distribution i krænkelsesøjemed” - Artikel 27 stk. 2, ACTA lovforslaget. Hvilken sætning. Formulering har også
5
fået kritik for at være upræcis og for at åbne op for, at man kan hindre brug af blogs, fri software og
anden lovlig deling af kultur og viden på internettet. Denne bekymring tager dog ikke højde for den udtrykkelige indskrænkning, der er anført i de efterfølgende linjer. Der står nemlig, at gennemførelsen af procedurerne i henhold til ACTA ikke må ske på en måde, som er i strid med et lands nationale ret, som skaber hindringer for lovlig aktivitet eller som overtræder grundlægende principper, som f.eks. ytringsfriheden. Det er ikke den eneste ting i artikel 27, der agter bekymring. Den er blevet kritiseret for at nærmest gøre rettighedshavere til politimænd, fordi det gør det muligt for dem at gå direkte til en onlinetjenesteudbyder og kræve oplysninger om en bruger. Det mener kritikere er i strid med både frihedsrettigheder og databeskyttelsen. Det er alle dog ikke enige med. Nogle forsvarer loven med, at det først skal godkendes af det land, som personen opholder sig i, og at det faktisk også skal gå igennem en officiel myndighed. Det er bare nogle af de eksempler på, at der er mange forskellige fortolkninger på teksten, og at det er svært at vide hvem man skal stole på i alt det her.
Løsning:
Min løsning ville være, at regeringerne skal stoppe med at blande sig i noget, som de ikke har forstand på. Hvad jeg forslår, er at det i stedet for regeringerne, er internetsamfundet, der laver en definitiv lov mod internettet. Det her er allerede blevet prøvet. Lovforslaget bliver kaldt ”Free Internet Act”, eller forkortet FIA. Det er et forslag bearbejdet af internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som jeg har talt om før. Idéen med det er, at det er et lovforslag, som alle folk kan rette på. Hvis man går ind på deres hjemmeside, kan man finde et stort dokument, hvor der står selve lovforslaget i. Det dokument kan man ændre så meget i, som man vil. Det er lidt det samme koncept som Wikipedia. Man vil så en dag låse det, og der vil man så have internettets love. På den måde, ville alle internettets brugere være enige, og ingen krig ville starte over internettet igen.
Konklusion:
For at starte med, synes jeg helt klart, at der er gode side ved ACTA. At ophavsretten bliver brudt hos film og musik industrien er selvfølgelig beklageligt, og noget der skal fikses. Det er også noget af det, som ”The Free Internet Act” kommer til at handle om. De gode sider bliver bare nemt overskygget af de dårlige, når man ser på ACTA. Jeg tror godt, at man kan kalde ACTA bare endnu et forsøg, der fejlede. Jeg tvivler meget på med de mange protester, at forslaget kommer til at blive ført ud. Men, det er sikkert ikke slutningen for film og musik branchen. De vil sikkert fortsætte med at blande sig med regeringer, og prøve at få love der minder meget om ACTA og SOPA indført. Jeg tror, at det er et af de store problemer med lovgivning mod internettet, at det er folk med en meget lille forstand på internettet, som bearbejder dem. Derfor synes jeg, at min løsning ville være bedre. Internettets folk respektere jo ikke menneskerne, der bearbejder lovene. Internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som jeg har været inde på tidligere, kæmper jo stadig en stor kamp mod regeringerne. De er besat på at få ACTA smidt i skraldespanden. Lige nu kæmper de mod Polen, for at få polakkerne til at bakke ud af ACTA. Det gør det ved at hacke vigtige hjemmesider for den polske regering, og hacke ind i e-mails hos højt rangerende folk i Polen. Når de så er færdige med Polen, fortsætter de bare med det næste land. Det næste land kunne sagtens være Danmark. Sådan kommer det også til at være med det næste lovforslag. Og det næste. Og det næste. Det er derfor, at vi bliver nødt til at finde en løsning, ligesom min. Dem der har forstand på internettet, er dem skal kontrollere internettet. Det giver jo mening. Simpelt.
Overemne: Verden i dag
Delemne: Censurering af internettet
Gruppe: Jonas
Vejleder: Hedda & Lars
Skole: Husum Skole
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning...Side 2
Problemformulering...Side 2
Uddybning af problemformulering eller arbejdsbeskrivelse...Side 2
Problembehandling...Side 2-5
Begyndelsen...Side 3
ACTA...Side 3
Kritikere...Side 3-4
Skabelsen af ACTA...Side 4
ACTA vs. Lovgivning...Side 4-5
Løsning...Side 5
Konklusion...Side 5
Bilag:
http://www.youtube.com/watch?v=L1Q0DQFB7Mw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=J8HQmxiPWbk&feature=channel
http://owni.eu/2012/02/23/9-arguments-against-acta/
http://www.youtube.com/watch?v=yabPdR5adxg&feature=channel
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/02/10/172257.htm
http://www.dr.dk/harddisken/blog/2012/02/01/er-acta-et-brud-pa-vores-rettigheder/
http://www.reddit.com/r/fia/comments/p25k0/the_free_internet_act/
http://www.version2.dk/artikel/sfer-til-acta-kritikere-jeg-har-vundet-kampen-jer-43376
http://www.youtube.com/watch?v=N8Xg_C2YmG0
http://en.wikipedia.org/wiki/Anti-Counterfeiting_Trade_Agreement
2
Indledning:
Internettet har lige siden dets start været et fantastisk sted for mange. Det var der, hvor ytringsfriheden blev sendt til bristepunktet, og hvor der var rettighed til at lave hvad man ville. Men, hvad der er fantastisk for mange, kan være stor uretfærdighed for andre. Det mener store private firmaer i hvert fald. De har blandet sig med regeringer over hele verden og tvunget dem til at ændre lovgivningen omkring internettet. Det er firmaer, som er bagmændene bag de film vi ser, det musik vi hører og sådan set alle firmaer, som er trætte af ikke at tjene penge på det produkt de udbyder. De har tvunget regeringer over hele verden til at samarbejde om lovforslag, som dækker deres behov. Det er lovforslag som ACTA og SOPA. ACTA står for ”Anti-Counterfeiting Trade Agreement”, og skal bekæmpe forfalskning af fysiske og digitale varer. SOPA står for ”Stop Online Piracy Act”, og fokusere eksklusivt på internettet, og er kun en amerikansk aftale. ACTA er en mere international aftale, og handler om mere end bare internettet. Kritikere mener, at lovforslagene er i streng strid med ytringsfriheden, og har en teori om, hvordan det kommer til at ændre den enkeltes persons internetforbrug: Ens internetudbyder kommer til at blive tvunget til at overvåge ens internetforbrug, og hvis man gør noget man ikke må, kan det betyde at ens internetudbyder smider en fra internettet, eller i værste fald ryger man i fængsel. Om dette sker, ved man ikke. Men der er helt klart en chance for det.
Problemformulering:
Siden internettets start, har det været et sted hvor ytringsfriheden glødede. Man kunne sådan set lave hvad man vil. Sådan kommer det ikke til at være længere. Sådan er det i hvert fald ifølge lovforslag som ACTA og SOPA, der muligvis vil prøve at begrænse ytringsfriheden på internettet. I årevis har USA og alle EU-lande talt i al hemmelighed om disse lovforslag, og nu er de endelig ved at blive en realitet. Lovforslagene kan indebære, at ens internet aktivitet vil blive overvåget, og hvis man gør noget man ikke må, kan man blive smidt af internettet, eller i værste fald ryge i fængsel. Det værste er, at lovforslagene ikke engang er blevet bearbejdet af de politikere vi har valgt, men af private virksomheder der har blandet sig. Modstandere kalder det et stort brud på ytringsfriheden, og sådan set i strid med grundloven, men det har lande som f.eks. Danmark ignoreret, og prøvede at tale sig borte fra. Hvordan kan lovforslagene gå igennem, uden at vi kan gøre noget ved det? Hvis disse lovforslag går igennem, hvilken betydning kommer det til at have for internettet? Hvad gør modstandere for at bekæmpe lovforslagene? På hvilken måde er ACTA i strid med grundloven?
Uddybning af problemformulering eller arbejdsbeskrivelse:
Jeg vil bruge internettet meget i min søgning. Jeg har også interviewet en person der har meget forstand på emnet, og har en stærk mening om det. Jeg vil også bruge sociale medier, som f.eks. Twitter og Facebook, for at finde ud af hvad folk synes om emnet. Jeg har bevidst udeladt at tale om ting i ACTA, som ikke har noget med internettet at gøre. ACTA er jo også imod kopivarer, der bliver lavet i Asien og sådan noget. Jeg ville bygge min opgave sådan op, at jeg starter fra starten. Starten er der hvor det virkelig begyndte at blive stort, med SOPA og ”SOPA Blackout”. Jeg vil så fortsætte fra der, og så ende op ved lovforslaget ACTA. Jeg vil forklare lidt hvad det handler om, og se lidt på hvad dem der er imod siger om ACTA, og hvad dem der er for siger om ACTA.
Problembehandling: ”ACTA kan betyde enden på det internet, som vi kender i dag” - Anne Theilgaard, Stolt medlem af ”Stop Acta - Danmark”
3
Begyndelsen
Lovforslag mod internettet er ikke noget specielt nyt. Det er blevet prøvet mange gange før, men ikke med meget succes. De har dog fået mere og mere medieopmærksomhed. Man kan jo nærmest ikke have undgået at høre noget om ACTA eller SOPA på det seneste. For lige nogle måneder før 2012 skete der noget. Det handlede om et nyt lovforslag i USA, der hed ”SOPA”. Idéen med SOPA var, at regeringen kunne lukke hjemmesider ned, hvis der var noget på hjemmesiden, der overtrådte en ophavsret. Lovforslaget var meget tilspurgt fra musik- og filmindustrien, som var og stadig er meget desperate efter, at kunne stoppe folk fra at downloade deres ting gratis online. Forslaget gik igennem nogle få måneder, uden at få den store mainstream dækning. Folk der brugte internettet meget kendte til SOPA, men det gjorde den almindelige befolkning ikke. Det var først d. 18 januar, hvor det lige pludselig fik kæmpe mainstream dækning. Det var der, hvor det såkaldte ”SOPA Blackout” fandt sted. Kendte hjemmesider som Wikipedia besluttede sig for at strejke. Det var kun starten, fordi dagen efter blev hjemmesiden ”Megaupload” lukkede ned. ”Megaupload” er, eller rettere, var internettets største fildelings side på det tidspunkt. Det var der hvor krigen for alvor begyndte mellem regeringer og internetsamfundet. Internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som er en sammensætning af internettets største nørder, kæmpede nemlig tilbage med at hacke nogle ret vigtige hjemmesider for den amerikanske regering, som f.eks. FBIs hjemmeside. Det fik regeringen i USA til at bakke ud af forslaget, og udsætte ”SOPA” forslaget på ubestemt tid.
ACTA
SOPA var kun begyndelsen på det hele. Lige pludselig opdagede en masse mennesker ”ACTA” lovforslaget, som faktisk havde været der ude i lang tid, men det var der, hvor almindelige mennesker også fik at vide om den. Idéen med ACTA er, at den skal sikre mod ulovlig kopiering af fysiske og digitale varer. Fysiske varer kan f.eks. være ting som medicin, tøj eller møbler. Mens digitale ting kan være film eller musik. ACTA lovforslaget var et forslag, som begyndte af blive talt om i 2006 af Japan og USA. Snart blev EU, Canada, Schweiz og en masse andre lande en del af diskussionen. I starten var den meget gemt væk fra offentligheden. Det var først i Maj 2008, da hjemmesiden ”Wikileaks” lagde et diskussions papir ud fra en af møderne, at andre fik information om den. Den 20. April 2010 lagde EU endelig selve forslaget ud på sin hjemmeside. Det var et 52 side langt dokument, og det var der hvor kritikken for alvor begyndte. Højt rangerende medarbejdere hos bl.a. Google og Wikipedia kritiserede dokumentet over, at det var meget dårligt formuleret, og de var selv meget skeptiske over, hvad denne lov egentlig ville betyde. Noget af det danske kritikere er skeptiske over, er at vores grundlov bliver brudt. Der har selvfølgelig fikseret mange myter om at det kommer til at ske, men det er alle ikke enige i. Det her er hvad grundloven siger om ytringsfrihed: Grundloven §77: ”"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Det er en af de ting, som man er bange for, at ACTA muligvis kan bryde. Nogle har tolket fra det 52 side lange lovforslag, at det her muligvis kunne ske. I en opdateret version af dokumentet, er det her dog blevet ændret. Man er dog stadig skeptiske over, at det kan stå ”gemt i dokumentet”. Hvad jeg mener med det, er at dokumentet er utrolig dårligt formuleret, og det vil jeg komme ind på lidt senere.
Kritikere
Der er nogle, der har en teori om, at aftalen kommer til at betyde en stor indskrænkning af ytringsfriheden på internettet. De har en teori om, at ens internetudbyder kommer til at overvåge ens internetforbrug, og hvis man gør noget man ikke må, kan man muligvis blive smidt af internettet, eller i værste fald ryge i fængsel. Nogle af de ting, kan f.eks. være at downloade eller streame en film ulovligt på nettet, eller måske endda skrive noget dårligt om f.eks. sin regering. Kæmpe sider som Youtube og Wikipedia kan også komme i fare, fordi de har så mange ting på deres hjemmeside,
4
som overtræder ophavsrettigheder. En af de ting der indgår ved ACTA, er nemlig at have muligheden for at lukke en hjemmeside, hvis man finder en ulovlig video, et ulovligt billede eller en ulovlig fil på siden. Politiske partier, filmindustrien, musikindustrien, forskellige firmaer kan alle have muligheden for at anmelde hjemmesider, hvis de synes, der er noget, som overtræder deres ophavsret. Det er også en af de store problemer ved ACTA, at man simpelthen giver firmaer og politiske partier retten til at anmelde en hjemmeside, og hvem siger ikke at et politisk parti kan finde på at anmelde en hjemmeside, som taler dårligt omkring dem? Eller et firma kan finde på at anmelde en hjemmeside, som har skrevet en dårlig anmeldelse om en af deres produkter. Det er bare en af de mange ting, som kritikere frygter ved ACTA.
Skabelsen af ACTA
Diskussionerne om ACTA, har som sagt, også været meget gemte over for offentligheden. Landene har faktisk holdt tingene hemmeligt, før Wikileaks kom ud med et diskussions papir fra en af møderne, hvor efter de så var tvunget til at være lidt mere offentlige omkring diskussionerne. Der er også mange, som kritiser film- og musikindustriens involvering i det her. De har blandet sig i diskussionerne, og har fået presset nogle ting ind, som kommer til at gavne deres industri meget. Der er et meget stort eksempel på, at der er gået noget helt galt under diskussionerne, for i 2010 var en repræsentant fra filmindustrien inviteret til at sidde med i diskussionerne. Det endte så med at han sagde dette: ”Bring in a censoring firewall to block piracy and you can use it to shut off sites that embarrass your government, like wikileaks.” Han siger basalt, at de skal lave en censurerende firewall, altså en software, som kan kontrollere data, der kommer ind fra internettet og derefter kan den så afvise det. Den skulle være til for at blokere alt pirateri, og også for at blokere sider ligesom Wikileaks, der prøver at nedgøre regeringen. Det er en af de ting, som virkelig har bragt ACTA i dårligt lys. Men også bare det at det er private virksomheder, som har været en stor del i skabelsen af denne lov, og det ikke kun er de politikere, som vi har valgt, der deltager i diskussionerne.
ACTA vs. Lovgivning
Efter at du har læst det her, tænker du nok, hvordan kan loven overhovedet komme igennem, uden at vi kan gøre noget ved det? For hvad jeg ikke har nævnt endnu, er at de fleste lande, inklusiv Danmark, allerede har skrevet under på ACTA loven, uden at vi har vidst noget om det. Heldigvis ved vi noget om det nu, så vi kan stoppe ACTA, før det er for sent. Der skal jo stemmes om ACTA i EU-parlamentet her til Juni, og hvis den får flertal, kan noget af det, som jeg har snakket om måske blive til en realitet. EU har allerede været ude at sige, at alle de myter om at ytringsfriheden bliver begrænset ikke passer, men kan man stole på dem? Google og Wikipedia har jo stadig ikke ændret deres mening på emnet, så det er jo meget svært at sige. En af de ting man kan spørge om, er hvorfor demokratiet ikke får lov til at stemme om ACTA. Det er der en meget simpel forklaring på, og det er at ACTA teknisk set ikke ændrer ved nogle resterende love. Deres mål er bare at håndhæve dem lidt ekstra. Det er i hvert fald, hvad de siger. Kritikere mener dog, at ACTA faktisk kommer til at ændre ved loven. De kommer med nogle eksempler, der står i lovforslaget, som simpelthen er for dårligt formuleret, og der faktisk kan bryde nogle danske love.
ACTAs artikel 27 handler om håndhævelse af ejendomsrettigheder på nettet. Overordnet indeholder aftalen bestemmelser for, hvordan rettighedshavere kan få udleveret oplysninger fra onlinetjenesteudbydere, hvornår en rettighedshaver må indhente oplysninger, og hvilke hensyn der skal tages ved indhentelse af oplysningerne. En af sætningerne handler om håndhævelsesprocedure, som ”finder anvendelse på krænkelse af ophavsret eller beslægtede rettigheder over digitale netværk, hvilket kan omfatte ulovlig anvendelse af metoder til omfattende distribution i krænkelsesøjemed” - Artikel 27 stk. 2, ACTA lovforslaget. Hvilken sætning. Formulering har også
5
fået kritik for at være upræcis og for at åbne op for, at man kan hindre brug af blogs, fri software og
anden lovlig deling af kultur og viden på internettet. Denne bekymring tager dog ikke højde for den udtrykkelige indskrænkning, der er anført i de efterfølgende linjer. Der står nemlig, at gennemførelsen af procedurerne i henhold til ACTA ikke må ske på en måde, som er i strid med et lands nationale ret, som skaber hindringer for lovlig aktivitet eller som overtræder grundlægende principper, som f.eks. ytringsfriheden. Det er ikke den eneste ting i artikel 27, der agter bekymring. Den er blevet kritiseret for at nærmest gøre rettighedshavere til politimænd, fordi det gør det muligt for dem at gå direkte til en onlinetjenesteudbyder og kræve oplysninger om en bruger. Det mener kritikere er i strid med både frihedsrettigheder og databeskyttelsen. Det er alle dog ikke enige med. Nogle forsvarer loven med, at det først skal godkendes af det land, som personen opholder sig i, og at det faktisk også skal gå igennem en officiel myndighed. Det er bare nogle af de eksempler på, at der er mange forskellige fortolkninger på teksten, og at det er svært at vide hvem man skal stole på i alt det her.
Løsning:
Min løsning ville være, at regeringerne skal stoppe med at blande sig i noget, som de ikke har forstand på. Hvad jeg forslår, er at det i stedet for regeringerne, er internetsamfundet, der laver en definitiv lov mod internettet. Det her er allerede blevet prøvet. Lovforslaget bliver kaldt ”Free Internet Act”, eller forkortet FIA. Det er et forslag bearbejdet af internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som jeg har talt om før. Idéen med det er, at det er et lovforslag, som alle folk kan rette på. Hvis man går ind på deres hjemmeside, kan man finde et stort dokument, hvor der står selve lovforslaget i. Det dokument kan man ændre så meget i, som man vil. Det er lidt det samme koncept som Wikipedia. Man vil så en dag låse det, og der vil man så have internettets love. På den måde, ville alle internettets brugere være enige, og ingen krig ville starte over internettet igen.
Konklusion:
For at starte med, synes jeg helt klart, at der er gode side ved ACTA. At ophavsretten bliver brudt hos film og musik industrien er selvfølgelig beklageligt, og noget der skal fikses. Det er også noget af det, som ”The Free Internet Act” kommer til at handle om. De gode sider bliver bare nemt overskygget af de dårlige, når man ser på ACTA. Jeg tror godt, at man kan kalde ACTA bare endnu et forsøg, der fejlede. Jeg tvivler meget på med de mange protester, at forslaget kommer til at blive ført ud. Men, det er sikkert ikke slutningen for film og musik branchen. De vil sikkert fortsætte med at blande sig med regeringer, og prøve at få love der minder meget om ACTA og SOPA indført. Jeg tror, at det er et af de store problemer med lovgivning mod internettet, at det er folk med en meget lille forstand på internettet, som bearbejder dem. Derfor synes jeg, at min løsning ville være bedre. Internettets folk respektere jo ikke menneskerne, der bearbejder lovene. Internetaktivistgruppen ”Anonymous”, som jeg har været inde på tidligere, kæmper jo stadig en stor kamp mod regeringerne. De er besat på at få ACTA smidt i skraldespanden. Lige nu kæmper de mod Polen, for at få polakkerne til at bakke ud af ACTA. Det gør det ved at hacke vigtige hjemmesider for den polske regering, og hacke ind i e-mails hos højt rangerende folk i Polen. Når de så er færdige med Polen, fortsætter de bare med det næste land. Det næste land kunne sagtens være Danmark. Sådan kommer det også til at være med det næste lovforslag. Og det næste. Og det næste. Det er derfor, at vi bliver nødt til at finde en løsning, ligesom min. Dem der har forstand på internettet, er dem skal kontrollere internettet. Det giver jo mening. Simpelt.
mandag den 19. december 2011
FACEBOOK – DET SOCIALE MEDIE
Skrevet af Jonas
Facebook er verdens største sociale netværk, og det foregår alt sammen på internettet. Og det, at det foregår på internettet, er jo problemet.
”Facebook er spild af tid! Facebook er for let at hacke! Facebook overskrider privatlivet! ”
Argumenter mod Facebook er der mange af. Rigtig mange, endda. Men, lad os starte med at se på hvad Facebook egentlig er.
Facebook er en hjemmeside, der blev åbnet i 2004, af Harvard studenten, Mark Zuckerberg. Det skulle originalt have været en datingside for universiteter, og på det tidspunkt havde man ingen ide hvad Facebook.com ville udvikle sig til.
Lad os så springe lidt i tiden. I 2011 har siden over 800 millioner brugere over hele verden. Over 2.5 millioner danskere er på siden, og tallet fortsætter med at gro. Det er den anden mest besøgte side i verden, kun overgået af Google. Og, min mening? Ja, jeg synes det er noget lort. Ideén er overhovedet ikke original. Der har været andre sociale netværks sider ude på internettet, i årevis før Facebook.
Lad os lige tænke over det. Før Facebook var der faktisk mange sociale netværks sider ude på markedet. Sider som Myspace, Friendster var alle aktive før Facebook. I 2006 begyndte Facebook dog at gro langt over sider som Myspace og Friendster. Hvad var det så, der gjorde Facebook så populært? Var det layoutet? Layoutet var nu ikke meget imponerende før 2011. Var det navnet? Jeg synes da heller ikke at navnet er særlig imponerende. Er det fordi man kan spille spil der inde? Spillene er egentlig ikke særlig imponerende, og det er spil man let kan finde på sin mobil. Hvad er det dog så? Er det virkelig bare fordi at Mark Zuckerberg er, et eller andet, geni? Det er jo svært at sige, og det er et spørgsmål, som nok aldrig bliver besvaret.
Jeg ved godt, at jeg sagde, at jeg hadede Facebook tidligere. Men, det betyder ikke, at jeg ikke har en konto. Jeg bruger faktisk Facebok meget tit. ”chatter” lidt med vennerne, måske spiller jeg et spil. Det er mere ideén med det. En så simpel ide, kan tjene så mange penge. Det overrasker mig bare. Jeg mener, enhver der nogensinde har været på internettet, ved at det handler meget om at tale med andre. Der er også mange der har hævdet, at Facebook var deres ide. De tænkte sikkert også de samme ting, dengang Facebook blev skabt. De var åbenbart bare for sent på den. Så simpelt er det.
Men, i forhold til Facebook i praksis, synes jeg da ikke, at det er en dårlig ide. Det er da godt for venner at kunne dele billeder, og skrive nogle sjove kommentarer. Det er der vel ikke noget galt med, er der? Det er der faktisk mange der synes. Problemet er, at når man uploader et billedet, ”ejer” Facebook det teknisk set. Det vil sige, at når man sætter et billede ind på sin profil, kan Facebook gøre hvad de vil med det. Teknisk set. Selvfølgelig gør de højst sandsynligt ikke noget med det. Men, de har billedet siddende i deres databaser. Og, det er problemet.
Skrevet af Jonas
Facebook er verdens største sociale netværk, og det foregår alt sammen på internettet. Og det, at det foregår på internettet, er jo problemet.
”Facebook er spild af tid! Facebook er for let at hacke! Facebook overskrider privatlivet! ”
Argumenter mod Facebook er der mange af. Rigtig mange, endda. Men, lad os starte med at se på hvad Facebook egentlig er.
Facebook er en hjemmeside, der blev åbnet i 2004, af Harvard studenten, Mark Zuckerberg. Det skulle originalt have været en datingside for universiteter, og på det tidspunkt havde man ingen ide hvad Facebook.com ville udvikle sig til.
Lad os så springe lidt i tiden. I 2011 har siden over 800 millioner brugere over hele verden. Over 2.5 millioner danskere er på siden, og tallet fortsætter med at gro. Det er den anden mest besøgte side i verden, kun overgået af Google. Og, min mening? Ja, jeg synes det er noget lort. Ideén er overhovedet ikke original. Der har været andre sociale netværks sider ude på internettet, i årevis før Facebook.
Lad os lige tænke over det. Før Facebook var der faktisk mange sociale netværks sider ude på markedet. Sider som Myspace, Friendster var alle aktive før Facebook. I 2006 begyndte Facebook dog at gro langt over sider som Myspace og Friendster. Hvad var det så, der gjorde Facebook så populært? Var det layoutet? Layoutet var nu ikke meget imponerende før 2011. Var det navnet? Jeg synes da heller ikke at navnet er særlig imponerende. Er det fordi man kan spille spil der inde? Spillene er egentlig ikke særlig imponerende, og det er spil man let kan finde på sin mobil. Hvad er det dog så? Er det virkelig bare fordi at Mark Zuckerberg er, et eller andet, geni? Det er jo svært at sige, og det er et spørgsmål, som nok aldrig bliver besvaret.
Jeg ved godt, at jeg sagde, at jeg hadede Facebook tidligere. Men, det betyder ikke, at jeg ikke har en konto. Jeg bruger faktisk Facebok meget tit. ”chatter” lidt med vennerne, måske spiller jeg et spil. Det er mere ideén med det. En så simpel ide, kan tjene så mange penge. Det overrasker mig bare. Jeg mener, enhver der nogensinde har været på internettet, ved at det handler meget om at tale med andre. Der er også mange der har hævdet, at Facebook var deres ide. De tænkte sikkert også de samme ting, dengang Facebook blev skabt. De var åbenbart bare for sent på den. Så simpelt er det.
Men, i forhold til Facebook i praksis, synes jeg da ikke, at det er en dårlig ide. Det er da godt for venner at kunne dele billeder, og skrive nogle sjove kommentarer. Det er der vel ikke noget galt med, er der? Det er der faktisk mange der synes. Problemet er, at når man uploader et billedet, ”ejer” Facebook det teknisk set. Det vil sige, at når man sætter et billede ind på sin profil, kan Facebook gøre hvad de vil med det. Teknisk set. Selvfølgelig gør de højst sandsynligt ikke noget med det. Men, de har billedet siddende i deres databaser. Og, det er problemet.
torsdag den 1. december 2011
dofjoasfkldfjgjjkldfklldgrkjltrkg
DANGER! CHILDREN AT WORK
Written by Jonas
In this article, I will give my views on children working. A common thing for many teenagers, before or after school.
In the old days it was school, followed by work at home. Then, the work part sort of got kicked out in the 80's and 90's. But, the phenomenon has slowly returned, and is now a big part of many teenagers every day life. I think one of the main reasons for that is, that many teenagers wants to have their own source of income, and doesn't want to rely on their parents' monthly or weekly handouts. Though, it's not because every teenager in the world works, there is still a great deal of them who don't. Including me, by the way. But, let's talk about the ones that actually do, shall we?
Many of my friends work, one at a cinema, another one at a supermarket, and so forth. They usually go to school, and then a little while after, they will be headed for their jobs. These jobs, which are usually very demanding, lasts to about 6pm. 4 hours of hard, honest work. Now, is there anything wrong with that? Not on the contrary, no. I mean, it learns them to take responsibility, and stuff like that. So on the contrary, no. But, if you dig a little deeper, I think you will definitely find a lot of things wrong with it. The biggest thing being that it has effects on how they do at school. Because when you come home at 6pm, hungry, tired and exhausted, your first thought isn't to do homework, is it? That's actually your last thought, I would think. I mean, the whole reason why they even got the job, was so they could get the newest games and fashion. Let's take an example, one of my friends, who I won't name, pretty much works from 2-6 most days. When he comes home at 6pm he will perhaps eat some dinner, then at 7:30pm he will finally have some time for himself. Time to play that new game he bought, but oh no! He discovers that he has to prepare a presentation for Biology tomorrow. Let's say, he refuses to do that, and instead just plays the night away. Which is probably what would happen in that case. It's the next day, and he has biology. The biology teacher asks him to do his presentation, but oh no! He didn't do it. The teacher is mad, and gives him -3 in Biology. So, to tell a long story short, I definitely think that it affects just how well they do at school. They just don't have time to do their homework, when working the afternoon away.
Another thing I was asked to talk a little bit about, was children in Africa working until they drop dead. Though, I won't get too much into that, since I think it is pretty obvious what anyone's opinion would be on that. It's of course a horrible thing, and I don't wish to mention it more than that.
Now, it may have sounded like I was completely against teenagers working before, though I am not. I definitely still think that there is benefits to it. It gives them a feeling of self-worth, which is a good thing. And, I'm sure that there is a lot of people thinking that it's a good idea. And, I'm sure they have got a bunch of good reasons. I just personally think that the bad things about teenagers working, slightly outweighs the good things. And as stated before, I don't work myself, but maybe if I did work, I would have a totally different opinion. But for now, I just think that it harms them a little bit too much school-wise.
Written by Jonas
In this article, I will give my views on children working. A common thing for many teenagers, before or after school.
In the old days it was school, followed by work at home. Then, the work part sort of got kicked out in the 80's and 90's. But, the phenomenon has slowly returned, and is now a big part of many teenagers every day life. I think one of the main reasons for that is, that many teenagers wants to have their own source of income, and doesn't want to rely on their parents' monthly or weekly handouts. Though, it's not because every teenager in the world works, there is still a great deal of them who don't. Including me, by the way. But, let's talk about the ones that actually do, shall we?
Many of my friends work, one at a cinema, another one at a supermarket, and so forth. They usually go to school, and then a little while after, they will be headed for their jobs. These jobs, which are usually very demanding, lasts to about 6pm. 4 hours of hard, honest work. Now, is there anything wrong with that? Not on the contrary, no. I mean, it learns them to take responsibility, and stuff like that. So on the contrary, no. But, if you dig a little deeper, I think you will definitely find a lot of things wrong with it. The biggest thing being that it has effects on how they do at school. Because when you come home at 6pm, hungry, tired and exhausted, your first thought isn't to do homework, is it? That's actually your last thought, I would think. I mean, the whole reason why they even got the job, was so they could get the newest games and fashion. Let's take an example, one of my friends, who I won't name, pretty much works from 2-6 most days. When he comes home at 6pm he will perhaps eat some dinner, then at 7:30pm he will finally have some time for himself. Time to play that new game he bought, but oh no! He discovers that he has to prepare a presentation for Biology tomorrow. Let's say, he refuses to do that, and instead just plays the night away. Which is probably what would happen in that case. It's the next day, and he has biology. The biology teacher asks him to do his presentation, but oh no! He didn't do it. The teacher is mad, and gives him -3 in Biology. So, to tell a long story short, I definitely think that it affects just how well they do at school. They just don't have time to do their homework, when working the afternoon away.
Another thing I was asked to talk a little bit about, was children in Africa working until they drop dead. Though, I won't get too much into that, since I think it is pretty obvious what anyone's opinion would be on that. It's of course a horrible thing, and I don't wish to mention it more than that.
Now, it may have sounded like I was completely against teenagers working before, though I am not. I definitely still think that there is benefits to it. It gives them a feeling of self-worth, which is a good thing. And, I'm sure that there is a lot of people thinking that it's a good idea. And, I'm sure they have got a bunch of good reasons. I just personally think that the bad things about teenagers working, slightly outweighs the good things. And as stated before, I don't work myself, but maybe if I did work, I would have a totally different opinion. But for now, I just think that it harms them a little bit too much school-wise.
mandag den 7. november 2011
FKJnjkKAJNFWJKNKFJDNJKF
LYKKE?
Skrevet af Jonas
Lykke, hvad er lykke? Er lykke en selvfølge til livet? Kan man nemt glemme lykken? Det er svært at sige. Meget svært, endda. En af tidernes største mænd, Abraham Lincoln, sagde engang at mennesker er ligeså lykkelige, som de beslutter sig for at være. Er det virkelig sandt? Kan man virkelig bestemme sig for at være lykkelig? Det er det, jeg vil prøve at tænke lidt over, på de næste par sider.
Lykke, hvad er lykke?
Lykke er jo bare et ord. Man kan finde det i ordbogen, hvor det defineres: ”Følelse af dyb glæde over og stor tilfredshed med den (livs)situation, man befinder sig i.” Det er nok også måden, at de fleste ville definere lykke på. Men jeg synes selv, at lykke er en ting der hurtig kommer og hurtigt går. Jeg kan føle mig lykkelig i det ene sekund, og være ked af det i det næste. Er lykke virkelig ikke noget, der holder? Man kan jo spørge sin bedstefar, som der kommer til at sige, ”Årrh, jeg har levet et lykkelig og yndigt liv.”Men var de faktisk lykkelige, mens de levede det? Eller er lykke virkelig noget, der først kommer når man har overstået det at leve? Det tror jeg faktisk mere på, når jeg ville definere lykke. Jeg har selv oplevet det. Sidste uge, da jeg var i praktik, kedede jeg mig, knoklede jeg osv. Men da jeg kom hjem om Fredagen, var jeg så ulideligt lykkelig, over at jeg havde været der. Selv om, jeg egentlig havde det ad helvedes til. Hvordan kan det dog være, spørger jeg bare. Jeg ved virkelig ikke hvorfor det er sådan. Jeg burde jo frygte det sted, og håbe at jeg aldrig kommer tilbage. Men det gør jeg ikke. Er det fordi hjernen kun husker de gode ting, eller faktisk vender de dårlige ting om, og ser dem som gode ting?
Er lykke en selvfølge til livet?
Jeg tror mange ville kalde det en selvfølge at være lykkelig. Alle personer i verden har sikkert prøvet at være lykkelige. Men, er det en selvfølge? Som man måske har hørt, så er Danmark blevet kåret til verdens lykkeligste land, ville i sig selv er en mærkelig pris at udgive, men det er en helt anden historie. Jeg gætter på, at dem der har lavet undersøgelsen, har sikkert spurgt et par hundrede folk på gaden, i de lande hvor de har lavet testen. Og det er klart, at hvis man spørger nogle folk på strøget, så ville de fleste sige ja. ”Ja, det er jeg vel” er nok hvad de fleste har svaret. Men, de få, som der faktisk tog spørgsmålet seriøst, og virkelig tænkte over det, har nok lige gjort forskellen for Danmark. Jeg tror grunden til det, er, at vores statshoveder i dette ganske lille land, har givet mange folk en falsk følelse af sikkerhed. En sikkerhed over, at hvis man taber sit arbejde, vil man stadig have et tag over hovedet, bil, Kabel-TV, internet osv. Og grunden til jeg kalder den en falsk følelse, er, at det kommer jo ikke til at ske. Men, på en eller anden måde, har politikerne bare fået manipuleret folk, til at tro på det. Men, det er en hel anden diskussion. Lad os nu hoppe over til lidt religion, siden det er jo en meget vigtig ting, når man taler om lykke. Jeg tror nemlig også, at hvis man spurgte alle religiøse i Danmark bare, ville de alle sammen sige, at de var lykkelige. Fordi, at tro på en højere gud, betyder at tro på en, der vogter over dig, nærmest passer på dig. Jeg tror nemlig virkelig på, at folk kan lide at have et sikkerhedsnet, og det gør en lykkelig. Det kan godt være at jeg fuldstændig fejl her, men det er bare hvad jeg tror. Det kan da også være, at de tager det, at være religiøs, så seriøst, at de ikke virkelig når at leve livet. Nærmest, venter på at dø, så de kan komme ind i ”Paradis”.
Kan man nemt glemme lykken?
Ja, det ville jeg mene. I det mindste efter min mening. Jeg har allerede været lidt inde på det før, med folk der først føler sig lykkelige, når tingene først er afsluttet. De lever ikke i nuet, de tænker kun på, at de kommer til at have det sjovt dér, og glemmer lidt at tænke i nuet. Hvilken er en skam, fordi efter min mening, tager man mange ting for givet. En person der siger hej til en på gaden, ens venner, ens kæreste. At have en der faktisk kan lide en så meget, at personen ville dele livet med en. Det burde man være lykkelig over. Selvfølgelig kan man sagtens glemme lykken, der er klart.
Skrevet af Jonas
Lykke, hvad er lykke? Er lykke en selvfølge til livet? Kan man nemt glemme lykken? Det er svært at sige. Meget svært, endda. En af tidernes største mænd, Abraham Lincoln, sagde engang at mennesker er ligeså lykkelige, som de beslutter sig for at være. Er det virkelig sandt? Kan man virkelig bestemme sig for at være lykkelig? Det er det, jeg vil prøve at tænke lidt over, på de næste par sider.
Lykke, hvad er lykke?
Lykke er jo bare et ord. Man kan finde det i ordbogen, hvor det defineres: ”Følelse af dyb glæde over og stor tilfredshed med den (livs)situation, man befinder sig i.” Det er nok også måden, at de fleste ville definere lykke på. Men jeg synes selv, at lykke er en ting der hurtig kommer og hurtigt går. Jeg kan føle mig lykkelig i det ene sekund, og være ked af det i det næste. Er lykke virkelig ikke noget, der holder? Man kan jo spørge sin bedstefar, som der kommer til at sige, ”Årrh, jeg har levet et lykkelig og yndigt liv.”Men var de faktisk lykkelige, mens de levede det? Eller er lykke virkelig noget, der først kommer når man har overstået det at leve? Det tror jeg faktisk mere på, når jeg ville definere lykke. Jeg har selv oplevet det. Sidste uge, da jeg var i praktik, kedede jeg mig, knoklede jeg osv. Men da jeg kom hjem om Fredagen, var jeg så ulideligt lykkelig, over at jeg havde været der. Selv om, jeg egentlig havde det ad helvedes til. Hvordan kan det dog være, spørger jeg bare. Jeg ved virkelig ikke hvorfor det er sådan. Jeg burde jo frygte det sted, og håbe at jeg aldrig kommer tilbage. Men det gør jeg ikke. Er det fordi hjernen kun husker de gode ting, eller faktisk vender de dårlige ting om, og ser dem som gode ting?
Er lykke en selvfølge til livet?
Jeg tror mange ville kalde det en selvfølge at være lykkelig. Alle personer i verden har sikkert prøvet at være lykkelige. Men, er det en selvfølge? Som man måske har hørt, så er Danmark blevet kåret til verdens lykkeligste land, ville i sig selv er en mærkelig pris at udgive, men det er en helt anden historie. Jeg gætter på, at dem der har lavet undersøgelsen, har sikkert spurgt et par hundrede folk på gaden, i de lande hvor de har lavet testen. Og det er klart, at hvis man spørger nogle folk på strøget, så ville de fleste sige ja. ”Ja, det er jeg vel” er nok hvad de fleste har svaret. Men, de få, som der faktisk tog spørgsmålet seriøst, og virkelig tænkte over det, har nok lige gjort forskellen for Danmark. Jeg tror grunden til det, er, at vores statshoveder i dette ganske lille land, har givet mange folk en falsk følelse af sikkerhed. En sikkerhed over, at hvis man taber sit arbejde, vil man stadig have et tag over hovedet, bil, Kabel-TV, internet osv. Og grunden til jeg kalder den en falsk følelse, er, at det kommer jo ikke til at ske. Men, på en eller anden måde, har politikerne bare fået manipuleret folk, til at tro på det. Men, det er en hel anden diskussion. Lad os nu hoppe over til lidt religion, siden det er jo en meget vigtig ting, når man taler om lykke. Jeg tror nemlig også, at hvis man spurgte alle religiøse i Danmark bare, ville de alle sammen sige, at de var lykkelige. Fordi, at tro på en højere gud, betyder at tro på en, der vogter over dig, nærmest passer på dig. Jeg tror nemlig virkelig på, at folk kan lide at have et sikkerhedsnet, og det gør en lykkelig. Det kan godt være at jeg fuldstændig fejl her, men det er bare hvad jeg tror. Det kan da også være, at de tager det, at være religiøs, så seriøst, at de ikke virkelig når at leve livet. Nærmest, venter på at dø, så de kan komme ind i ”Paradis”.
Kan man nemt glemme lykken?
Ja, det ville jeg mene. I det mindste efter min mening. Jeg har allerede været lidt inde på det før, med folk der først føler sig lykkelige, når tingene først er afsluttet. De lever ikke i nuet, de tænker kun på, at de kommer til at have det sjovt dér, og glemmer lidt at tænke i nuet. Hvilken er en skam, fordi efter min mening, tager man mange ting for givet. En person der siger hej til en på gaden, ens venner, ens kæreste. At have en der faktisk kan lide en så meget, at personen ville dele livet med en. Det burde man være lykkelig over. Selvfølgelig kan man sagtens glemme lykken, der er klart.
onsdag den 12. oktober 2011
fgnkjdfknksdkgjsdfljgdflgjldfjghldhjlkthjkdg
BILLEDANALYSE
AF
DEN GAMLE KONE OG DØDEN
SKREVET AF: JONAS, 9.V
MALET AF: LAURITS ANDERSEN RING
Præsentation:
Billedet heder ”Aften. Den gamle kone og døden.”, og er malet af Laurits Andersen Ring, eller som han bedre er kendt som, L.A. Ring. Det er malet i ”Det Moderne Gennembrud”, og billedet kendetegner også meget den tid, ved at det er meget realistik og lidt deprimerende malet. Maleriet er fra 1887. Det, som vi ser på billedet, er en gammel dame der sidder oven på en stor pose, midt ude på en grusvej. Hun har sort beklædning, og et meget beskidt hvidt forklæde på. Grusvejen går lige gennem en mark, så man kan se, at hun sidder ved et meget ødet sted. Det, der gør billedet specielt, er at man kan se et skelet, som der nærmest er gemt i billedet. Skelettet kommer oppe fra den meget skyet himmel.
Formen:
Det er et normalt perspektiv billedet bruger. Lige i midten af billedet, vil man se, at der er en lille belysning, i de ellers meget grå skyer, som er i centrum. En ting, det kunne vise, er, at der er lys i enden af tunellen for damen, at måske kommer hun i himlen, fordi hun har ledt et godt liv. Det er dog kun en teori. Hvis man laver det gyldne snit, vil man se, at det er kvinden og skelettet, der er i fokus. Især deres ansigter er meget i fokus, og det giver mening, fordi man kan se meget af meningen i billedet, i både den gamle kones og skelettets, eller rettere Dødens, ansigt. Hun ser meget træt og trist ud, næsten som om, hun er klar til at dø. Det er meget kolde farver, som han bruger. Det ligner at vinden blæser, og at det måske er Efterår. Græsset er ikke grønt, hvilket jeg også tror, betyder noget. Jeg har nemlig set andre billeder, bl.a. ”Barnemordet”, hvor græsset også var mere mørke grønt, end lysegrønt. Både det her maleri, og ”Barnemordet”, er jo meget deprimerende, så det kan være at malerne prøver at undgå de lyse og varme farver. Den eneste varme farve, er det gule lys, som der er helt i baggrunden af billedet. Det er et oliemaleri, og billedet er af genren ”Socialrealisme”.
Indhold:
Jeg har søgt lidt efter information på maleriet, og fundet ud af, at maleriet er blevet inspireret af Henrik Pontoppidans' novelle, ”Knokkelmanden”. Novellen handler om et ægtepar, som har arbejdet hårdt hele deres liv, for at få betalt lånet på deres gård tilbage. Da de så endelig blev gældfrie, døde konen. Så, efter hvad jeg har fundet frem til, er det konen fra novellen, som er på maleriet. Handlingen på billedet, er altså en nedslidt gammel kone, som der lige tager lidt hvile, efter en hård dag. Man kan se at hendes tøj er beskidt. Hun ser meget træt ud i ansigtet. Og, som jeg tidligere har nævnt, ligner det næsten, at hun er klar til at dø. Hun har simpelthen arbejdet for hårdt gennem sit liv. Skelettet i billedet skal forestille døden. Handlingen i maleriet er, altså en gammel kone, som der venter på døden. Lidt ligesom titlen henviser til. Jeg tror også, at de grå skyer har en mening, nemlig at henvise til dødens ankomst.
AF
DEN GAMLE KONE OG DØDEN
SKREVET AF: JONAS, 9.V
MALET AF: LAURITS ANDERSEN RING
Præsentation:
Billedet heder ”Aften. Den gamle kone og døden.”, og er malet af Laurits Andersen Ring, eller som han bedre er kendt som, L.A. Ring. Det er malet i ”Det Moderne Gennembrud”, og billedet kendetegner også meget den tid, ved at det er meget realistik og lidt deprimerende malet. Maleriet er fra 1887. Det, som vi ser på billedet, er en gammel dame der sidder oven på en stor pose, midt ude på en grusvej. Hun har sort beklædning, og et meget beskidt hvidt forklæde på. Grusvejen går lige gennem en mark, så man kan se, at hun sidder ved et meget ødet sted. Det, der gør billedet specielt, er at man kan se et skelet, som der nærmest er gemt i billedet. Skelettet kommer oppe fra den meget skyet himmel.
Formen:
Det er et normalt perspektiv billedet bruger. Lige i midten af billedet, vil man se, at der er en lille belysning, i de ellers meget grå skyer, som er i centrum. En ting, det kunne vise, er, at der er lys i enden af tunellen for damen, at måske kommer hun i himlen, fordi hun har ledt et godt liv. Det er dog kun en teori. Hvis man laver det gyldne snit, vil man se, at det er kvinden og skelettet, der er i fokus. Især deres ansigter er meget i fokus, og det giver mening, fordi man kan se meget af meningen i billedet, i både den gamle kones og skelettets, eller rettere Dødens, ansigt. Hun ser meget træt og trist ud, næsten som om, hun er klar til at dø. Det er meget kolde farver, som han bruger. Det ligner at vinden blæser, og at det måske er Efterår. Græsset er ikke grønt, hvilket jeg også tror, betyder noget. Jeg har nemlig set andre billeder, bl.a. ”Barnemordet”, hvor græsset også var mere mørke grønt, end lysegrønt. Både det her maleri, og ”Barnemordet”, er jo meget deprimerende, så det kan være at malerne prøver at undgå de lyse og varme farver. Den eneste varme farve, er det gule lys, som der er helt i baggrunden af billedet. Det er et oliemaleri, og billedet er af genren ”Socialrealisme”.
Indhold:
Jeg har søgt lidt efter information på maleriet, og fundet ud af, at maleriet er blevet inspireret af Henrik Pontoppidans' novelle, ”Knokkelmanden”. Novellen handler om et ægtepar, som har arbejdet hårdt hele deres liv, for at få betalt lånet på deres gård tilbage. Da de så endelig blev gældfrie, døde konen. Så, efter hvad jeg har fundet frem til, er det konen fra novellen, som er på maleriet. Handlingen på billedet, er altså en nedslidt gammel kone, som der lige tager lidt hvile, efter en hård dag. Man kan se at hendes tøj er beskidt. Hun ser meget træt ud i ansigtet. Og, som jeg tidligere har nævnt, ligner det næsten, at hun er klar til at dø. Hun har simpelthen arbejdet for hårdt gennem sit liv. Skelettet i billedet skal forestille døden. Handlingen i maleriet er, altså en gammel kone, som der venter på døden. Lidt ligesom titlen henviser til. Jeg tror også, at de grå skyer har en mening, nemlig at henvise til dødens ankomst.
fredag den 7. oktober 2011
fjkdekhggf
FYSIKRAPPORT
Lavet af: Jonas
Makker: Rasmus
AFMAGNETISERING AF SØM
FORMÅL:
Formålet ved forsøget er, at se hvor lang tid det tager at afmagnetisere jern, eller rettere finde curiepunktet af jern.
TEORI:
Jerns Curiepunkt er 770 grader celsius. Curiepunktet er den temperatur, hvor et stof bliver afmagnetiseret. Jernets molekyler, skulle efter sigende, bevæge sig så hurtigt, når det når til 770 grader celsius, at Jernet ikke længere kan holde styr på de små magneter inde i den, og derved blive afmagnetiseret.
Apparatur:
Dette er de følgende ting, som vi har brugt til forsøget:
-Stativ
-Gasbrænder
-Stativmuffe
-Snor
-Stangmagneter
-Tape
-Kobbertråd
-Søm
Forsøgopstilling:
Billede af opstillingen på næste side.
Forsøgsbeskrivelse:
Man stiller et stativ på et bord, og sætter en Stativmuffe fast på stativet. Så hænger man Kobbertråden fast på stativmuffen, mens man taper de to Stangmagneter sammen, Nordpol mod Nordpol, Sydpol mod Sydpol. Man binder så et søm fast på Kobbertråden, og sætter Sømmet tæt på de to stangmagneter, så sømmet bliver tiltrukket af dem. Man finder så en gasbrænder, og tænder den. Man peger den op mod sømmet, og venter på at sømmet vil nå sit curiepunkt, og altså blive afmagnetiseret.
Måleresultater:
Vi forsøgte at nå Curiepunktet på sømmet fire gange, og fik disse resultater:
Første gang tog det 48 sekunder for sømmet at nå sit Curiepunkt, anden gang tog det 44 sekunder, tredje gang tog det 45 sekunder, mens fjerde og sidste forsøg tog kun 35 sekunder.
Fejltagelser:
Man kunne have lavet den fejltagelse med at stille stangmagneterne op, i stedet for at ligge dem på fx en maskine, som vi har gjort på billedet. Så snart sømmet bliver tiltrukket af stangmagneterne, ville stangmagneterne jo falde ned og sømmet ville allerede dér, være afmagnetiseret. På den måde, ville det være umuligt at finde Curiepunktet.
Konklusion:
Vores mål i starten blev opfyldt. Vi fandt ud af, hvor lang tid det tog for Jern at blive afmagnetiseret. Det tog jo omkring de 40 sekunder. Jeg tror endda, at hvis vi havde fortsat, kunne det går endnu hurtigere med at finde Curiepunktet. Fjerde forsøg var jo en 10 sekunder hurtigere, end de tre første.
Mere er der egentlig ikke at sige til denne fysikrapport.
Lavet af: Jonas
Makker: Rasmus
AFMAGNETISERING AF SØM
FORMÅL:
Formålet ved forsøget er, at se hvor lang tid det tager at afmagnetisere jern, eller rettere finde curiepunktet af jern.
TEORI:
Jerns Curiepunkt er 770 grader celsius. Curiepunktet er den temperatur, hvor et stof bliver afmagnetiseret. Jernets molekyler, skulle efter sigende, bevæge sig så hurtigt, når det når til 770 grader celsius, at Jernet ikke længere kan holde styr på de små magneter inde i den, og derved blive afmagnetiseret.
Apparatur:
Dette er de følgende ting, som vi har brugt til forsøget:
-Stativ
-Gasbrænder
-Stativmuffe
-Snor
-Stangmagneter
-Tape
-Kobbertråd
-Søm
Forsøgopstilling:
Billede af opstillingen på næste side.
Forsøgsbeskrivelse:
Man stiller et stativ på et bord, og sætter en Stativmuffe fast på stativet. Så hænger man Kobbertråden fast på stativmuffen, mens man taper de to Stangmagneter sammen, Nordpol mod Nordpol, Sydpol mod Sydpol. Man binder så et søm fast på Kobbertråden, og sætter Sømmet tæt på de to stangmagneter, så sømmet bliver tiltrukket af dem. Man finder så en gasbrænder, og tænder den. Man peger den op mod sømmet, og venter på at sømmet vil nå sit curiepunkt, og altså blive afmagnetiseret.
Måleresultater:
Vi forsøgte at nå Curiepunktet på sømmet fire gange, og fik disse resultater:
Første gang tog det 48 sekunder for sømmet at nå sit Curiepunkt, anden gang tog det 44 sekunder, tredje gang tog det 45 sekunder, mens fjerde og sidste forsøg tog kun 35 sekunder.
Fejltagelser:
Man kunne have lavet den fejltagelse med at stille stangmagneterne op, i stedet for at ligge dem på fx en maskine, som vi har gjort på billedet. Så snart sømmet bliver tiltrukket af stangmagneterne, ville stangmagneterne jo falde ned og sømmet ville allerede dér, være afmagnetiseret. På den måde, ville det være umuligt at finde Curiepunktet.
Konklusion:
Vores mål i starten blev opfyldt. Vi fandt ud af, hvor lang tid det tog for Jern at blive afmagnetiseret. Det tog jo omkring de 40 sekunder. Jeg tror endda, at hvis vi havde fortsat, kunne det går endnu hurtigere med at finde Curiepunktet. Fjerde forsøg var jo en 10 sekunder hurtigere, end de tre første.
Mere er der egentlig ikke at sige til denne fysikrapport.
fredag den 9. september 2011
gf
FORLADT
Af Jonas
”Ups!” Der røg alle mine varer på gulvet. Jeg rystede over det hele, ventende på at telefonen skulle ringe. En halvfesen vagt kom hen og spurgte, om alt var ok. Han fik øje på mit ansigt, og vidste øjeblikkeligt, hvem jeg var. ”Hr., vil De venligst følge med mig?” Spurgte ”vagten”. Han tog godt fat i mig. Det var som om, han troede, at jeg ville stikke af. Hvorfor dog det? Hvad ville det dog hjælpe mig? ”Nå, du er tidligt oppe, hva'?” Sagde den halvfesne vagt. Jeg svarede ikke. ”Jeg ville da ellers tænke, at man ville sove længe, når man skal i retten senere? Det er jo ikke meget søvn, man får i fængsel.” fortsatte han. Jeg prøvede at tænke på en smart bemærkning, men jeg havde simpelthen bare ikke energi til det. Han fortsatte bare med at plapre om hvilken stor fejl, det var, jeg havde lavet. Jeg hørte det ikke. Vi var nu nåede hen til hans ”kontor”, eller hvad man nu vil kalde det. Bare et lillebitte rum, der næsten ikke kunne rumme os begge. ”Jeg tror vist, det er bedst for begge parter, hvis du bliver her inde, før du skal i retten. Vi vil jo nødig have flere ”episoder”.” Det synes jeg nu ikke, var en speciel god ide. ”Det er nok også bedst, hvis jeg tager din mobillos.” ”HVA!?” ”Du ved, din mobil telefon.” Jeg forstod ham godt første gang, men det kunne han ikke. Måtte han ikke. Jeg sagde den første sætning, jeg havde sagt i 24 timer: ”Med al mulig respekt, det kan De altså ikke.” Han svarede ikke tilbage, og drog sin arm hen til mine lomme, for at tage min mobil, nøgler osv. Han kunne ikke bare gå stille og roligt ud, nej nej. Han skulle absolut gøre mig endnu galere: ”Vi vil jo nødig have, at du ringer til en af dine mordervenner.” og så grinte han bare. Nu havde jeg fået nok. Da han var på vej ud af døren, overfaldt jeg ham og tog mine ting tilbage. Jeg gik stille og roligt ud i butikken igen og gik hjem. Klokken var snart 10.
Jeg kom hjem omkring 10 minutter før 10-tiden. 10 minutter, før de møghunde ville ringe. 10 minutter, hvor jeg ikke kunne andet, end at tænke tilbage på den dag på stranden. Min datters dukke der blev efterladt på stranden. Min kone i tåre. Jeg, som var tvunget til at se det. Tvunget til at se, mine to elskede blive slæbt væk af to farlige mænd. ”Hjælp, Ole!” ”HJÆÆÆÆÆLP!” lyder det altid i mit hoved. Jeg kan ikke klare det...
”Any way you want it, That's the way you need it, A...” Lød min telefon. Jeg havde ikke tid til at skifte ringetone, lige nu i hvert fald. ”Hemmeligt kodeord?” Lød det fra en mørk, dyster stemme på telefonen. ”Kaffekande”, kunne jeg huske, at det var. ”Godt, er du klar til i dag?” spurgte manden på telefonen. Jeg kunne ikke nå at svare, før han fortsatte ”Det er meget vigtigt for os, at du kan huske en hver detalje.” En mand med en endnu mørkere stemme tog over: ”TAG SKYLDEN, ELLER DIN KONE OG DIT BARN ER DØDE.” Til sidst afsluttede en mand med en endnu mørkere stemme: ”OG HUSK, INGEN POLITI!”, og så lagde de på. Ikke engang et ord fra min kone eller datter. Det er ellers sådan, det plejer at virke. I det mindste i filmene. Jeg må hellere få noget søvn.
”Jeg elsker dig”, ”Jeg elsker dig”, ”Jeg elsker dig” lød det igen og igen i hovedet, da jeg vågnede. Jeg tænkte tilbage på vores bryllup, mit frieri. Hvilke tider. Nu er der intet tilbage. Jeg får dem aldrig at se igen. De dræber dem, ligesom alle andre, der bliver kidnappede. Jeg mener, de slørede jo ikke engang deres stemmer. Min familie var åbenbart ikke vigtige nok, til at de gider sådan noget. Jeg måtte komme på en plan. Fordi, hvis jeg går i retten, og gør hvad de siger, ryger jeg i fængsel, og de dræber stadig mine to elskede. Hvis jeg giver dem skylden, vil de nok ikke engang tro på mig, og mine to elskede ville blive... Der gik det op for mig! Jeg måtte ringe til dem, og optage samtalen. Jeg måtte få dem til at sige, at de har min kone og mit barn.
Jeg havde søgt internettet, for at se, hvordan man optog en telefonsamtale, og fundet frem til, at man bare skal trykke på en knap, sammen med en anden knap, og... Det er svært at forklare. Jeg ringede til dem præcis kl. 13.00. De tog den ikke første gang. Anden gang tog det lang tid, og jeg var ved at give op, men så tog en af dem telefonen. ”HALLO!?” Det var ham med den mørkeste stemme, der svarede. Før jeg kunne få et ord udtalt, råbte han: ”HVORFOR RINGER DU NU!? HAR DU KONTAKTET POLITIET!!?” Jeg prøvede at tale højt tilbage, men tabte lidt stemmen halvvejs igennem sætningen: ”NEJ, SELVFØLGElig ikke.” Han troede ikke på mig. Han var ved at lægge på, da jeg hurtigt tænkte på noget. ”Hvad hvis jeg møder jer i person?” Hvad lavede jeg dog? Nu bliver jeg også dræbt. ”GOD IDE, MØD OS VED ÅKANDEVEJ 22 kl. 13.30 PRÆCIS!” Og så lagde han på. Hvad har jeg dog gjort? Og hvor er Åkandevej 22?
Klokken var præcis halv to, og der var en stor bil, ventende ude for Åkandevej 22. Jeg havde taget min datters dukke, som hun efterladte på stranden med. Jeg vidste, at hun ville blive glad for den. Det lignede dog ikke, at nogen af dem, var der. Kun en fed, tyk mand, med et overskæg. ”Hvad vil du?” Han lød meget som vagten fra tidligere, og lignede ham også ret meget. Dog, var det ikke ham. ”Jeg vil se, om min datter og kone har det godt nok.” ”De har det fint.” svarede han hurtigt tilbage. Dog ikke et meget overbevisende svar. ”Nå, jamen okay, så går jeg vel bare igen? Hvem tror du dog, jeg er, Amin Jensen!?” Jeg forstod, for at være helt ærlig, overhovedet ikke min egen joke. Den fede, tykke mand grinte dog. ”Du er sjov. Du burde blive en stand-up komiker.” Jeg havde ikke tid til det her. ”Hør nu, vil du have, at jeg skal gå ind og se mine to elskede selv, eller kan du hjælpe mig?” Han grinte. Så var det nok. Jeg gik tættere på huset, og det var den fede, tykke mand, ikke særlig glad for. Han prøvede at stoppe mig, men jeg albuede ham lige i maven, og tog hans pistol, der sad på hans bukser.
Der kom en mand, som grinte, ud af døren. ”Flot træk, hr. Ole Hansen.” Jeg sigtede min pistol på ham: ”Lad mig nu se min kone og mit barn!” Jeg begyndte at græde. Jeg havde aldrig holdt en pistol før, men det føltes bare rigtigt. Den mystiske mand lo stadig. ”Hvad du ikke ved, Ole, er at, der er en rød laser plet på din næse, just nu. Og den røde plet kommer fra en Sniperskytte, og han vil skyde dig, hvis du gør noget sjovt med den pistol.” ”Jeg er fucking ligeglad!!!!!” Jeg havde aldrig råbt sådan før, og da jeg var lige ved at trykke på aftrækkeren, kom min kone ud af døren. Hun var holdt som gidsel, med en pistol for tindingen. Jeg tabte pistolen. ”Den eneste måde, du kan redde denne dejlige dame på, er hvis du tilstår i retten. Hvad er der galt? Er du for selvisk til det? Vil du ikke have, at din datter har en mor og ikke ender på et børnehjem? Hva!?”
Jeg drog nu ned på jorden, grædende, uforstående, for hvad den mystiske mand lige havde sagt. Jeg vidste, at der kun var en måde, at jeg kunne gøre det her rigtigt på: ”Siger, en mand, som har taget min kone og mit barn til fange, og givet mig skylden for at dræbe dem, at JEG er selvisk? Rend mig!” Den mystiske mand ved døren sagde: ”Hvis din kone og barn skal være i live efter i dag, skal du i retten i dag, og du skal lyve, som du aldrig har løjet før. Skrid så!” Og det gjorde jeg så. Jeg satte mig ind i bilen, og tog båndoptageren op af min lomme og stoppede den. Der fik jeg dem!
Kl. 17.00 skulle jeg i retten. Jeg havde taget en fint jakkesæt på, og tørrede tårerne af mit ansigt. Barberede mig, og taget båndoptageren med. Jeg var klar. Klar til at afsløre de møghunde, uden at de fandt ud af det. Men, i retten var jeg ikke. Og klokken, den var ikke 17.00. Jeg var på politistationen.
Af Jonas
”Ups!” Der røg alle mine varer på gulvet. Jeg rystede over det hele, ventende på at telefonen skulle ringe. En halvfesen vagt kom hen og spurgte, om alt var ok. Han fik øje på mit ansigt, og vidste øjeblikkeligt, hvem jeg var. ”Hr., vil De venligst følge med mig?” Spurgte ”vagten”. Han tog godt fat i mig. Det var som om, han troede, at jeg ville stikke af. Hvorfor dog det? Hvad ville det dog hjælpe mig? ”Nå, du er tidligt oppe, hva'?” Sagde den halvfesne vagt. Jeg svarede ikke. ”Jeg ville da ellers tænke, at man ville sove længe, når man skal i retten senere? Det er jo ikke meget søvn, man får i fængsel.” fortsatte han. Jeg prøvede at tænke på en smart bemærkning, men jeg havde simpelthen bare ikke energi til det. Han fortsatte bare med at plapre om hvilken stor fejl, det var, jeg havde lavet. Jeg hørte det ikke. Vi var nu nåede hen til hans ”kontor”, eller hvad man nu vil kalde det. Bare et lillebitte rum, der næsten ikke kunne rumme os begge. ”Jeg tror vist, det er bedst for begge parter, hvis du bliver her inde, før du skal i retten. Vi vil jo nødig have flere ”episoder”.” Det synes jeg nu ikke, var en speciel god ide. ”Det er nok også bedst, hvis jeg tager din mobillos.” ”HVA!?” ”Du ved, din mobil telefon.” Jeg forstod ham godt første gang, men det kunne han ikke. Måtte han ikke. Jeg sagde den første sætning, jeg havde sagt i 24 timer: ”Med al mulig respekt, det kan De altså ikke.” Han svarede ikke tilbage, og drog sin arm hen til mine lomme, for at tage min mobil, nøgler osv. Han kunne ikke bare gå stille og roligt ud, nej nej. Han skulle absolut gøre mig endnu galere: ”Vi vil jo nødig have, at du ringer til en af dine mordervenner.” og så grinte han bare. Nu havde jeg fået nok. Da han var på vej ud af døren, overfaldt jeg ham og tog mine ting tilbage. Jeg gik stille og roligt ud i butikken igen og gik hjem. Klokken var snart 10.
Jeg kom hjem omkring 10 minutter før 10-tiden. 10 minutter, før de møghunde ville ringe. 10 minutter, hvor jeg ikke kunne andet, end at tænke tilbage på den dag på stranden. Min datters dukke der blev efterladt på stranden. Min kone i tåre. Jeg, som var tvunget til at se det. Tvunget til at se, mine to elskede blive slæbt væk af to farlige mænd. ”Hjælp, Ole!” ”HJÆÆÆÆÆLP!” lyder det altid i mit hoved. Jeg kan ikke klare det...
”Any way you want it, That's the way you need it, A...” Lød min telefon. Jeg havde ikke tid til at skifte ringetone, lige nu i hvert fald. ”Hemmeligt kodeord?” Lød det fra en mørk, dyster stemme på telefonen. ”Kaffekande”, kunne jeg huske, at det var. ”Godt, er du klar til i dag?” spurgte manden på telefonen. Jeg kunne ikke nå at svare, før han fortsatte ”Det er meget vigtigt for os, at du kan huske en hver detalje.” En mand med en endnu mørkere stemme tog over: ”TAG SKYLDEN, ELLER DIN KONE OG DIT BARN ER DØDE.” Til sidst afsluttede en mand med en endnu mørkere stemme: ”OG HUSK, INGEN POLITI!”, og så lagde de på. Ikke engang et ord fra min kone eller datter. Det er ellers sådan, det plejer at virke. I det mindste i filmene. Jeg må hellere få noget søvn.
”Jeg elsker dig”, ”Jeg elsker dig”, ”Jeg elsker dig” lød det igen og igen i hovedet, da jeg vågnede. Jeg tænkte tilbage på vores bryllup, mit frieri. Hvilke tider. Nu er der intet tilbage. Jeg får dem aldrig at se igen. De dræber dem, ligesom alle andre, der bliver kidnappede. Jeg mener, de slørede jo ikke engang deres stemmer. Min familie var åbenbart ikke vigtige nok, til at de gider sådan noget. Jeg måtte komme på en plan. Fordi, hvis jeg går i retten, og gør hvad de siger, ryger jeg i fængsel, og de dræber stadig mine to elskede. Hvis jeg giver dem skylden, vil de nok ikke engang tro på mig, og mine to elskede ville blive... Der gik det op for mig! Jeg måtte ringe til dem, og optage samtalen. Jeg måtte få dem til at sige, at de har min kone og mit barn.
Jeg havde søgt internettet, for at se, hvordan man optog en telefonsamtale, og fundet frem til, at man bare skal trykke på en knap, sammen med en anden knap, og... Det er svært at forklare. Jeg ringede til dem præcis kl. 13.00. De tog den ikke første gang. Anden gang tog det lang tid, og jeg var ved at give op, men så tog en af dem telefonen. ”HALLO!?” Det var ham med den mørkeste stemme, der svarede. Før jeg kunne få et ord udtalt, råbte han: ”HVORFOR RINGER DU NU!? HAR DU KONTAKTET POLITIET!!?” Jeg prøvede at tale højt tilbage, men tabte lidt stemmen halvvejs igennem sætningen: ”NEJ, SELVFØLGElig ikke.” Han troede ikke på mig. Han var ved at lægge på, da jeg hurtigt tænkte på noget. ”Hvad hvis jeg møder jer i person?” Hvad lavede jeg dog? Nu bliver jeg også dræbt. ”GOD IDE, MØD OS VED ÅKANDEVEJ 22 kl. 13.30 PRÆCIS!” Og så lagde han på. Hvad har jeg dog gjort? Og hvor er Åkandevej 22?
Klokken var præcis halv to, og der var en stor bil, ventende ude for Åkandevej 22. Jeg havde taget min datters dukke, som hun efterladte på stranden med. Jeg vidste, at hun ville blive glad for den. Det lignede dog ikke, at nogen af dem, var der. Kun en fed, tyk mand, med et overskæg. ”Hvad vil du?” Han lød meget som vagten fra tidligere, og lignede ham også ret meget. Dog, var det ikke ham. ”Jeg vil se, om min datter og kone har det godt nok.” ”De har det fint.” svarede han hurtigt tilbage. Dog ikke et meget overbevisende svar. ”Nå, jamen okay, så går jeg vel bare igen? Hvem tror du dog, jeg er, Amin Jensen!?” Jeg forstod, for at være helt ærlig, overhovedet ikke min egen joke. Den fede, tykke mand grinte dog. ”Du er sjov. Du burde blive en stand-up komiker.” Jeg havde ikke tid til det her. ”Hør nu, vil du have, at jeg skal gå ind og se mine to elskede selv, eller kan du hjælpe mig?” Han grinte. Så var det nok. Jeg gik tættere på huset, og det var den fede, tykke mand, ikke særlig glad for. Han prøvede at stoppe mig, men jeg albuede ham lige i maven, og tog hans pistol, der sad på hans bukser.
Der kom en mand, som grinte, ud af døren. ”Flot træk, hr. Ole Hansen.” Jeg sigtede min pistol på ham: ”Lad mig nu se min kone og mit barn!” Jeg begyndte at græde. Jeg havde aldrig holdt en pistol før, men det føltes bare rigtigt. Den mystiske mand lo stadig. ”Hvad du ikke ved, Ole, er at, der er en rød laser plet på din næse, just nu. Og den røde plet kommer fra en Sniperskytte, og han vil skyde dig, hvis du gør noget sjovt med den pistol.” ”Jeg er fucking ligeglad!!!!!” Jeg havde aldrig råbt sådan før, og da jeg var lige ved at trykke på aftrækkeren, kom min kone ud af døren. Hun var holdt som gidsel, med en pistol for tindingen. Jeg tabte pistolen. ”Den eneste måde, du kan redde denne dejlige dame på, er hvis du tilstår i retten. Hvad er der galt? Er du for selvisk til det? Vil du ikke have, at din datter har en mor og ikke ender på et børnehjem? Hva!?”
Jeg drog nu ned på jorden, grædende, uforstående, for hvad den mystiske mand lige havde sagt. Jeg vidste, at der kun var en måde, at jeg kunne gøre det her rigtigt på: ”Siger, en mand, som har taget min kone og mit barn til fange, og givet mig skylden for at dræbe dem, at JEG er selvisk? Rend mig!” Den mystiske mand ved døren sagde: ”Hvis din kone og barn skal være i live efter i dag, skal du i retten i dag, og du skal lyve, som du aldrig har løjet før. Skrid så!” Og det gjorde jeg så. Jeg satte mig ind i bilen, og tog båndoptageren op af min lomme og stoppede den. Der fik jeg dem!
Kl. 17.00 skulle jeg i retten. Jeg havde taget en fint jakkesæt på, og tørrede tårerne af mit ansigt. Barberede mig, og taget båndoptageren med. Jeg var klar. Klar til at afsløre de møghunde, uden at de fandt ud af det. Men, i retten var jeg ikke. Og klokken, den var ikke 17.00. Jeg var på politistationen.
søndag den 4. september 2011
fdgfd
TYSK OPGAVE
Af Jonas
Meine beste Urlaub war in Türkische. Ich war acht Jahre allt, und Ich war der mit dem Familien. Meine Familie und ich reiste mit einem Flug. Ich hatte mitgebracht Kleider, aber kein Geld auszugeben. Wie lebte in einem Super hotel in eine Woche. Es war schön. Das Strand am der Hotel war Super. Der wasser war strahlend blau. Es war meine Favorit Sache auf der Tour. Ich hat geschrieben eine Ansichtskarten zu meine Klasse und zu meinen Großeltern. Das Wetter war sonnig, außer der Freitag. Am Freitag das Wetter war regnerisch und stürmisch. Der Sonnenschirme und der Liegestühle herumfliegen an der Strand. Ich war Angst. Wir liefen zum der Hotel, in unseren nackten Füßen. Zum Glück fliegen wie zurück Dänemark am nächsten Tag. Das war meinen best urlaub.
Af Jonas
Meine beste Urlaub war in Türkische. Ich war acht Jahre allt, und Ich war der mit dem Familien. Meine Familie und ich reiste mit einem Flug. Ich hatte mitgebracht Kleider, aber kein Geld auszugeben. Wie lebte in einem Super hotel in eine Woche. Es war schön. Das Strand am der Hotel war Super. Der wasser war strahlend blau. Es war meine Favorit Sache auf der Tour. Ich hat geschrieben eine Ansichtskarten zu meine Klasse und zu meinen Großeltern. Das Wetter war sonnig, außer der Freitag. Am Freitag das Wetter war regnerisch und stürmisch. Der Sonnenschirme und der Liegestühle herumfliegen an der Strand. Ich war Angst. Wir liefen zum der Hotel, in unseren nackten Füßen. Zum Glück fliegen wie zurück Dänemark am nächsten Tag. Das war meinen best urlaub.
tirsdag den 9. august 2011
jgsfjdhjkgfhkjrf
FÆNGSLET
Af Jonas
”I er klar til at gå hjem nu.” Sagde han. Typisk af det Danske socialvæsen, smide en ud, selvom man stadig har brug for hjælp. Og hvad, hvis det man kaldte hjem, var brændt ned? Måske hvis jeg fortalte dem, kunne de forstå? Jeg kunne vel ligeså godt prøve. ”Vi har et lille problem.” Han var allerede på vej ud af døren, da han sukkede og spurgte ”Ja, hvad er Deres problem?” Jeg svarede hurtigt tilbage, så han ikke nåede ud af døren ”Vores hus blev jo brændt ned, så...” lægen forstod godt hvad jeg prøvede at sige, og var egentlig fuldstændig ligeglad. Han kom med det officielle svar: ”I ved godt, at Valby børnehjem venter på jer, ikke?” ham ved siden af mig, begyndte at græde. Det var min lillebror. På en alder af kun 5 år, har han oplevet noget, intet barn skulle opleve. Jeg, med min alder på 14, tog det bedre end ham. Jeg var adopteret, og var højt elskede i mine første 4 år. Men da det lykkedes for dem at få deres eget barn, var jeg som glemt. Lægen sluttede af med at sige, at vores kontaktperson ventede nede ved indgangen. Vi gik ned til kontaktpersonen. Med en cigaret i munden, så hun egentlig ligeglad ud. Jeg vidste at jeg måtte være som en mor for Børge, hvis det var sådan nogle mennesker, der var på børnehje..., eller rettere fængslet. ”Så, jeg forstå at I hedder, Børge Lobo og Fie Lobo, er det korrekt?” Jeg mumlede bare et hurtigt ja, og spurgte hvor langt der var. Hun havde cigaretten i munden igen, så det var lidt svært at forstå det hun sagde. Hun bragte os ind i en, minibus agtig ting. Der sad andre børn der inde. De så ligeså sørgmodige og tomme ud, som os. Før vi overhovedet kunne sætte os rigtig ned, begyndte chaufføren at køre. De skulle vel begge to nå hjem, til deres kedelige og rare liv. Glemme alt om os ”psykopater”. Men, hvor dårligt kan det dog være?
Vi ankom sen aften, og blev vist til vores værelser. Lidt ligesom i filmen ”Shawshank Redemption”, så alle på os, piftede, og anså os. Der var nogle, der begyndte at græde, heriblandt Børge. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at trøste ham. Vores værelse var lille, grimt og kedeligt. Der var egentlig bare to senge og et skab, næsten ligesom et rigtigt fængsel. Alle de nye fik en hurtig snack, de andre havde åbenbart allerede spist. Vi måtte altså gå sulten i seng, i aften. Det var dog rart, at vi ikke skulle dele værelse med andre. Jeg kyssede Børge godnat, og lagde mig selv. November var stille og roligt begyndt, så det var ekstra koldt, siden varmen ikke virkede. Børge havde allerede faldet i søvn, jeg har dog ikke sovet i noget tid. Jeg får altid det samme mariedt. Jeg sidder bare i stuen og spiser sammen med mor, far og Børge. Alt virker helt normalt, men så pludselig går der ild i de tre. De siger slet ikke noget. De sidder bare og smelter stille og roligt, indtil de ikke er der mere. Jeg begynder selv og brænde, indtil jeg endelig vågner op. Det kan tage timer før jeg endelig vågner. Men, jeg kan jo ikke blive oppe resten af mit liv.
Jeg vågner ved et sæt. Det er Børge. Han skriger. Jeg skynder mig over til ham, og ser hvad der er sket. Han begynder at græde. Man kan høre, at der også er folk i andre værelser, som græder. Jeg holder Børge i hånden, og trøster ham med at mor og far, nok skal komme tilbage og hente os, bringe os tilbage til vores eget hjem. Jeg lægger tæppet godt over ham, og kigger ud af vinduet. Det ser utrolig mørkt og tomt ud. Stjernerne har aldrig været så store. Børge har stadig en tåre i øjnene. Der var en hund udenfor, som lignede vores gamle familiehund. Hunden hed Baxter, og løb væk, for aldrig at blive set igen, da branden startede. Hunden udenfor var hvid, ligesom Baxter.
Jeg viste Børge hunden, og sagde det var Baxter, som beskyttede os fra alt der var ondt. Han fik et lille smil på læben, og begyndte stille og roligt at lukke øjnene igen. Jeg fortsatte med at holde ham i hånden i timevis, selvom han sov. Som om det skulle give ham en rolighed inde i hjernen.
Vores kontaktperson kom ind og vækkede os. Hun sagde, at der var åben morgenmad i den næste time. Jeg havde ingen ide hvad klokken var. En sang spillede i mit hoved, da vi gik ud af døren og så de andre børn. Sådan en sang, der siger, så det her er mit kommende liv, jeg må acceptere det. Og acceptere, det må jeg. Bliver jeg nødt til, hvis jeg skal have håb om at overleve dette.
Af Jonas
”I er klar til at gå hjem nu.” Sagde han. Typisk af det Danske socialvæsen, smide en ud, selvom man stadig har brug for hjælp. Og hvad, hvis det man kaldte hjem, var brændt ned? Måske hvis jeg fortalte dem, kunne de forstå? Jeg kunne vel ligeså godt prøve. ”Vi har et lille problem.” Han var allerede på vej ud af døren, da han sukkede og spurgte ”Ja, hvad er Deres problem?” Jeg svarede hurtigt tilbage, så han ikke nåede ud af døren ”Vores hus blev jo brændt ned, så...” lægen forstod godt hvad jeg prøvede at sige, og var egentlig fuldstændig ligeglad. Han kom med det officielle svar: ”I ved godt, at Valby børnehjem venter på jer, ikke?” ham ved siden af mig, begyndte at græde. Det var min lillebror. På en alder af kun 5 år, har han oplevet noget, intet barn skulle opleve. Jeg, med min alder på 14, tog det bedre end ham. Jeg var adopteret, og var højt elskede i mine første 4 år. Men da det lykkedes for dem at få deres eget barn, var jeg som glemt. Lægen sluttede af med at sige, at vores kontaktperson ventede nede ved indgangen. Vi gik ned til kontaktpersonen. Med en cigaret i munden, så hun egentlig ligeglad ud. Jeg vidste at jeg måtte være som en mor for Børge, hvis det var sådan nogle mennesker, der var på børnehje..., eller rettere fængslet. ”Så, jeg forstå at I hedder, Børge Lobo og Fie Lobo, er det korrekt?” Jeg mumlede bare et hurtigt ja, og spurgte hvor langt der var. Hun havde cigaretten i munden igen, så det var lidt svært at forstå det hun sagde. Hun bragte os ind i en, minibus agtig ting. Der sad andre børn der inde. De så ligeså sørgmodige og tomme ud, som os. Før vi overhovedet kunne sætte os rigtig ned, begyndte chaufføren at køre. De skulle vel begge to nå hjem, til deres kedelige og rare liv. Glemme alt om os ”psykopater”. Men, hvor dårligt kan det dog være?
Vi ankom sen aften, og blev vist til vores værelser. Lidt ligesom i filmen ”Shawshank Redemption”, så alle på os, piftede, og anså os. Der var nogle, der begyndte at græde, heriblandt Børge. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at trøste ham. Vores værelse var lille, grimt og kedeligt. Der var egentlig bare to senge og et skab, næsten ligesom et rigtigt fængsel. Alle de nye fik en hurtig snack, de andre havde åbenbart allerede spist. Vi måtte altså gå sulten i seng, i aften. Det var dog rart, at vi ikke skulle dele værelse med andre. Jeg kyssede Børge godnat, og lagde mig selv. November var stille og roligt begyndt, så det var ekstra koldt, siden varmen ikke virkede. Børge havde allerede faldet i søvn, jeg har dog ikke sovet i noget tid. Jeg får altid det samme mariedt. Jeg sidder bare i stuen og spiser sammen med mor, far og Børge. Alt virker helt normalt, men så pludselig går der ild i de tre. De siger slet ikke noget. De sidder bare og smelter stille og roligt, indtil de ikke er der mere. Jeg begynder selv og brænde, indtil jeg endelig vågner op. Det kan tage timer før jeg endelig vågner. Men, jeg kan jo ikke blive oppe resten af mit liv.
Jeg vågner ved et sæt. Det er Børge. Han skriger. Jeg skynder mig over til ham, og ser hvad der er sket. Han begynder at græde. Man kan høre, at der også er folk i andre værelser, som græder. Jeg holder Børge i hånden, og trøster ham med at mor og far, nok skal komme tilbage og hente os, bringe os tilbage til vores eget hjem. Jeg lægger tæppet godt over ham, og kigger ud af vinduet. Det ser utrolig mørkt og tomt ud. Stjernerne har aldrig været så store. Børge har stadig en tåre i øjnene. Der var en hund udenfor, som lignede vores gamle familiehund. Hunden hed Baxter, og løb væk, for aldrig at blive set igen, da branden startede. Hunden udenfor var hvid, ligesom Baxter.
Jeg viste Børge hunden, og sagde det var Baxter, som beskyttede os fra alt der var ondt. Han fik et lille smil på læben, og begyndte stille og roligt at lukke øjnene igen. Jeg fortsatte med at holde ham i hånden i timevis, selvom han sov. Som om det skulle give ham en rolighed inde i hjernen.
Vores kontaktperson kom ind og vækkede os. Hun sagde, at der var åben morgenmad i den næste time. Jeg havde ingen ide hvad klokken var. En sang spillede i mit hoved, da vi gik ud af døren og så de andre børn. Sådan en sang, der siger, så det her er mit kommende liv, jeg må acceptere det. Og acceptere, det må jeg. Bliver jeg nødt til, hvis jeg skal have håb om at overleve dette.
torsdag den 5. maj 2011
grfdgtf
SAMFUNDSFAGSOPGAVE
Af Jonas
1. ”Find eksempler på historier, hvor man kan sige, at pressen varetager sin rolle som 4. statsmagt”
Jeg har læst en artikel i avisen ”24 Timer” fra d. 5 maj. Artiklens overskrift hedder ”Blufærdige kvinder raser over drenge i badet”, der handler om, at når en mor tager i svømmehallen med sin dreng på 7-8 år, og bringer dem ind i kvindernes omklædningsrum, gør det kvinderne ubehagelige. Det kommer jo så måske op til diskussion, at man skal sænke alderen på hvor gamle drenge må være, for at komme i kvindernes omklædningsrum med mor. Den fortsætter så til noget større, at børn pjækker fra deres svømmetime, fordi at de ikke kan lide at omklæde sammen med de andre. Så siger de løsningen kunne være, at mødrene ikke skal være så blufærdige.
Et andet eksempel på pressen som 4. statsmagt er også fra 24 Timer fra samme dag. Overskriften står ”Syge grønlændere skal ikke betale”. Den handler om at patienter som ikke kan dansk, skal fra 1. juni selv betale for at få oversat samtalen med lægen. Den går så dybere med den ”never ending” diskussion om, hvis man bor i Danmark, skal man så kunne dansk? Fordi nemlig Grønlændere der bor i Danmark, lærer ikke så tit dansk, men arabere gør. Jeg ville selv sige, at hvis man vil bo i Danmark, så skal man da også lære dansk, lige meget om man er grønlænder, araber, grøn eller blå. Men, bare sådan en lille historie, kommer igen til at bringe op diskussionen, om man skal kunne dansk for at blive integreret ind i Danmark.
2. ”Hvorfor siger John Erhardsen at Ulrik Torp skal være læsernes ambassadør?”
John Erhardsen siger det nok så Ulrik bliver mere oprigtig mod læserne og få en historie der har beviser og der bygger på sandheden. Læserne kommer nok også til at stole mere på ham, siden at han taler lidt for læserne.
En "læsers ambassadør", er jo en, der stiller de rigtige spørgsmål og lytter til hvad læserne har at sige.
3. ”I hvilken grad kan man sige at historien om Mads Kjeldsen og hans børnehjem har klar almen interesse?”
Historien handlede jo om hvordan Mads Kjeldsen og hans kone havde brugt penge, der skulle have været brugt på et børnehjem, på en luksusrejse. Det endte jo med at Mads begik selvmord på grund af historien, og så kan man spørge, burde historien overhovedet have været printet? Selvfølgelig ikke. Men historien var jo af klar almen interesse, siden det var vores penge, der var blevet brugt. Man skal heller ikke glemme, at det var jo den kommende regeringsmagt, historien handlede om. Så, jeg ville sku nok også have printet den. Ulrik skulle nu nok have været helt sikker på at historien var sand, før han printet den. For den krænket jo virkeligt Mads Kjeldsens privatliv.
4. ”Find eksempler på historien i avisen der domineres af flere nyhedskriterier, og hvilke kun har 1 nyhedskriterie”
Et eksempel på en historie der har flere nyhedskriterier, ville nok være historien om Osama Bin Ladens død. Den har både væsentlighed, aktualitet og sensation. Væsentligheden er jo, at det bringer i hvert fald USA sammen, en morder på mange mennesker er blevet dræbt. Selv om, jeg ved nu ikke lige hvor meget "væsentlighed" den har, men den er da i hvert fald væsentlig. Aktualitet har den i hvert fald. Terror er jo et meget aktuelt emne at tale om og noget man frygter. Og, siden den 11. september, har man jo talt hyppigt om ham. Det den nok er mest, er at den er en sensation. Her er en fyr, man har ledt efter i flere år, og så ligepludselig en dag, bliver han fundet og dræbt. Det er da noget af en sensation.
Når man kigger igennem Ekstra Bladets hjemmeside, kan man nemt finde historier der kun domineres af et nyhedskriterie. Bl.a. er der en historie der hedder "Shania Twain mistede både mand og stemme". Den domineres jo helt klart af nyhedskriteriet identifikation. Når man læser den, får man det dårligt for hende, men man tænker stadig "godt det ikke er mig".
5. ”Hvilke historier kan siges at være væsentlige?”
For at uddybe tanken om Osama historiens væsentlighed, kan man jo også sige, at den betyder noget for Barack Obama. At det sker i hans præsidentsembede, giver ham måske en større chance for at vinde næste valg. I hvert fald større chance, end han havde før. Barack Obama som præsident, betyder jo noget for mange folk. Han prøver jo at gøre landet bedre, for dem, der ikke har særlig mange penge. Hvis man nu siger, at den gamle hvide mand vinder næste valg, så letter han jo nok bare skattene igen, og lader de fattige i stikken. Og endelig bare ødelægge alt det Obama har prøvet at gøre. Før Osamas død, var der jo overhovedet ingen chance for, at Obama vandt næste valgt. Ingen chance, overhovedet. Men man må da tro, at dette har hjulpet lidt.
6. ”Hvilke nyhedskriterier styrer Ulrik Torps arbejde i begyndelsen og slutningen af filmen”
I begyndelsen af filmen vil jeg mene, at der er 2 nyhedskriterier, der styrer Ulrik Torps arbejde. En af dem er konflikt, selvfølgelig ved at de bruger pengene på en luksusrejse, ville jeg i hvert fald sige var et stort konfliktpunkt. Historien har også noget sensation over den. Det er sensationelt at en mand der er så højt op i hierarkiet, bliver beskyldt for sådan noget.
I slutningen af filmen, synes jeg at det er 4 ud af de 5 nyhedskriterier. Der, hvor Ulrik Torp og Henrik Mol arbejder sammen for at afsløre fupnummeret, som Erik Dreier og hans spindoktor prøver at sætte op, er der andre nyhedskriterier end i starten. Vi har igen sensations kriteriet, hvor formanden, der er ved at vinde valget, har løjet ad helvedes til. Væsentligheden, aktualiteten og konflikten er nemme at finde. Det er jo nemt for befolkningen at identificere sig med historien, fordi hvem vil have en statsminister, der baserer sin politik på korruption? Ikke mig.
7. ”Se TV-Avisen på TV2 og DR1 og sammenlign nyhedsudbuddet med morgenavisernes. Hvor mange historier er opfølgninger af historier, der er sat i gang i aviserne?”
Jeg har set TV2 Nyhederne kl. 14.00 og DR Nyhederne kl. 15.00, og læst aviserne ”24 Timer” og ”Urban” d. 5. Maj 2011.
Overraskende nok, var der faktisk ingen historier der blev opfulgt. DR1 havde overhovedet ikke nogen af de samme historier som aviserne. TV2 havde en. Den handlede om børns sundhed, og om hvis børn havde 6 timers idræt hver uge, ville de være meget sundere. Andet end at TV2 havde uddybet historien lidt mere, med bl.a. at have undervisningsministeren i studiet, havde de ikke noget mere nyt om den. Alle de andre historier, var overhovedet ikke i morgenaviserne. Bl.a. var der en historie om DSB First direktøren der blev fyret, den kom åbenbart ud efter aviserne var blevet publiceret. Også historier aviser sagtens kunne have skrevet, var heller ikke med. Bl.a. var der en historie der handlede om at Erik Skov skulle i retten i dag, den valgte aviserne overhovedet ikke at skrive om, selvom de nok vidste at han skulle i retten om Torsdagen. Så min endelige konklusion ville være, verden går hurtigt nu om dagen, så hvis man gerne vil være opdateret på de nyeste nyheder, så se TV-Nyheder, i stedet for at læse morgenavisen. TV-Nyhederne er nok også en tand mere seriøse end aviser, og aviserne kan jo kun skrive om i gårs nyheder, siden de bliver færdiggjort om aftenen/natten.
8. ”Hvor i Danmark, og i hvilke sociale lag foregår filmen i?”
Filmen foregår i Københvan, fordi den bl.a. foregår på Christiansborg. Den foregår i et meget fint socialt sted. Folkene i filmen er rige, veluddannet og taler ikke så grimt. Ulrik Torps far var jo også en tidligere minister, så Ulrik voksede op i et godt samfund.
9. ”Hvilket billede får vi af det politiske system i Danmark? Og hvilke relationer har politikerne og journalisterne i filmen. Også, er det realistisk?”
I filmen får vi det indtryk at det politiske system er meget korrupt. Partierne prøver at bringe hinanden ned, ved at sprede falske historier om hinanden. Aviserne kysser partiernes røv for at få gode historier, som vi jo så i scenen, hvor alle journalisterne prøvede at bliver gode venner med politikerne. Det kunne godt tænkes at de overdriver det lidt i filmen, siden det jo er en film. Men, jeg tror at de gjorde sig rigtig umage med, at få et ordentligt overblik, på den politiske verden i Danmark. Det var som om, den startede rigtig realistisk, men ved enden af filmen, var den ikke rigtigt realistisk mere. Jo længere den gik videre, jo mere film agtig blev den. Der var bare noget med Ulrik og Henrik, der jagtede efter information, jeg ikke kunne lide. Det gjorde en film der var ment som et realistisk drama, mere til en komedie.
10. ”Forklar kort hvad der ligger i Grundlovens borgerlige rettighed, samt eksempler hvor disse frihedsrettigheder ikke overholdes”
Ytringsfriheden: Står for at man må sige, hvad man vil.
Trykkefriheden: Man må skrive hvad man vil.
Foreningfrihed: Det betyder at man må oprette en forretning, uden tilladelse fra staten.
Religionsfrihed: Den giver selvfølgelig lov til at alle kan have deres egen tro.
Et klassisk eksempel ville jo være under 2. Verdenskrig, hvor trykkefriheden i hvert fald blev brudt. I Danmark måtte man jo ikke skrive noget ondt om Hitler, hvis man gjorde, blev man arresteret. Det er jo nok det bedste eksempel.
Også i 1989 blev Ytringsfriheden brudt. Det skete da journalisten, Jens Olaf Jersild, blev dømt for at bringe racistiske udtalelser i et DR1 program der hed ”grønjakkesag”. Danmark blev senere dømt for brud på ytringsfriheden af ”Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol”.
11. ”Diskuter om Folketinget med sin sammensætning afspejler befolkningen m.h.t. køn, alder, erhverv og bopæl”
Jeg synes ikke at det afspejler befolkningen. F.eks. er der flest mænd der sidder i folketinget, en statistik viser at der kun er 38% kvinder. De fleste der sidder i folketinget har også en god uddannelse, og for det meste også vokset op i en velhavende familie.
Folketingsmedlemmer tjener også mere end en almindelig dansker. En almindelig dansker tjener i gennemsnit 250.000 kroner om året, mens en folketingsmedlemmer tjener i gennemsnit ca. 560.000 om året. Det vil altså sige, at en almindelig dansker tjener mindre end halvdelen af hvad en folketingsmedlemmer tjener. Gennemsnitsalderen er 45,8 år, så det repræsentere ikke rigtigt de unge. Så nej, jeg synes overhovedet ikke folketinget afspejler befolkningen.
12. ”Ville det være en god ide at hæve spærregrænsen til folketinget fra 2 til 5%. Hvilke konsekvenser ville det have for partisammensætningen i Folketinget?”
Jeg synes ikke selv, at det ville være en god ide. Danmark er et land hvor alle har en stemme, og hvis vi hævede spærregrænsen, ville alles stemme ikke blive hørt. Det synes jeg ikke engang rigtigt, at man kan diskutere.
Litteraturliste:
”24 Timer – 5. Maj 2011 - Blufærdige kvinder raser over drenge i badet”
”24 Timer – 5. Maj 2011 - Syge grønlændere skal ikke betale”
”DR1 Nyhederne – 5. Maj 2011”
http://da.wikipedia.org/wiki/Ytringsfrihed#Sager_om_ytringsfrihed
http://ekstrabladet.dk/musik/intlmusiknyt/article1548730.ece
http://www.ft.dk/Demokrati/Folketinget.aspx
http://www.ft.dk/Demokrati/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Folketingets_medlemmer/kvinder_i_folketinget%20pdf.ashx
http://www.jobigen.dk/hvad-er-gennemsnitsl%C3%B8nnen-i-danmark-10955.htm
http://politiken.dk/pol_oplys/ECE577361/hvad-tjener-et-folketingsmedlem-og-et-medlem-af-europaparlamentet-om-aaret/
”Urban – 5. Maj 2011”
Af Jonas
1. ”Find eksempler på historier, hvor man kan sige, at pressen varetager sin rolle som 4. statsmagt”
Jeg har læst en artikel i avisen ”24 Timer” fra d. 5 maj. Artiklens overskrift hedder ”Blufærdige kvinder raser over drenge i badet”, der handler om, at når en mor tager i svømmehallen med sin dreng på 7-8 år, og bringer dem ind i kvindernes omklædningsrum, gør det kvinderne ubehagelige. Det kommer jo så måske op til diskussion, at man skal sænke alderen på hvor gamle drenge må være, for at komme i kvindernes omklædningsrum med mor. Den fortsætter så til noget større, at børn pjækker fra deres svømmetime, fordi at de ikke kan lide at omklæde sammen med de andre. Så siger de løsningen kunne være, at mødrene ikke skal være så blufærdige.
Et andet eksempel på pressen som 4. statsmagt er også fra 24 Timer fra samme dag. Overskriften står ”Syge grønlændere skal ikke betale”. Den handler om at patienter som ikke kan dansk, skal fra 1. juni selv betale for at få oversat samtalen med lægen. Den går så dybere med den ”never ending” diskussion om, hvis man bor i Danmark, skal man så kunne dansk? Fordi nemlig Grønlændere der bor i Danmark, lærer ikke så tit dansk, men arabere gør. Jeg ville selv sige, at hvis man vil bo i Danmark, så skal man da også lære dansk, lige meget om man er grønlænder, araber, grøn eller blå. Men, bare sådan en lille historie, kommer igen til at bringe op diskussionen, om man skal kunne dansk for at blive integreret ind i Danmark.
2. ”Hvorfor siger John Erhardsen at Ulrik Torp skal være læsernes ambassadør?”
John Erhardsen siger det nok så Ulrik bliver mere oprigtig mod læserne og få en historie der har beviser og der bygger på sandheden. Læserne kommer nok også til at stole mere på ham, siden at han taler lidt for læserne.
En "læsers ambassadør", er jo en, der stiller de rigtige spørgsmål og lytter til hvad læserne har at sige.
3. ”I hvilken grad kan man sige at historien om Mads Kjeldsen og hans børnehjem har klar almen interesse?”
Historien handlede jo om hvordan Mads Kjeldsen og hans kone havde brugt penge, der skulle have været brugt på et børnehjem, på en luksusrejse. Det endte jo med at Mads begik selvmord på grund af historien, og så kan man spørge, burde historien overhovedet have været printet? Selvfølgelig ikke. Men historien var jo af klar almen interesse, siden det var vores penge, der var blevet brugt. Man skal heller ikke glemme, at det var jo den kommende regeringsmagt, historien handlede om. Så, jeg ville sku nok også have printet den. Ulrik skulle nu nok have været helt sikker på at historien var sand, før han printet den. For den krænket jo virkeligt Mads Kjeldsens privatliv.
4. ”Find eksempler på historien i avisen der domineres af flere nyhedskriterier, og hvilke kun har 1 nyhedskriterie”
Et eksempel på en historie der har flere nyhedskriterier, ville nok være historien om Osama Bin Ladens død. Den har både væsentlighed, aktualitet og sensation. Væsentligheden er jo, at det bringer i hvert fald USA sammen, en morder på mange mennesker er blevet dræbt. Selv om, jeg ved nu ikke lige hvor meget "væsentlighed" den har, men den er da i hvert fald væsentlig. Aktualitet har den i hvert fald. Terror er jo et meget aktuelt emne at tale om og noget man frygter. Og, siden den 11. september, har man jo talt hyppigt om ham. Det den nok er mest, er at den er en sensation. Her er en fyr, man har ledt efter i flere år, og så ligepludselig en dag, bliver han fundet og dræbt. Det er da noget af en sensation.
Når man kigger igennem Ekstra Bladets hjemmeside, kan man nemt finde historier der kun domineres af et nyhedskriterie. Bl.a. er der en historie der hedder "Shania Twain mistede både mand og stemme". Den domineres jo helt klart af nyhedskriteriet identifikation. Når man læser den, får man det dårligt for hende, men man tænker stadig "godt det ikke er mig".
5. ”Hvilke historier kan siges at være væsentlige?”
For at uddybe tanken om Osama historiens væsentlighed, kan man jo også sige, at den betyder noget for Barack Obama. At det sker i hans præsidentsembede, giver ham måske en større chance for at vinde næste valg. I hvert fald større chance, end han havde før. Barack Obama som præsident, betyder jo noget for mange folk. Han prøver jo at gøre landet bedre, for dem, der ikke har særlig mange penge. Hvis man nu siger, at den gamle hvide mand vinder næste valg, så letter han jo nok bare skattene igen, og lader de fattige i stikken. Og endelig bare ødelægge alt det Obama har prøvet at gøre. Før Osamas død, var der jo overhovedet ingen chance for, at Obama vandt næste valgt. Ingen chance, overhovedet. Men man må da tro, at dette har hjulpet lidt.
6. ”Hvilke nyhedskriterier styrer Ulrik Torps arbejde i begyndelsen og slutningen af filmen”
I begyndelsen af filmen vil jeg mene, at der er 2 nyhedskriterier, der styrer Ulrik Torps arbejde. En af dem er konflikt, selvfølgelig ved at de bruger pengene på en luksusrejse, ville jeg i hvert fald sige var et stort konfliktpunkt. Historien har også noget sensation over den. Det er sensationelt at en mand der er så højt op i hierarkiet, bliver beskyldt for sådan noget.
I slutningen af filmen, synes jeg at det er 4 ud af de 5 nyhedskriterier. Der, hvor Ulrik Torp og Henrik Mol arbejder sammen for at afsløre fupnummeret, som Erik Dreier og hans spindoktor prøver at sætte op, er der andre nyhedskriterier end i starten. Vi har igen sensations kriteriet, hvor formanden, der er ved at vinde valget, har løjet ad helvedes til. Væsentligheden, aktualiteten og konflikten er nemme at finde. Det er jo nemt for befolkningen at identificere sig med historien, fordi hvem vil have en statsminister, der baserer sin politik på korruption? Ikke mig.
7. ”Se TV-Avisen på TV2 og DR1 og sammenlign nyhedsudbuddet med morgenavisernes. Hvor mange historier er opfølgninger af historier, der er sat i gang i aviserne?”
Jeg har set TV2 Nyhederne kl. 14.00 og DR Nyhederne kl. 15.00, og læst aviserne ”24 Timer” og ”Urban” d. 5. Maj 2011.
Overraskende nok, var der faktisk ingen historier der blev opfulgt. DR1 havde overhovedet ikke nogen af de samme historier som aviserne. TV2 havde en. Den handlede om børns sundhed, og om hvis børn havde 6 timers idræt hver uge, ville de være meget sundere. Andet end at TV2 havde uddybet historien lidt mere, med bl.a. at have undervisningsministeren i studiet, havde de ikke noget mere nyt om den. Alle de andre historier, var overhovedet ikke i morgenaviserne. Bl.a. var der en historie om DSB First direktøren der blev fyret, den kom åbenbart ud efter aviserne var blevet publiceret. Også historier aviser sagtens kunne have skrevet, var heller ikke med. Bl.a. var der en historie der handlede om at Erik Skov skulle i retten i dag, den valgte aviserne overhovedet ikke at skrive om, selvom de nok vidste at han skulle i retten om Torsdagen. Så min endelige konklusion ville være, verden går hurtigt nu om dagen, så hvis man gerne vil være opdateret på de nyeste nyheder, så se TV-Nyheder, i stedet for at læse morgenavisen. TV-Nyhederne er nok også en tand mere seriøse end aviser, og aviserne kan jo kun skrive om i gårs nyheder, siden de bliver færdiggjort om aftenen/natten.
8. ”Hvor i Danmark, og i hvilke sociale lag foregår filmen i?”
Filmen foregår i Københvan, fordi den bl.a. foregår på Christiansborg. Den foregår i et meget fint socialt sted. Folkene i filmen er rige, veluddannet og taler ikke så grimt. Ulrik Torps far var jo også en tidligere minister, så Ulrik voksede op i et godt samfund.
9. ”Hvilket billede får vi af det politiske system i Danmark? Og hvilke relationer har politikerne og journalisterne i filmen. Også, er det realistisk?”
I filmen får vi det indtryk at det politiske system er meget korrupt. Partierne prøver at bringe hinanden ned, ved at sprede falske historier om hinanden. Aviserne kysser partiernes røv for at få gode historier, som vi jo så i scenen, hvor alle journalisterne prøvede at bliver gode venner med politikerne. Det kunne godt tænkes at de overdriver det lidt i filmen, siden det jo er en film. Men, jeg tror at de gjorde sig rigtig umage med, at få et ordentligt overblik, på den politiske verden i Danmark. Det var som om, den startede rigtig realistisk, men ved enden af filmen, var den ikke rigtigt realistisk mere. Jo længere den gik videre, jo mere film agtig blev den. Der var bare noget med Ulrik og Henrik, der jagtede efter information, jeg ikke kunne lide. Det gjorde en film der var ment som et realistisk drama, mere til en komedie.
10. ”Forklar kort hvad der ligger i Grundlovens borgerlige rettighed, samt eksempler hvor disse frihedsrettigheder ikke overholdes”
Ytringsfriheden: Står for at man må sige, hvad man vil.
Trykkefriheden: Man må skrive hvad man vil.
Foreningfrihed: Det betyder at man må oprette en forretning, uden tilladelse fra staten.
Religionsfrihed: Den giver selvfølgelig lov til at alle kan have deres egen tro.
Et klassisk eksempel ville jo være under 2. Verdenskrig, hvor trykkefriheden i hvert fald blev brudt. I Danmark måtte man jo ikke skrive noget ondt om Hitler, hvis man gjorde, blev man arresteret. Det er jo nok det bedste eksempel.
Også i 1989 blev Ytringsfriheden brudt. Det skete da journalisten, Jens Olaf Jersild, blev dømt for at bringe racistiske udtalelser i et DR1 program der hed ”grønjakkesag”. Danmark blev senere dømt for brud på ytringsfriheden af ”Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol”.
11. ”Diskuter om Folketinget med sin sammensætning afspejler befolkningen m.h.t. køn, alder, erhverv og bopæl”
Jeg synes ikke at det afspejler befolkningen. F.eks. er der flest mænd der sidder i folketinget, en statistik viser at der kun er 38% kvinder. De fleste der sidder i folketinget har også en god uddannelse, og for det meste også vokset op i en velhavende familie.
Folketingsmedlemmer tjener også mere end en almindelig dansker. En almindelig dansker tjener i gennemsnit 250.000 kroner om året, mens en folketingsmedlemmer tjener i gennemsnit ca. 560.000 om året. Det vil altså sige, at en almindelig dansker tjener mindre end halvdelen af hvad en folketingsmedlemmer tjener. Gennemsnitsalderen er 45,8 år, så det repræsentere ikke rigtigt de unge. Så nej, jeg synes overhovedet ikke folketinget afspejler befolkningen.
12. ”Ville det være en god ide at hæve spærregrænsen til folketinget fra 2 til 5%. Hvilke konsekvenser ville det have for partisammensætningen i Folketinget?”
Jeg synes ikke selv, at det ville være en god ide. Danmark er et land hvor alle har en stemme, og hvis vi hævede spærregrænsen, ville alles stemme ikke blive hørt. Det synes jeg ikke engang rigtigt, at man kan diskutere.
Litteraturliste:
”24 Timer – 5. Maj 2011 - Blufærdige kvinder raser over drenge i badet”
”24 Timer – 5. Maj 2011 - Syge grønlændere skal ikke betale”
”DR1 Nyhederne – 5. Maj 2011”
http://da.wikipedia.org/wiki/Ytringsfrihed#Sager_om_ytringsfrihed
http://ekstrabladet.dk/musik/intlmusiknyt/article1548730.ece
http://www.ft.dk/Demokrati/Folketinget.aspx
http://www.ft.dk/Demokrati/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Folketingets_medlemmer/kvinder_i_folketinget%20pdf.ashx
http://www.jobigen.dk/hvad-er-gennemsnitsl%C3%B8nnen-i-danmark-10955.htm
http://politiken.dk/pol_oplys/ECE577361/hvad-tjener-et-folketingsmedlem-og-et-medlem-af-europaparlamentet-om-aaret/
”Urban – 5. Maj 2011”
fjkfdsmsgtfjkdjsfm
2. John Erhardsen siger det nok så Ulrik bliver mere oprigtig mod læserne og få en historie der har beviser og der bygger på sandheden. Læserne kommer nok også til at stole mere på ham, siden at han taler lidt for læserne. En "læsers ambassadør", er jo en, der stiller de rigtige spørgsmål og lytter til hvad læserne har at sige.
3. Historien handlede jo om hvordan Mads Kjeldsen og hans kone havde brugt penge, der skulle have været brugt på et børnhjem, på en luksusrejse. Det endte jo med at Mads begik selvmord på grund af historien, og så kan man spørge, burde historien overhovedet have været printet? Selvfølgelig ikke. Men historien var jo af klar almen interesse, siden det var vores penge der var blevet brugt. Man skal heller ikke glemme, at det var jo den kommende regeringsmagt historien handlede om. Så, jeg villle sku nok også have printet den. Ulrik skulle nu nok have været helt sikker på at historien var sand, før han printet den. For den krænket jo virkeligt Mads Kjeldsens privatliv.
4. Et eksempel på en historie der har flere nyhedskriterier, ville nok være historien om Osama Bin Ladens død. Den har både væsentlighed, aktualitet og sensation. Væsentligheden er jo at det bringer i hvert fald USA sammen, en morder på mange mennesker er blevet drabt. Selv om, jeg ved nu ikke lige hvor meget "væsentlighed" den har, men den er da i hvert fald væsentlig. Aktualitet har den i hvert fald. Terror er jo et meget aktuelt at tale om og noget man frygter. Og, siden den 11. september, har man jo talt hyppigt om ham. Det den nok er mest af, er at den er en sensation. Her er en fyr man har ledt efter i flere år, og så ligepludselig en dag, bliver han fundet og dræbt.
Når man kigger igennem Ekstra Bladets hjemmeside, kan man nemt finde historier der kun domineres af et nyhedskriterie. Bl.a. er der en historie der hedder "Shania Twain mistede både mand og stemme". Den domineres jo helt klart af nyhedskriteriet identifikation. Når man læser den, for man det dårligt for hende, men man tænker stadig "godt det ikke er mig".
6. I begyndelsen af filmen vil jeg mene at der er 2 nyhedskriterier der styer Ulrik Torps arbejde. En af dem er konflikt, selvfølgelig ved at de bruger pengene på en luksusrejse, ville jeg i hvertfald siger var et stort konfliktpunkt. Historien har også noget sensation over den. Det er sensationalt at en mand der er så højt op i hirakiet, bliver beskyldt for sådan noget.
I slutningen af filmen synes jeg at det er 4 ud af de 5 nyhedskriterier. Der hvor Ulrik Torp og Henrik Mol arbejder sammen for at afsløre fupnummeret, som Erik Dreier og hans spindoktor prøver at sætte op, er der andre nyhedskriterier. Vi har igen sensations kriteriet, hvor formanden der er ved at vinde valget, har løjet af helvedes til. Væsentligheden, aktualiteten og konflikten er nemme at finde. Det er jo nemt for befolkningen at identificere sig med historien, fordi hvem vil have en statsminister der baserer sin politik på korruption? Ikke mig.
3. Historien handlede jo om hvordan Mads Kjeldsen og hans kone havde brugt penge, der skulle have været brugt på et børnhjem, på en luksusrejse. Det endte jo med at Mads begik selvmord på grund af historien, og så kan man spørge, burde historien overhovedet have været printet? Selvfølgelig ikke. Men historien var jo af klar almen interesse, siden det var vores penge der var blevet brugt. Man skal heller ikke glemme, at det var jo den kommende regeringsmagt historien handlede om. Så, jeg villle sku nok også have printet den. Ulrik skulle nu nok have været helt sikker på at historien var sand, før han printet den. For den krænket jo virkeligt Mads Kjeldsens privatliv.
4. Et eksempel på en historie der har flere nyhedskriterier, ville nok være historien om Osama Bin Ladens død. Den har både væsentlighed, aktualitet og sensation. Væsentligheden er jo at det bringer i hvert fald USA sammen, en morder på mange mennesker er blevet drabt. Selv om, jeg ved nu ikke lige hvor meget "væsentlighed" den har, men den er da i hvert fald væsentlig. Aktualitet har den i hvert fald. Terror er jo et meget aktuelt at tale om og noget man frygter. Og, siden den 11. september, har man jo talt hyppigt om ham. Det den nok er mest af, er at den er en sensation. Her er en fyr man har ledt efter i flere år, og så ligepludselig en dag, bliver han fundet og dræbt.
Når man kigger igennem Ekstra Bladets hjemmeside, kan man nemt finde historier der kun domineres af et nyhedskriterie. Bl.a. er der en historie der hedder "Shania Twain mistede både mand og stemme". Den domineres jo helt klart af nyhedskriteriet identifikation. Når man læser den, for man det dårligt for hende, men man tænker stadig "godt det ikke er mig".
6. I begyndelsen af filmen vil jeg mene at der er 2 nyhedskriterier der styer Ulrik Torps arbejde. En af dem er konflikt, selvfølgelig ved at de bruger pengene på en luksusrejse, ville jeg i hvertfald siger var et stort konfliktpunkt. Historien har også noget sensation over den. Det er sensationalt at en mand der er så højt op i hirakiet, bliver beskyldt for sådan noget.
I slutningen af filmen synes jeg at det er 4 ud af de 5 nyhedskriterier. Der hvor Ulrik Torp og Henrik Mol arbejder sammen for at afsløre fupnummeret, som Erik Dreier og hans spindoktor prøver at sætte op, er der andre nyhedskriterier. Vi har igen sensations kriteriet, hvor formanden der er ved at vinde valget, har løjet af helvedes til. Væsentligheden, aktualiteten og konflikten er nemme at finde. Det er jo nemt for befolkningen at identificere sig med historien, fordi hvem vil have en statsminister der baserer sin politik på korruption? Ikke mig.
onsdag den 4. maj 2011
jjn
2. John Erhardsen siger det nok så Ulrik bliver mere oprigtig mod læserne og få en historie der har beviser og der bygger på sandheden. Læserne kommer nok også til at stole mere på ham, siden at han taler lidt for læserne. En "læsers ambassadør", er jo en, der stiller de rigtige spørgsmål og lytter til hvad læserne har at sige.
3. Historien handlede jo om hvordan Mads Kjeldsen og hans kone havde brugt penge, der skulle have været brugt på et børnhjem, på en luksusrejse. Det endte jo med at Mads begik selvmord på grund af historien, og så kan man spørge, burde historien overhovedet have været printet? Selvfølgelig ikke. Men historien var jo af klar almen interesse, siden det var vores penge der var blevet brugt. Man skal heller ikke glemme, at det var jo den kommende regeringsmagt historien handlede om. Så, jeg villle sku nok også have printet den. Ulrik skulle nu nok have været helt sikker på at historien var sand, før han printet den. For den krænket jo virkeligt Mads Kjeldsens privatliv.
4. Et eksempel på en historie der har flere nyhedskriterier, ville nok være historien om Osama Bin Ladens død. Den har både væsentlighed, aktualitet og sensation. Væsentligheden er jo at det bringer i hvert fald USA sammen, en morder på mange mennesker er blevet drabt. Selv om, jeg ved nu ikke lige hvor meget "væsentlighed" den har, men den er da i hvert fald væsentlig. Aktualitet har den i hvert fald. Terror er jo et meget aktuelt at tale om og noget man frygter. Og, siden den 11. september, har man jo talt hyppigt om ham. Det den nok er mest af, er at den er en sensation. Her er en fyr man har ledt efter i flere år, og så ligepludselig en dag, bliver han fundet og dræbt.
Når man kigger igennem Ekstra Bladets hjemmeside, kan man nemt finde historier der kun domineres af et nyhedskriterie. Bl.a. er der en historie der hedder "Shania Twain mistede både mand og stemme". Den domineres jo helt klart af nyhedskriteriet identifikation. Når man læser den, for man det dårligt for hende, men man tænker stadig "godt det ikke er mig".
6. I begyndelsen af filmen vil jeg mene at der er 2 nyhedskriterier der styer Ulrik Torps arbejde. En af dem er konflikt, selvfølgelig ved at de bruger pengene på en luksusrejse, ville jeg i hvertfald siger var et stort konfliktpunkt. Historien har også noget sensation over den. Det er sensationalt at en mand der er så højt op i hirakiet, bliver beskyldt for sådan noget.
3. Historien handlede jo om hvordan Mads Kjeldsen og hans kone havde brugt penge, der skulle have været brugt på et børnhjem, på en luksusrejse. Det endte jo med at Mads begik selvmord på grund af historien, og så kan man spørge, burde historien overhovedet have været printet? Selvfølgelig ikke. Men historien var jo af klar almen interesse, siden det var vores penge der var blevet brugt. Man skal heller ikke glemme, at det var jo den kommende regeringsmagt historien handlede om. Så, jeg villle sku nok også have printet den. Ulrik skulle nu nok have været helt sikker på at historien var sand, før han printet den. For den krænket jo virkeligt Mads Kjeldsens privatliv.
4. Et eksempel på en historie der har flere nyhedskriterier, ville nok være historien om Osama Bin Ladens død. Den har både væsentlighed, aktualitet og sensation. Væsentligheden er jo at det bringer i hvert fald USA sammen, en morder på mange mennesker er blevet drabt. Selv om, jeg ved nu ikke lige hvor meget "væsentlighed" den har, men den er da i hvert fald væsentlig. Aktualitet har den i hvert fald. Terror er jo et meget aktuelt at tale om og noget man frygter. Og, siden den 11. september, har man jo talt hyppigt om ham. Det den nok er mest af, er at den er en sensation. Her er en fyr man har ledt efter i flere år, og så ligepludselig en dag, bliver han fundet og dræbt.
Når man kigger igennem Ekstra Bladets hjemmeside, kan man nemt finde historier der kun domineres af et nyhedskriterie. Bl.a. er der en historie der hedder "Shania Twain mistede både mand og stemme". Den domineres jo helt klart af nyhedskriteriet identifikation. Når man læser den, for man det dårligt for hende, men man tænker stadig "godt det ikke er mig".
6. I begyndelsen af filmen vil jeg mene at der er 2 nyhedskriterier der styer Ulrik Torps arbejde. En af dem er konflikt, selvfølgelig ved at de bruger pengene på en luksusrejse, ville jeg i hvertfald siger var et stort konfliktpunkt. Historien har også noget sensation over den. Det er sensationalt at en mand der er så højt op i hirakiet, bliver beskyldt for sådan noget.
onsdag den 13. april 2011
gnfknjbgrf
It all started on April 20th, 2010, I won't go into to too many details, but basically there was a gas leak, while the company "BP" were
drilling for oil. At about 10 PM, a huge explosion occurred, killing 11 workers. The deepwater horizon, which the platform that they were
drilling for oil is called, ignited into flames. After burning for about 36 hours, in which there were numerous attempts at stopping the fire, the platform sank into the
gulf of Mexico. The oil leak itself was discovered on April 22th, two days after the accident, it was discovered that there was a large oil slick at the former drill sight.
On April 24th, the story was confirmed, and they said there was about 10000 barrels a day flowing out. Obviously no one has the official numbers. It wasn't taken so serious at the start, since it wasn't exactly the first oil spill. The oil spread was increased by a lot because of strong winds. On the 1st of June, Oil began washing up on a beach in Florida, which caused a lot of concern. Florida is obviously a big tourist area, mainly because of their beaches, and if their beaches were polluted, they were going to loose a lot of tourists. Oil kept appearing on more and more beaches in Florida areas, during the summer of 2010. Tarballs, which is basically a big "ball" of oil, also had started appearing. Luckily, a lot of volunteer workers helped clean up beaches, which helped a lot. On July 15th 2010, the oil leak was finally stopped. What they did, was they capped the wellhead,
the wellhead being the surface of an oil well. This hereby stopped the biggest oil spill in recorded history, releasing about 4.9 million barrels of oil.
The spill obviously affected a lot of people, a lot of people lost their job, 11 people died, the Mexican Gulf got polluted and it also affected wildlife habitats.
The people that lost their job, were obviously people working at hotels near by the polluted beaches, and the company "BP" fired a lot of people to keep their budget straight. Because "BP" were named responsible for the spill, so they had or have to pay all the cleanup cost and other damages. "BP" later admitted the mistake.
The spill, since it polluted the Mexican Gulf, also affected fishing industries. Areas where the Mexican Gulf went out too, were big fishing areas and on April 29th, after finding out about the spill, an emergency fishing was done. With the areas still being polluted today, a lot of fishermen lost their jobs. A lot of people living by the Mexican Gulf have also had illness believed to be caused by the spill, since they were living in areas where there had even been reports of it raining oil.
In January of 2011, the reason of the accident was found. The White House put out a report saying "BP had been trying to work more cheaply and thus helped trigger the explosion and the ensuing leakage." Basically saying that BP had been trying to save some money, so they were to blame. So, if companies like "BP" want to assure it not happening again, they can't save money, and they have to be more observant of smaller problems.
drilling for oil. At about 10 PM, a huge explosion occurred, killing 11 workers. The deepwater horizon, which the platform that they were
drilling for oil is called, ignited into flames. After burning for about 36 hours, in which there were numerous attempts at stopping the fire, the platform sank into the
gulf of Mexico. The oil leak itself was discovered on April 22th, two days after the accident, it was discovered that there was a large oil slick at the former drill sight.
On April 24th, the story was confirmed, and they said there was about 10000 barrels a day flowing out. Obviously no one has the official numbers. It wasn't taken so serious at the start, since it wasn't exactly the first oil spill. The oil spread was increased by a lot because of strong winds. On the 1st of June, Oil began washing up on a beach in Florida, which caused a lot of concern. Florida is obviously a big tourist area, mainly because of their beaches, and if their beaches were polluted, they were going to loose a lot of tourists. Oil kept appearing on more and more beaches in Florida areas, during the summer of 2010. Tarballs, which is basically a big "ball" of oil, also had started appearing. Luckily, a lot of volunteer workers helped clean up beaches, which helped a lot. On July 15th 2010, the oil leak was finally stopped. What they did, was they capped the wellhead,
the wellhead being the surface of an oil well. This hereby stopped the biggest oil spill in recorded history, releasing about 4.9 million barrels of oil.
The spill obviously affected a lot of people, a lot of people lost their job, 11 people died, the Mexican Gulf got polluted and it also affected wildlife habitats.
The people that lost their job, were obviously people working at hotels near by the polluted beaches, and the company "BP" fired a lot of people to keep their budget straight. Because "BP" were named responsible for the spill, so they had or have to pay all the cleanup cost and other damages. "BP" later admitted the mistake.
The spill, since it polluted the Mexican Gulf, also affected fishing industries. Areas where the Mexican Gulf went out too, were big fishing areas and on April 29th, after finding out about the spill, an emergency fishing was done. With the areas still being polluted today, a lot of fishermen lost their jobs. A lot of people living by the Mexican Gulf have also had illness believed to be caused by the spill, since they were living in areas where there had even been reports of it raining oil.
In January of 2011, the reason of the accident was found. The White House put out a report saying "BP had been trying to work more cheaply and thus helped trigger the explosion and the ensuing leakage." Basically saying that BP had been trying to save some money, so they were to blame. So, if companies like "BP" want to assure it not happening again, they can't save money, and they have to be more observant of smaller problems.
Abonner på:
Opslag (Atom)